Ny lov på vej i Polen: Vil gøre det strafbart at kalde koncentrationslejre polske

Polens parlament er i gang med at vedtage en kontroversiel lov, der ved overtrædelse kan give fængsel i op til tre år.

I fredags vedtog underhuset i Polens parlament, Sejmen, et lovforslag, der vil gøre det forbudt at ytre sætninger, hvor ord som "polsk koncentrationslejr" indgår i sætninger om de udryddelseslejre, tyskerne brugte under Anden Verdenskrig.

Bliver lovforslaget til virkelighed, vil det kunne straffes med fængsel i op til tre år, hvis man kalder masseudryddelseslejre som Auschwitz, Treblinka og Majdanek for polske – om end de alle tre var geografisk placeret i netop Polen.

Poul Villaume, professor i historie ved Københavns Universitet, kalder lovforslaget for "absurd":

- Det er et faktum, at der i Polen historisk set har været en antisemitisk strømning, der strækker sig helt tilbage til 1930'erne. Det er derfor dybt betænkeligt, at man i dag vil vedtage en sådan lov.

- Lovforslaget bliver ekstra betændt med tanke på, at det er en historisk kendsgerning, at tusinder af polske jøder blev forfulgt og dræbt af polakker i de første år af Anden Verdenskrig, også før der var noget, der hed Auschwitz.

Diplomatisk krise mellem Israel og Polen

Lovforslaget har da også ført til en krise mellem Israel og Polen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har blandt andet skrevet på Twitter: "Man kan ikke ændre historien, og Holocaust kan ikke benægtes". Og søndag blev Polens viceambassadør i Israel, Piotr Kozlowski, hidkaldt til Israels udenrigsministerium i Jerusalem, hvor han skulle redegøre for lovforslaget.

Søndag talte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, desuden i telefon med den polske ditto, Mateusz Morawiecki, skriver Reuters. Her blev de to parter enige om straks at åbne en dialog mellem de to lande for at nå frem til en forståelse om det kontroversielle lovforslag.

Lovforslaget gik igennem Sejmen dagen før den internationale mindedag for Holocausts millioner af ofre. Det uheldige sammenfald fik da også det israelske udenrigsministerium til at erklære, at lovforslagets timing var "meget overraskende og trist".

Poul Villaume stemmer i:

- Det er meget bekymrende. Hvis man er akademiker og kunstner, må man eftersigende gerne udtale sig om det, men altså ikke, hvis man er en ganske almindelig polak.

Det kan blive strafbart at kalde eksempelvis Auschwitz-koncentrationslejren - som ses her på billedet - for polsk. (Foto: PAWEL KOPCZYNSKI POLAND © Scanpix)

En del af en tendens

Villaume har blandt andet har beskæftiget sig med Den kolde Krig og Vesteuropas historie efter 1945 og mener, at lovforslaget er en del af en europæisk tendens:

- Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den nynationalistiske bølge, som de seneste år er begyndt at skylle hen over dele af Østeuropa – og ikke mindst Polen. Man vil beskytte det, man mener er den polske nation, imod beskyldninger udefra.

- Vi har også set det i Ukraine, hvor man prøver at få lov at lægge bestemte grænser for, hvad man må sige om landets historie.

Fra polsk side vil man således sætte en tyk streg under det faktum, at masseudryddelseslejrene var tyske, ved simpelthen at forbyde folk at ytre ordene ”polsk” og ”koncentrationslejr” i samme sætning. Israel modsætter sig på den anden sige det, man kalder for en ”omskrivning af historien”.

Håber loven bliver stoppet

Det kontroversielle lovslag blev første gang fremsat i 2013, dog uden held. Men efter det nationalistiske Lov og orden-parti overtog magten i Polen ved valget i 2015, var vejen altså banet for på ny at forsøge at sende lovforslaget gennem landets parlament.

Mens lovslaget nu har klaret skærene gennem Sejmen, skal det dog først igennem det polske parlaments overhus, Senatet, og derefter godkendes af landets præsident, Andrzej Duda, inden det kan blive til lov.

- Det er stærkt bekymrende, hvis lovforslaget vedtages, for det vil ramme hele debatten om Europas fælles fortid.

- Man kan kun håbe på, at lovforslaget vil blive stoppet, eller vil få en kraftig påtale fra EU.

Holocaust kostede i alt cirka 6 millioner jøder livet - heraf omkom cirka 4 millioner i udryddelseslejrene i perioden 1941-44. Omkring to tredjedele af alle Europas jøder omkom under Anden Verdenskrig.

Facebook
Twitter