Vi gør opmærksom på, at artiklen indeholder voldsomme billeder.

For syvende dag i træk er indbyggerne i Gaza vågnet op til lyden af luftalarmer og voldsomme bombardementer fra det israelske luftvåben.

Her til morgen indledte kampfly, hvad der lader til at være det mest voldsomme luftangreb på det palæstinensiske område, siden den israelsk-palæstinensiske konflikt brød ud i lys lue for en uge siden.

Israel udførte tidligt i morges 80 luftangreb i forskellige områder i og omkring Gaza By, umiddelbart efter at Hamas affyrede en række raketter mod den sydlige del af Israel.

Ifølge lokale medier har de israelske angreb været fokuseret omkring den vestlige del af byen, marker og andre åbne områder, ligesom også en del af Gaza Bys strømforsyning er blevet ramt.

En treetagers ejendom blev svært skadet i morgenens angreb, men beboerne blev ifølge Reuters advaret på forhånd af det israelske militær, så de kunne nå at evakuere.

Ifølge Gazas borgmester, Yahya Sarraj, har angrebene også ødelagt veje og anden vigtig infrastruktur.

- Hvis aggressionerne fortsætter, forventer vi, at forholdene bliver værre, siger Yahya Sarraj til tv-stationen al-Jazeera og tilføjer, at området også er ved at løbe tør for brændstof.

Også FN har advaret om, at Gazas eneste kraftværk risikerer at løbe tør for brændstof.

Søndag satte rekord

Dagens angreb kommer, efter at et rekordhøjt antal palæstinensere søndag mistede livet som følge af Israels bombardementer – 42 blev dræbt ifølge de palæstinensiske myndigheder i Gaza.

På en gade i den centrale del af Gaza By blev tre bygninger ramt inden for få minutter og begravede beboerne i murbrokker. 16 kvinder og 10 børn mistede livet.

- Jeg har ikke set det her niveau af ødelæggelse i mine 14 års arbejdsliv. Ikke engang i krigen i 2014, fortæller Samir alKhatib, som er redningsarbejder i Gaza til The Guardian.

Ifølge en talsperson for det israelske militær var angrebet rettet mod én af Hamas’ "militære undergrundsinfrastrukturer". Som konsekvens af angrebet styrtede den underjordiske anlæg sammen, og "det fik de civiles boliger ovenover til også at kollapse, hvilket førte til utilsigtede tab", lyder det i en udtalelse.

Ifølge Israel er der "dusinvis af militante" blandt de 197 palæstinensere, der har mistet livet i løbet af den seneste uge, og man gør fra hærens side alt, hvad man kan, for at undgå civile tab. Ikke desto tæller 58 af ofrene børn og 34 kvinder. Det oplyser Gazas Hamas-kontrollerede sundhedsministerium.

I Israel har 10 personer mistet livet, heraf to børn. Der er endnu ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne ved mandagens angreb.

Flere raketter end nogensinde

Ifølge israelsk militær har man i den seneste uge set det højeste antal raketangreb på israelsk territorium nogensinde. Flere end 3.000 raketter er ifølge den israelske hær fløjet ind over den israelske grænse siden mandag i sidste uge.

Langt størstedelen af Hamas’ raketter bliver afværget af Israels missilskjold ”The Iron Dome” – Jernkuplen – men nogle landede i weekenden i byerne Ashkelon, Ashdod, Netivot og andre dele af det centrale og sydlige Israel.

I Ashkelon blev en synagoge og flere biler ramt. Der var dog ingen meldinger om tilskadekomne.

Rent militært kan Hamas’ raketter og granater ikke hamle op med det israelske militær – og under hver eneste krig mellem dem er tabstallene af samme grund mange gange større i Gaza end i Israel, fortæller DR’s mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

- Hamas’ primære våben er unøjagtige raketter, som bliver sendt mod tilfældige områder i Israel, mens Israel bomber med moderne kampfly, droner og kampvogne i Gaza-striben, siger han.

Ifølge Israels udsending til FN, Gilead Erdan, er de israelske angreb dog målrettede Hamas, mens Hamas går efter civile.

- Hamas angriber civile, Israel angriber terrorister. Israel gør alt i sin magt for at undgå civile tab, Hamas gør alt i sin magt for at øge civile tab, lød det i går fra Erdan under et krisemøde i FN's Sikkerhedsråd.

FN: En uholdbar krise

Efter samme møde advarede FN's generalsekretær, Antonio Guterres, om, at situationen i Gaza er på vej mod ”en uholdbar sikkerheds- og humanitær krise”. Han opfordrede samtidig parterne til at indgå en våbenhvile.

- Kampene risikerer at trække israelere og palæstinensere ind i en voldsspiral med altødelæggende konsekvenser for begge samfund og for hele regionen. Det har risiko for at udløse en uholdbar sikkerheds- og humanitær krise og til at avle mere ekstremisme, ikke alene i de besatte palæstinensiske områder, men i regionen som helhed, lød det fra generalsekretæren.

Under søndagens topmøde anklagede den palæstinensiske udenrigsminister, Riyad al-Maliki, som er del af den palæstinensiske selvstyreregering, Israel for krigsforbrydelser og apartheid mod det palæstinensiske folk i Gaza.

Han bad samtidig sikkerhedsrådet om at tage magtbalancen mellem Israel og de besatte områder i betragtning i deres vurdering af den nuværende konflikt.

- Israel er en besættelsesmagt. Enhver vurdering, som ikke tager dette i betragtning som en grundlæggende fakta, er partisk, lød det ifølge al-Jazeera fra al-Maliki under søndagens møde i FN’s Sikkerhedsråd.

Netanyahu: En våbenhvile er ikke på bordet

Mandagens bombardementer kommer, efter at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i går efter et møde i Israels sikkerhedskabinet erklærede, at en fredsaftale ikke er på bordet, og at den israelske operation i Gaza fortsætter på ubestemt tid.

Ifølge de israelske medier er meldingen dog, at den israelske hær trods premierministerens insisteren presser på for at få en våbenhvile i stand.

Det fortæller Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad, som befinder sig i Jerusalem.

- Ifølge de israelske mediers militærkilder vil hæren ikke fanges i den her operation, og de vil heller ikke ind i landoffensiv mod Gaza. Og her beskyldes Netanyahu for at presse på for at fortsætte, fordi hans politiske base og bagland ønsker det, siger Allan Sørensen.

Lytter til støtte fremfor kritik

I går sluttede paven sig til koret af kritiske røster, fra internationale organisationer og personer, der kræver fred og forhandlinger. Det har både FN, EU, den amerikanske præsident, Joe Biden, og en lang række andre statsoverhoveder før ham gjort.

Men ifølge Allan Sørensen er kritikken ikke noget, der for alvor bider på den israelske ledelse.

- Det gør indtryk, men man skal se på det samlede billede i den her omgang. Og hvis man spørger den israelske ledelse, så er de vant til de her fordømmelser. Men faktisk mener de, at der er en større forståelse for Israels operation i Gaza, end der har været under tidligere krige, siger han.

- Det er selvfølgelig også noget, der får Israel til at ønske at fortsætte - eller ikke at trappe ned så hurtigt. Så den internationale forståelse, også fra europæiske lande og Biden, for, at Israel har lov til at forsvare sig selv, det bruger man altså til at fortsætte de her kampe.

I morgen mødes også EU's udenrigsministre til et krisemøde om den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Artiklen er opdateret den 20. maj klokken 6: Det er tilføjet i faktaboksen, at der er strid om Gazas status som besat. Samtidig er ordet ordlyden "det besatte Gaza" fjernet fra indledningen af teksten, da der her ikke er plads til lignende præcisering.