Ny prognose: EU står i år over for recession 'af historiske proportioner'

EU’s indre marked er det største eksportmarked for danske virksomheder, og derfor kan coronakrisen få endnu større konsekvenser for danske virksomheder.

Coronakrisen har ramt EU-landene hårdt, viser ny prognose. (Foto: YANN SCHREIBER © Scanpix)

Coronakrisen kommer i den grad til at gøre ondt på EU-landenes økonomier, som nu står over for "en recession af historiske proportioner i år". Det viser EU’s økonomiske forårsprognose, som Europa-Kommissionen netop har offentliggjort.

Prognosen er et overslag over, hvordan økonomien ventes at udvikle sig i både de enkelte medlemslande og i unionen som helhed. Og forårsprognosen er det første samlede bud fra EU’s side på, hvor slemt det rent faktisk står til som følge af coronakrisen.

Og det ser slemt ud. Europa-Kommissionen forventer, at økonomien i hele unionen vil falde med 7,4 procent af bruttonationalproduktet (bnp) alene i år. Til sammenligning lød det i sidste års forårsprognose, at den europæiske økonomi stod til at vokse for syvende år i træk.

Selvom alle medlemslande er blevet ramt af coronakrisen, står landene i Sydeuropa dog til at blive ramt hårdest.

I Grækenland forventer man, at økonomien vil skrumpe med 9,75 procent, mens den tilsvarende procentsats for Polen vil ligge på 4,35 procent.

Italien er et af de lande, der har været hårdeste ramt af krisen. Landets økonomi står nu til at skrumpe med 9,5 procent i år. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Scanpix)

Mange ubekendte

Samtidig forventer Europa-Kommissionen, at arbejdsløsheden i hele unionen vil stige fra 6,7 procent i 2019 til 9 procent i 2020. Her ser det også værst ud for de sydeuropæiske lande, som blandt andet er stærkt afhængige af sommerferieturismen, som lige nu er i alvorlig fare for at blive helt eller delvist aflyst.

Kommissionen forventer dog også, at unionen allerede næste år vil komme op i økonomiske omdrejninger igen, og at den samlede økonomi vil vokse med omkring 6 procent. Samtidig vurderer den, at mange af dem, der vil miste deres job i år, vil få dem tilbage igen i 2021.

Men der er fortsat mange ubekendte, heriblandt hvor længe krisen varer ved, som kan komme til at spille ind på udviklingen, understreger Valdis Dombrovskis, der er ledende næstformand i Europa-Kommissionen med det overordnede ansvar for økonomien i EU.

"På dette stadie kan vi kun forsigtigt begynde at kortlægge omfanget og betydning for vores økonomier. Mens de umiddelbare efterdønninger af krisen vil være meget mere alvorlig for den globale økonomi, end finanskrisen var, så vil eftervirkningerne af slaget afhænge af, hvordan pandemien udvikler sig, samt vores evne til at genstarte de økonomiske aktiviteter på en sikker måde – og få et opsving derefter", udtaler han i en pressemeddelelse.

Store konsekvenser for Danmark

Ifølge forårsprognosen står den danske økonomi til at skrumpe med 5,9 procent i år. Selvom det ligger under gennemsnittet for alle 27 medlemslande – et gennemsnitligt fald på 7,4 procent – så er det i den grad alvorligt for Danmark, understreger DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.

- Selvom den økonomiske krise ikke ser ud til at ramme Danmark lige så hårdt som mange andre steder i Europa, så er det samlede billede en dårlig nyhed for os. EU’s indre marked er Danmarks største eksportmarked, så jo større problemerne er i resten af EU, des værre er det for de danske virksomheder, som er afhængige af at kunne sælge varer til de andre medlemslande, siger DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.

Mere end 60 procent af den danske eksport går til andre EU-lande, og flere end 323.000 danske fuldtidsjob er ifølge Dansk Erhverv knyttet op på, at vi kan eksportere varer og tjenester til det indre marked. Selvom Europa-Kommissionen understreger, at den danske eksport er lidt mindre sårbar, da en relativt stor del af den består af fødevarer og medicin, så står Danmark til et samlet eksportfald på ti procent i år.

- Coronakrisen står til at få store konsekvenser for de tusindvis af arbejdspladser, der er afhængige af eksporten, siger Ole Ryborg.

Forårsprognosen viser blandt andet også, at alle medlemslande kan se frem til at blive mere forgældede efter coronakrisen. For alle 27 EU-lande forventer man, at den samlede offentlige gæld vil vokse til 95,1 procent af bnp. Værst ser det igen ud for Grækenland, som i forvejen kæmper med en høj statsgæld. Ifølge prognosen ventes den græske statsgæld at vokse til 196,4 procent af bnp.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk