Ny dom slår fast: ’Retten til at blive glemt’ på internettet gælder ikke på verdensplan

Google kan ikke tvinges til at fjerne personfølsomme links uden for EU's grænser.

Google kan ikke tvinges til at fjerne personfølsomme links til EU-borgere på verdensplan, siger EU-retten. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

Hvis man som EU-borger vil glemmes på internettet, kan man i dag bede Google om at fjerne links fra søgemaskinen, der leder folk videre til personlige oplysninger, eksempelvis om gamle straffesager.

Men ”retten til at blive glemt”, der har eksisteret siden maj 2014, gælder ikke uden for unionens grænser, og derfor kan man ikke tvinge søgegiganten til at fjerne personfølsomme links på verdensplan.

Det har EU-domstolen i dag slået fast, efter at det uafhængige franske databeskyttelsestilsyn CNIL i 2015 krævede, at den amerikanske techgigant skulle fjerne en række links om en borger på alle dens varianter af den populære søgemaskine.

Et af argumenterne lød, at det i dag er let for internetbrugere at bruge udenlandske versioner af søgemaskinen til at finde oplysninger, som ellers er omfattet EU’s ret til at blive glemt. Derfor idømte tilsynet Google en bøde på 100.000 euro for ikke at ville fjerne oplysningerne fra søgeresultatet.

Men det afviste Google, blandt andet med henvisning til at det vil kunne misbruges af autoritære regimer, som forsøger at dække over eksempelvis krænkelser af menneskerettighederne.

Og ifølge EU-domstolen har Google ret. Den skal dog gøre det i EU's medlemslande, tilføjede domstolen.

- Balancen mellem ens ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger på den ene side og informationsfriheden for internetbrugere på den anden vil sandsynligvis variere markant rundt om i verden, lyder det i dommen.

Glæde hos Google

Den afgørelse vækker glæde hos den amerikanske virksomhed, der i dag har verdens største og mest populære søgemaskine.

- Siden 2014 har vi arbejdet hårdt på at implementere ”retten til at blive glemt” i Europa – og at sikre en fornuftig balance mellem folks ret til informationer og folks privatliv, lød det efterfølgende fra Peter Fleischer, som repræsenterer den amerikanske virksomhed i sagen.

- Det er glædeligt at se, at EU-retten er enig i vores argumenter.

Techgiganten har ifølge BBC mødt opbakning fra blandet andet Microsoft, Wikipedia og flere pressefrihedsorganisationer, heriblandt Reporters Committee for Freedom of the Press.

Siden ”retten til at blive glemt” blev indført, har Google modtaget flere end 845.000 anmodninger om at fjerne i alt 3,3 millioner internetadresser, skriver BBC. Omkring 45 procent af dem er efterfølgende blevet afregistreret.

EU-retten understregede dog i dagens afgørelse, at Google skal træffe en række foranstaltninger, der skal forhindre europæere i at søge efter oplysninger uden for EU's digitale grænse.