Ny forskning: Hajen husker som en elefant

En hajs hukommelse overrasker tysk forskerhold. Evnen til at lagre hukommelse er helt oppe på menneskers niveau.

Den grå bambushaj er imponerende god til at huske - på linje med mennesker. (Foto: John Turnbull © Flickr)

Når man husker godt, får man somme tider påklæbet sammenligningen med en elefant:

"Du husker som en elefant," får man at vide.

Men måske skal elefanten for fremtiden skiftes ud med en haj.

Et tysk forskerhold med doktor Vera Schlüssel fra Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität i Bonn, Tyskland, har forsket i den grå bambushajs (Chiloscyllium griseum) intelligens. En cirka halv meter lang bundhaj, der lever i det Indo-vestlige del af Stillehavet og primært ernærer sig ved at hvirvle sand op og fange de små fisk, der skulle gemme sig i sandet.

Men en tilværelse på havets bund er ikke ensbetydende med dårlig hukommelse. Det viser den tretrinsraket af et eksperiment, forskergruppen foretog, og som for nyligt blev offentliggjort i tidsskriftet Animal Cognition.

IQ-test under vand

Forskerne udsatte i alt otte hajer for tre kognitive eksperimenter, der skulle teste hajerne og måle på, hvor lang tid, de huskede, hvad de havde lært. Det er især evnen til at huske, som har overrasket Bonn-forskerne.

Først trænede forskerne hajerne til at genkende og huske former. Hajerne blev lagt i en særlig opbevaringstank med billeder på væggene. Fire hajer lærte at memorere en trekant - ved at udløse mad, når der blev trykket på trekanten. De øvrige hajer gjorde det samme med en firkant.

Derefter blev hajernes evne til at genkende former testet. Hajerne blev vist den såkaldte Kanizsa figur, et illusionsdiagram, der bruges til at narre mennesker til at se en bestemt form.

Ved Kanizsa-figurer får man et indtryk af en form, selv om den ikke er der - og se kanterne, selv om de ikke er der.

I testen agerede hajerne som de fleste mennesker - og i øvrigt mange dyr som katte, aber, ugler, kyllinger og guldfisk. Hajerne viste en evne til at udfylde informationerne i et ufuldstændigt visuelt signal. Det, mener forskerne, kan begrundes med hajernes overlevelse i naturen - evnen giver hajen mulighed for at øjne et bytte, der gemmer sig i sandet.

I det tredje eksperiment lærte hajer altid at vælge den længste linje. Herefter testede forskerne, om hajerne kunne overføre den nye viden til en anden type optisk illusion, den såkaldte Müller-Lyer illusion.

Ved Kanizsa-figurer får man et indtryk af en form, selv om den ikke er der - og se kanterne, selv om de ikke er der.

Her var hajerne ikke til at narre. Stort set hver gang, var de i stand til at fortælle, om linjerne var samme længde på trods af de vildledende "finner" på pilene (billede).

Husker næsten så godt som mennesker

Næsten et år senere (50 uger) vendte forskerholdet tilbage til hajerne for at se, om de stadig var i stand til at huske trekanterne og firkanterne fra det første forsøg.

Det viste, at op til 50 uger senere kunne næsten alle hajerne stadig huske, hvilken form, de havde valgt.

Et år er meget længere end mange andre dyrs evne til at huske. Ikke kun for fisk er det lang tid, men placerer den grå bambushaj i skarp konkurrence med krager og endda primater, såsom mennesker.

Ikke alle hajerne var i stand til fortsat at huske figurerne et år senere ligesom nogle hajer var skarpere til at lære tricks end andre. Men da undersøgelsen hørte op var der stadig skarpe hajer, som muligvis stadig kan huske træningen, spekulerer forskerne i rapporten.

Hukommelse kan overraske mere

I modsætning til pattedyr er det helt ukendt, hvordan og hvor i hjernen, hajer processerer, lagrer og henter minder. Men da den grå bambushaj imponerede, forventer forskerne, at arter, som er visuelle jægere og meget mere afhængige af deres syn end bundlevende foderautomater som den grå bambushaj, kan være i stand til langt større mentale bedrifter - for eksempel den store hvidhaj.

Facebook
Twitter