Nye hårde sanktioner mod Rusland: Det kan ramme danske forbrugere

Fra i dag kan Rusland ikke længere sælge råolie til EU-landene. Samtidig indføres et prisloft på olien. Det skal ramme Ruslands pengepung.

Russiske olieskibe kan ikke længere komme af med olie i EU. (Foto: © TATIANA MEEL, Ritzau Scanpix)

EU og Vesten skruer nu op for presset på Rusland. Det sker med flere tiltag, som træder i kraft i dag.

Et af de tiltag handler om import af russisk råolie – altså olie, som endnu ikke er bearbejdet - til EU, som fra i dag bliver næsten fuldstændig stoppet.

Skibe med russisk råolie kan ikke længere komme af med deres last i EU-havne. Det er resultatet af sanktioner, som EU har indført mod Rusland.

Ifølge Det Europæiske Råd bliver langt størstedelen af den russiske olie leveret til EU ad søvejen, og restriktionerne vil derfor ramme næsten 90 procent af den russiske olieeksport til Europa.

Import-forbuddet har været aftalt i flere måneder. Derfor har landene haft god tid til at forberede sig, og der har endnu ikke været de store udsving på markedet, forklarer Jens Nærvig Pedersen, der er chef- og olieanalytiker i Danske Bank.

- Lige nu og her ånder det fred og ro på oliemarkedet. Men når det er sagt, så er det altså også et oliemarked, som i dag vågner op til en helt ny virkelighed, hvor EU og Rusland nærmest er færdige med at handle med hinanden. Det er altså to store aktører – køber og sælger på oliemarkedet – som nu vender ryggen til hinanden, siger han.

Råolie, som bliver transporteret via rørledninger, vil dog stadig være tilladt. Det betyder, at lande som Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet stadig kan få russisk olie via landjorden.

Derudover har Bulgarien fået en dispensation for olieforbuddet indtil 2024, fordi landet er ekstraordinært afhængig af den russiske olie.

Russiske olietankere ved den russiske by Nakhodka. (Foto: © TATIANA MEEL, Ritzau Scanpix)

Prisloft på olie

Samtidig træder et prisloft på russisk olie også i kraft i dag. I sidste uge blev G7-landene samt EU og Australien enige om at indføre et prisloft på 60 dollars pr. tønde olie – omkring 423 kroner.

Med forbuddet mod at importere russisk olie i EU via søvejen vil man ramme den russiske eksport. Men man kan ikke forhindre Rusland i at sælge olie til for eksempel Indien og Kina. Til gengæld vil man med prisloftet forsøge at sætte et loft over, hvad de lande kommer til at betale for olien.

Prisloftet er en noget teknisk størrelse. Kort forklaret går det ud på, at olieskibe ikke må sejle med russisk olie, som koster mere end 60 dollars pr. tønde.

Hvis Rusland forsøger at sælge sin olie dyrere end de 60 dollars, må forsikringsselskaber ikke forsikre skibet. Det vil gøre det svært for Rusland at omgå prisloftet, fordi de fleste store forsikringsselskaber holder til i G7-landene, skriver BBC.

Prisloftet vil derfor også ramme Ruslands mulighed for at transportere sin olie til lande som Kina og Indien. Og dermed rammer det den russiske økonomi hårdt, vurderer Anders Overvad, chefanalytiker i tænketanken Europa.

- Det, vi ser nu, er en russisk økonomi, som er presset fra alle fronter, hvor man nu også fjerner en af deres sidste store indtægtskilder: Nemlig at det bliver sværere at få transporteret olie til lande som Indien og Kina. Det er noget, der vil kunne mærkes, siger han.

Det betyder dog ikke, at Rusland er sat helt skakmat. For hvis Rusland kan opstøve nok skibe, kan landet selv sejle med olien til en højere pris end 60 dollars, skrev Reuters i går.

Talsmanden for den russiske regering, Dmitry Peskov, sagde i lørdags, at Rusland ikke vil acceptere prisloftet. Samtidig har Rusland flere gange sagt, at de ikke vil levere olie til lande, som indgår i aftalen om prisloftet.

Ifølge Jens Nærvig Pedersen kan et prisloft i sidste ende risikere at give højere priser på olien, hvis Rusland gør alvor af truslen om at eksportere mindre.

- Det vil i bedste fald sikre en lavere og stabil oliepris og så undgå, at Rusland tjener for meget, men det kan jo også godt være, at Rusland i protest så begynder at skære i deres produktion og eksport og simpelthen eksporterer mindre til verdensmarkedet for at straffe G7, EU og Australien for at indføre det her prisloft.

- Og så kan det altså få prisen til at stige, og så er det også noget, vi vil kunne mærke herhjemme, selvom EU kun i begrænset omfang vil købe russisk olie fremover, forklarer han.

Zelenskyj kritiserer prisloftet

Prisloftet er en af de sanktioner, som er blevet indført som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. Men den sanktion er ikke hård nok, udtalte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sidste uge.

I sidste uge lå prisen på en tønde russisk olie på omkring 52 dollars – altså under det aftalte loft, skriver mediet Politico.

Derfor kalder Zelenskyj aftalen for ”svag”, og ifølge ham vil Rusland stadig tjene hundrede milliarder dollars om året med et prisloft på 60 dollars.

Den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, mener, at prisloftet er for højt. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

- Disse penge vil ikke kun gå til krigen og ikke kun til Ruslands yderligere sponsorering af andre terrorregimer og -organisationer. Disse penge vil også blive brugt til yderligere at destabilisere netop de lande, der nu forsøger at undgå store beslutninger, sagde Zelenskyj lørdag aften.

Ifølge Zelenskyj burde prisen hellere ligge på det halve.

Og det er helt naturligt, at den ukrainske præsident ønsker et lavere loft, lyder det fra Anders Overvad.

- Når vi ser, hvor vigtig olien er for EU på købersiden og Rusland på sælgersiden, så har man med ukrainske øjne set, at olien finansierer Ruslands krigsmaskine.

- Så jo længere ned man kan sætte prisen, jo mere presser man de russiske indtægter, og det er derfor, at Ukraine både nu og i fremtiden vil advokere for, at det her prisloft skal sættes meget, meget lavere, siger han.

Rammer ikke de danske benzinpriser – endnu

Tidligere på året så vi meget høje benzinpriser, men siden er de faldet lidt igen. Sådan bliver det dog ikke nødvendigvis ved med at være, vurderer Jens Nærvig Pedersen.

- Det her kan ramme os og give en højere benzinpris herhjemme, fordi nu stiller vi os selv i den situation, hvor EU siger, at man næsten ikke vil købe olie fra Rusland mere. Og så er man nødt til at købe olien et andet sted fra. Det bliver så til en højere pris, end det ellers ville, fortæller han.

- Det kan lade sig gøre lige nu, blandt andet fordi USA sender mere olie på markedet. Det er med til at holde olieprisen nede. Men det stiller os i en mere sårbar situation, hvis der lige pludselig sker forstyrrelser på oliemarkedet.

Samtidig vil EU og G7-landene løbende vurdere, om sanktionerne rammer rigtigt, eller om de skal justeres, siger Anders Overvad.

- Kigger vi fremad, så er det jo nyt territorie, hvad det her reelt vil få af effekter. Dem kender vi ikke. Derfor er man også i EU og G7 blevet enige om, at man løbende hver anden måned kigger på det her loft for at sikre sig, at det rammer rigtigt.

- For økonomiske sanktioner giver kun mening, hvis de rammer din fjende hårdere end dig selv, og det skal vi være sikre på, at de gør, siger han.

Fra februar næste år vil bearbejdede olieprodukter som diesel-brændstof også blive ramt af import-forbuddet.