Nye redskaber skal opfange suspekte investeringer

Et nyt EU-regelsæt skal gøre det lettere for medlemslandene at screene udenlandske investeringer.

Kina har en stigende investeringslyst i Europa. Nye regler skal sikre, at udenlandske investeringer bliver screenet bedre. (Foto: © Kim Kyung Hoon / Reuters © Scanpix)

Hvordan sikrer man, at udenlandske pengemænd ikke har urent mel i posen, når de vil investere i europæiske virksomheder?

Ikke mindst når det kommer til kritisk infrastruktur som strømforsyningen, fødevaresektoren og it- og teleindustrien?

Det er spørgsmålet, der igennem længere tid har optaget EU-politikerne og stats- og regeringscheferne rundt om i Europa.

Nu indfører EU et fælles sæt regler, der skal gøre det lettere for medlemslandene at screene udenlandske investeringer, der eksempelvis kan blive en trussel for den nationale sikkerhed.

- Udenlandske investeringer er altafgørende for EU, men vi bliver nødt til at kunne kontrollere dem. Nu har vi redskaberne til at gøre det, siger den konservative Franck Proust, der har været Europa-Parlamentets ordfører på loven.

- For at kunne være åben over for udenlandske investorer skal vi kunne stole på, at investorerne ikke truer vores sikkerhed eller strategiske interesser, tilføjer EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström.

EU's handelskommissær, svenske Cecilia Malmström, siger, at de nye regler er "lande-neutrale". (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

Trække i nødbremsen

Europaparlamentarikerne har netop godkendt det nye regelsæt, der blev forhandlet på plads sidste år mellem Europa-Parlamentet, medlemslandene og Europa-Kommissionen.

Der er kort fortalt tale om en række fælles screening-redskaber, der skal gøre det lettere for EU-landene at endevende investeringer fra udlandet.

Der kommer blandt andet en såkaldt 'samarbejdsmekanisme', så landene kan dele oplysninger med hinanden og Kommissionen, hvis de ligger inde med informationer om udenlandske investorer.

På den måde håber EU, at medlemslandene hurtigere kan nå at trække i nødbremsen, hvis det viser sig, at der er investeringer, som udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden.

Frygten går især på udenlandske investorer, der bliver styret af deres hjemlige regeringer, og som af politiske grunde ønsker at kontrollere europæiske virksomheder, der arbejder med kritisk infrastruktur.

Fokus på Kina

Ifølge EU’s handelskommissær er loven i sig selv ”lande-neutral og ikke-diskriminerende”. Men hun lægger ikke skjul på, at Kina ofte bliver nævnt, når udenlandske investeringer bliver debatteret rundt om i medlemslandene.

Ifølge tal fra Eurostat, er Kinas andel af udenlandske investeringer i EU steget fra 0,3 procent i 1995 til 2,0 procent i 2015.

- Den kinesiske regering har også udtalt meget klart, at det er en prioritet for dem at investere i strategisk infrastruktur i andre lande. Det er vi klar over. Men der kan også være andre lande, siger hun og afviser at udtale sig om den kinesiske techgigant Huawei, der har vakt stor opsigt i den seneste tid.

Også i Danmark.

Huawei er et af de firmaer, der ofte dukker op i debatten i Europa, når det kommer til udenlandske investeringer. (Foto: Athit Perawongmetha © Scanpix)

Huawei arbejder for tiden tæt med TDC om det nuværende 4G-netværk og det fremtidige 5G-netværk. Men hjemlige kritikere frygter, at den kinesiske virksomhed vil bruge den position til at aflytte det danske telenet og blive en forlænget efterretningsarm for den kinesiske stat.

Cecilia Malmström understreger, at medlemslandene ikke er tvunget til at bruge reglerne, og det er stadig op til de enkelte lande – og ikke EU – at tage endelig stilling til investeringerne.

- Til syvende og sidst ligger beslutningen i de europæiske hovedstæder, siger handelskommissæren.

Danmark er et af de 14 EU-lande, som allerede har sine egne screeningsredskaber til udenlandske investeringer. Regeringen har dog bakket op om den nye fællesregler, som EU's medlemslande formelt skal godkende den 5. marts.