Ny demokratisk kandidat melder sig ind i kampen for at slå Trump

45-årige Tim Ryan bliver den 17. demokratiske præsidentkandidat. Han vil appellere til arbejderklassen.

Tim Ryan under en konference i Louisiana sidste år. Han har torsdag tilsluttet sig det store felt af demokratiske præsidentkandidater. (Foto: REUTERS/Jonathan Bachman © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Det amerikanske kongresmedlem Tim Ryan har torsdag meldt sig ind i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2020.

Han tilslutter sig dermed et allerede bredt felt af demokratiske kandidater.

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Kirsten Gillibrand. Senator fra New York. Er kendt for sin kamp mod upassende seksuel adfærd, aktiv i MeToo-bevægelsen, har kritiseret både præsidenten og kollega i Senatet Al Franken, som hun opfordrede til at gå af efter en række anklager om upassende opførsel. (Foto: SCOTT MORGAN)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har omfavnet sin rolle som outsider og kaldt sine odds for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollars til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere. borgmester i Newark. Har advokeret for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper med opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af marihuana. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv og vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Marianne Williamson (tv.) Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: Saul LOEB © AFP or licensors)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration, og den første latinokandidat. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Peter Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. Den 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Jay Inslee. Guvernøren for delstaten Washington taget kampen op for at blive Demokraternes kandidat med en prioritet om at bekæmpe klimaforandringer. Derudover vil han hæve minimumslønnen, legalisere marijuana, forsvare netneutralitet og arbejde for strengere våbenkontrol. (Foto: Karen Ducey © Scanpix)
  • John Hickenlooper meldte sig som den 14. i rækken på banen den 4. marts. Den politisk midtsøgende, tidligere brewpub-ejer har været guvernør i Colorado, hvor flere både masseskyderiet på Colombine-skolen og i Aurora fandt sted og er tilhænger af strengere våbenkontrol. Derudover er han kendt som en "pro-business"-mand, der støtter frihandelsaftaler som blandt andet Nafta og ser gerne udvidet sundhedsforsikring til alle - men har afvist at eliminere private forsikringsfirmaer, som Sanders og Kamala Harris har foreslået. (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)
  • Ved hjælp af en græsrodskampagne fik Beto O'Rourke i efteråret mobilseret så stor støtte, at han var forbløffende tæt på at slå en republikansk kandidat i kampen om en senatsplads i det stærkt republikanske Texas. Siden har mange ventet på, at den 46-årige populære texaner meldte sig ind i primærvalget. I sin tid i Kongressen faldt hans stemmer mere konservativt end flere af sine partikolleger, og han har udmærket sig som stærk modstander af Trumps grænsemur mod Mexico, støtter DREAM-programmet og er for en omfattende immigrationsreform. Derudover har han talt for en kriminalretsreform, udvidelse af sundhedsforsikringer og nægtet at tage imod penge fra de såkaldte PACs (Political Action Commitee), organisationer der arbejder for og samler penge ind til fordel for en særlig politisk dagsorden. (Foto: Mike Segar © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Søn af immigranter fra Jamaica har han lagt væk på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Tim Ryan. Medlem af Kongressen. Ryan er fra den midtvestlige delstat Ohio, som Trump sikkert vandt tilbage i 2016. Han har blandt andet slået sig op på at ville kæmpe for jobs i produktionsvirksomheder og bilindustrien. Den 45-årige demokrat er også kendt som en af dem, der forsøgte at stå i vejen for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for Repræsentanternes Hus, da Demokraterne overtog efter midtvejsvalget. Ligesom flere andre kandidater har han også sundhedspolitik samt uddannelse som nogle af sine mærkesager. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
1 / 17

I alt 17 personer har officielt meddelt, at de ønsker at være Demokraternes bud på den næste præsident i USA. Blandt politikerne i det mangfoldige felt er både en homoseksuel og en latinamerikansk kandidat.

45-årige Tim Ryan håber, at han kan appellere til nogle af de vælgere, der i 2016 satte deres kryds ved den nuværende præsident, Donald Trump.

- Jeg ved, hvordan man bliver valgt i de distrikter, hvor arbejderklassen bor, siger Ryan i tv-programmet "The View" på ABC.

Det var i høj grad arbejderklassen, der i 2016 flygtede fra Demokraterne.

- Trump har været fuld af løfter, men han har ikke leveret noget som helst, siger demokraten fra den amerikanske delstat Ohio.

Forsøgte at blokere formandsposten

Tim Ryan blev et kendt navn i USA, da han i 2016 forsøgte at fravriste Nancy Pelosi stillingen som Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus.

Han mente, at det var tid til, at partiet fik nyt lederskab.

Det lykkedes dog ikke for ham at overtage posten fra i dag 79-årige Pelosi.

Tim Ryan får det efter alt at dømme svært mod nogle af de kandidater, der allerede har meldt sig på banen.

Blandt dem er senatoren Bernie Sanders, der også i 2016 var kandidat, senatoren Kamala Harris fra Californien og det fremadstormende tidligere kongresmedlem Beto O'Rourke fra Texas.

Også tidligere vicepræsident Joe Biden ventes af mange at stille op.

/ritzau/Reuters

Facebook
Twitter