Nye coronamutationer vækker stor bekymring i Bruxelles: Nu skal der bruges millioner på at bekæmpe dem

Europa-Kommissionen vil bruge 1,1 milliarder kroner på at forske i nye corona-varianter.

Der er brug for, at EU-landene øger fokusset på at spotte de coronamutationer, som i de seneste tid er begyndt at sprede sig på kontinentet. (Foto: Ronald Wittek © Scanpix)

Danmark og de andre EU-lande skal blive langt bedre til at opdage og bekæmpe nye og mere smitsomme coronamutationer som dem, der i den seneste tid har spredt sig fra blandt andet England og Sydafrika.

Ellers risikerer medlemslandene, at den dødelige pandemi, som allerede har varet et lille års tid og kostet et utal af milliarder kroner, bliver trukket unødigt i langdrag.

Det mener Europa-Kommissionen, som tidligere i dag præsenterede en række initiativer og målsætninger, der blandt andet skal styrke medlemslandenes modstandsdygtighed i forhold til covid-19-varianterne.

- Vi vil gerne sikre, at alle europæere hurtigst muligt kan få adgang til sikre og effektive covid-19-vacciner. Men vi oplever samtidig, at der hurtigt kan dukke nye varianter af virusset op. Derfor bliver vi nødt til at være endnu hurtigere med at tilpasse vores respons, lød det fra kommissionsformand Ursuala von der Leyen.

- Den øgede spredning af de nye varianter fra Storbritannien, Sydafrika og Brasilien kan potentielt blive et paradigmeskift i den globale kamp mod covid-19.

Sammen med sundhedskommissær Stella Kyriakides og Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked, præsenterede kommissionsformand Ursula von der Leyen tidligere på dagen "Hera Incubator", der er en europæisk plan for bioforsvarsberedskab. (Foto: pool © Scanpix)

Millioner på forskning

EU-Kommissionen vil blandt andet bruge godt 1,1 milliarder kroner af medlemslandenes fælles forskningsbudget, Horizon Europe, på forskning i mutationer. Derudover skal der afsættes 560 millioner kroner til at udvikle særlige test, som bedre kan identificere varianterne.

Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er den engelske variant, den såkaldte cluster B.1.1.7, allerede nu på vej til at blive den mest dominerende EU.

Det er et stort problem, da den er en del mere smitsom end andre stammer.

Og da det ifølge EU-Kommissionen ikke er utænkeligt, at der opstår endnu flere mutationer i fremtiden, bør medlemslandene allerede nu begynde at sekventere – det vil sige analysere virussets arvemateriale for at finde ud af, hvilken variant det stammer fra – mindst fem procent af de positive coronatest, de får tilbage.

Det er noget, Danmark allerede gør i stor grad.

Frygter fremtidige varianter

Derudover skal Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fremover være hurtigere til både at godkende helt nye vacciner og revurdere allerede godkendte vacciner, som er blevet tilpasset de nye mutationer.

EMA har indtil videre sagt god for tre forskellige coronavacciner – fra henholdsvis Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca – og i går indleverede medicinalvirksomheden Johnson & Johnson sin ansøgning til agenturet.

Men en undersøgelse fra The University of the Witwatersrand i Sydafrika viste tidligere på måneden, at AstraZeneca-vaccinen kun har "minimal" effekt på den sydafrikanske coronamutation, som også er nået til Danmark.

Det kan derfor blive et problem, hvis de nuværende vacciner bliver overhalet indenom af nye mutationer.

- Fremtidige varianter er ikke nødvendigvis modtagelige over for de nuværende coronavacciner. Det er en risiko, Europa bliver nødt til at tage højde for, lyder det fra EU-Kommissionen, som nu også lægger op til at genforhandle de vaccinekontrakter, den har indgået på vegne af medlemslandene.

Den vil nemlig sikre, at EU-landene rent faktisk får de vacciner, der kan håndtere de nye varianter.

- Hvis vi ser fremad og antager, at vi bliver nødt til at arbejde på vaccinerne, så vi kan forbedre dem og sikre, at de effektivt kan bekæmpe nye varianter, så får vi selvfølgelig brug for nye kontrakter, understregede Ursula von der Leyen under præsentationen.

Hurtigere godkendelser

Fra EU’s side vil man også se på, om der kan sikres endnu flere og bedre produktionsfaciliteter i Europa, så vi ikke løber tør for doser.

Det gælder både nu og her, hvor der er stor mangel på coronavacciner, men også i fremtiden.

For EU-landene har ifølge EU-Kommissionen brug for en samlet beredskabplan, så de ikke ender i endnu en sundhedskrise, hvor der er mangel på eksempelvis værnemidler og vacciner.

- Vi bliver også nødt til at forberede os på, at der i fremtiden kan ske ting, eksempelvis en ny pandemi og en virus, lød det fra Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked.

De nye initiativer kommer, efter at Europa-Kommissionen og Ursula von der Leyen i særdeleshed i den seneste tid er blevet hårdt kritiseret for at have taget for let på den fælles EU-vaccinestrategi og for ikke at ville indse fejl.

Flere af de medicinalfirmaer, som Europa-Kommissionen har indgået kontrakter med, har nemlig ikke kunnet levere de aftalte antal doser til tiden. Og det har været med til at forsinke vaccinationsudrulningerne rundt om på kontinentet.

Venstre: Von der Leyen har lært lektien

I de seneste uger har kommissionsformanden dog offentligt erkendt, at der er sket fejl, og at man blandt andet havde overvurderet virksomhederne evne til at producere det aftalte antal vaccinedoser.

- Vi har selvfølgelig været nødt til at kæmpe med mange, mange meget specifikke problemer, flaskehalse og forsinkelser, som vi har skullet løse trin for trin. Det er en vedvarende læringsproces, tilføjede Ursula von der Leyen så i dag.

Og spørger man europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V), der selv har været kritisk over for håndteringen af vaccinestrategien, tyder den nye plan på, at Ursula von der Leyen og Europa-Kommissionen "har taget ved lære af den kritik, der har været".

- Det manglede da også bare, siger Morten Løkkegaard og understreger, at "det er rettidig omhu", at Europa-Kommissionen nu sætter så målrettet ind mod coronamutationerne.

- Især nu, hvor den engelske variant er ved at overtage i Europa. Derfor er det vigtigt, at der bliver sat forskningsmidler af til det, siger han og tilføjer:

- Derudover er det positivt, at Europa-Kommissionen vil styrke og skalere op på produktionskapaciteten og samtidig effektivisere processen for at godkende vacciner mod nye varianter. De har lært lektien, og jeg forventer også, at stats- og regeringscheferne blåstempler de her initiativer, når de mødes i næste uge.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter