Ny aftale om våbendonation: 'Det har stået højt på Ukraines ønskeliste'

En ny aftale sikrer 685 millioner kroner til nye våben til Ukraine, og det er ikke uden betydning, lyder det fra DR's forsvarskorrespondent.

Det er 16 styks af denne selvkørende artilleri-kanon, der forventes at være klar til slagmarken fra næste sommer. (© KONŠTRUKTA Defence)

Snart er der mere hjælp på vej til Ukraine. Denne gang i form af en ny våbendonation på 685 millioner kroner.

Donationen, der blev præsenteret tidligere i dag ved et pressemøde, sker i fællesskab mellem Danmark, Norge, Tyskland og Slovakiet. Millionerne går til at producere 16 slovakiske artillerisystemer ved navn Zuzana-2.

Ifølge Mads Korsager Nielsen, DR's forsvarskorrespondent, er det en donation, der giver "smæk for skillingen":

- Det her er noget, der har stået øverst på Ukraines ønskeliste – eller i hvert fald tæt på toppen af den ukrainske ønskeliste – i efterhånden et stykke tid, siger han.

- Det er en moderne og effektiv våbenplatform, som allerede er i gang ved slagmarkerne. Det betyder altså, at når de begynder at komme frem, så er det noget, man kan drage nytte af, nærmest fra det øjeblik de sætter hjulene på jorden.

Først klar til sommer - er det et problem?

Produktionen, som Slovakiet er ansvarlig for, går i gang hurtigst muligt, lød det fra den slovakiske forsvarsminister, Jaroslav Nad, til pressemødet. Men det bliver nok alligevel først til sommer, at de første af de 16 såkaldte haubitser står klar i Ukraine.

- Det er klart, at det ville være meget bedre, hvis de stod affyringsparate ved frontlinjerne allerede fra i morgen tidlig, siger Mads Korsager Nielsen.

Ifølge ham er det dog ikke realistisk nu, og det skyldes to ting.

For det første peger han på, at de europæiske våbenlagre ser ud til at være sparsomme, og derfor giver det god mening, at man i stedet sætter gang i ny produktion:

- Det giver god mening, at man nu får startet nogle fabrikslinjer op, der kan levere. For når de først er startet op, så er det egentlig kun pengepungen, der bestemmer, hvor meget der skal leveres. Så kan den i princippet blive ved at stå og spytte produkterne ud i det omfang, de skal bruges.

Den anden årsag er, at meget tyder på, at kampene i Ukraine vil fryse mere eller mindre fast, når vinteren kommer. Det vil ikke være så bevægelige fronter som i de seneste måneder, og derfor er behovet for donationen også mindre.

- Det er selvfølgelig et behov, der vil genopstå, når det bliver forår og sommer, og der kan man så glæde sig til, at de første leverancer fra den slovakiske fabrik forhåbentlig vil være fremme, siger Mads Korsager Nielsen.

Hvad med de 1,1 milliarder kroner?

Udover denne fællesdonation har regeringen også fået Folketingets opbakning til en ny dansk donationspakke på 1,1 milliarder kroner.

Og hvad skal de penge bruges til?

Udover den danske forsvarsminister Morten Bødskov (S) var også den slovakiske forsvarsminister Jaroslav Nad med til pressemødet i dag, hvor donationen blev præsenteret. (Foto: © Claus bech, Ritzau Scanpix)

- Vi ved ikke særlig præcist, hvad de 1,1 milliarder kroner dækker over. Faktisk ved vi ingenting overhovedet. Men der er nogle ting, der måske kan give os et fingerpeg om, hvad det er, siger Mads Korsager Nielsen.

Det seneste døgn har der været snak om, at Danmark og Frankrig har indgået en aftale om, at en sending af franske haubits-kanoner, som Danmark har købt - af samme type som de slovakiske - skal sendes til Ukraine i stedet for hjem til Danmark.

Og der har ligeledes været snak om at købe 20.000 vinteruniformer på Danmarks regning og sende til de ukrainske soldater.

- Det er selvfølgelig vigtigt at gøre opmærksom på, at det er ubekræftede forlydender, men det ville set med de økonomiske briller på give mening i forhold til den danske millard-donation, siger Mads Korsager Nielsen.