Ny dansk fremmedkriger-aftale trækker internationale overskrifter

Regeringen og Dansk Folkepartis nye aftale om fremmedkrigere og deres børns statsborgerskab er nået til flere udenlandske medier.

Regeringen og Dansk Folkepartis nye fremmedkriger-aftale er nået til flere udenlandske medier. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Nyheden om, at regeringen og Dansk Folkeparti vil gøre det nemmere for danske myndigheder at tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere og deres børn, er nået langt ud over Danmarks grænser.

Både i norske, svenske, franske og flere arabiske medier får historien spalteplads.

Og de fleste af medierne er meget optagede af, at også børn af fremmedkrigere fremover bliver straffet, hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti.

For eksempel er overskriften på artiklen i det franske medie Le Monde: "Danmark ønsker at fratage nationalitet fra børn af jihadister"

Mens mediet Middle East Online skriver, at "Danmark vender jihadist børn ryggen".

Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde i går deres nye aftale på området.

I dag kan en frakendelse af et dansk pas kun ske ved en dom.

Men fremover mener regeringen og Dansk Folkeparti, at det skal være muligt at fratage en fremmedkriger det danske statsborgerskab administrativt, mens den pågældende person stadig befinder sig i udlandet.

Et barn af en fremmedkriger - født i et område, hvor det er ulovligt at indrejse eller opholde sig - skal heller ikke længere automatisk få tildelt dansk statsborgerskab.

Usikkert hvor mange det berører

- Deres forældre har vendt Danmark ryggen, så der er ingen grund til, at deres børn bliver danske statsborgere.

Sådan siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Og det er især dén udmelding, flere udenlandske medier skriver om og gengiver.

De fleste af medierne har et billede af Inger Støjberg i toppen af artiklen.

Regeringen og Dansk Folkeparti har siden sommer arbejdet på nye regler på området.

Reglerne har endnu ikke været til afstemning i Folketinget, og ifølge Inger Støjberg vil lovgivningsarbejdet først blive gennemført efter det kommende folketingsvalg.

Det er usikkert præcis, hvor mange personer der bliver berørt, hvis aftalen bliver vedtaget af et flertal i folketinget.

Facebook
Twitter