Ny premierminister i UK er David Cameron

Den konservative David Cameron er blevet ny premierminister i Storbritanien. Hans intention er at danne en koalitionsregering med Liberal demokraterne.

David Cameron er ny premierminister i Storbritanien.

David Cameron har for første gang talt til den britiske befolkning i sin egenskab af landets premierminister.

Det gjorde han lidt efter 21.30 dansk tid, hvorefter han og hustruen straks gik ind i Downing Street 10 som nu er deres hjem.

Store problemer

Den konservative leder siger der ligger store problemer forude for den kommende regering og de skal løses. han nævnte det store budget underskud og de store sociale problemer, som han understregede - skal løses.

Moderat konservativ

David Cameron er den yngste premierminister, der har siddet på posten i 200 år. Han er gift og far til tre og med endnu en på vej.

Cameron er moderat konservativ og analytikere forventer hans regeringsperiode vil være væsentlig anderledes end Magareth Thatchers periode i forrige århundrede.

Det står samtidig klart, at De Konservative vil indgå i en egentlig koalitionsregering med Liberal Demokraterne. Det meddelte Cameron i sin korte tale, men der forhandles stadig om detaljerne.

Koalition

- Jeg agter at danne en koalitionsregering mellem de Konservative og Liberaldemokraterne. Jeg mener, at det er den rigtige måde at give landet en stærk, stabil, god og anstændig regering på, siger Cameron.

Han understreger, at det har landet brug for, selv om der også var rosende ord til den afgående labourregering med Gordon Brown i spidsen.

- Den afgående regering skal have ros for at have gjort Storbritannien åbent på hjemmefronten og engageret i udlandet. Men vi står over for en række dybe problemer, siger David Cameron.

Det er første gang siden 2. verdenskrig, at der dannes en egentlig koalitionsregering i Storbritanien, og mange forventer at det vil blive en læringsproces i starten, at finde fodslag - både for politikerne og for embedsmandsværket.

Spændinger

Her kan netop Europapolitiken blive interessant at følge, mener analytikerne fordi de to partier netop på det punkt ligger meget langt fra hinanden. Liberal Demokraterne er så absolut de mest EU-venlige i Storbritanien, hvor imod De Konservative er meget skeptiske.

Et andet spændingspunkt kan komme på forsvarsområdet, vurderes der. Liberal demokraterne er i bund og grund pacifister.

Men her til aften, siger David Cameron at både han og Nick Clegg fra Liberal Demokraterne er parate til at arbejde hård for at danne en solid regering.

Fordelingen af de forskellige ministerposter er endnu ikke offentliggjort.

Facebook
Twitter