EU-borgere skal i fremtiden have arbejdet en periode i Danmark, inden de kan få ret til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed.

Optjeningsprincippet for dagpenge er en af flere reformer af reglerne for EU-borgeres adgang til velfærdsydelser, som Europa-Kommissionen ventes at præsentere senere tirsdag.

Indførelsen af et optjeningsprincip for, hvor lang tid en EU-borger skal have været aktiv på f.eks. det danske arbejdsmarked, inden personen har ret til dagpenge, er et ønske som har stået højt på Danmarks EU-ønskeliste længe.

Og nu ventes EU´s beskæftigelseskommissær, belgieren Marianne Thyssen, tirsdag eftermiddag at fremlægge et forslag om et optjeningsprincip for dagpenge.

Regler for børnepenge ændres ikke

Til gengæld er der ikke udsigt til, at Danmark i fremtiden kan få mulighed for at indeksere børnechecks, som sendes til for eksempel Polen eller Rumænien. DR Nyheder har læst forslaget, og Kommissionen har bevidst ikke foreslået at ændre reglerne for udbetaling af børnepenge.

Forud for folkeafstemningen om britisk EU-medlemskab foreslog Europa-Kommissionen, at Storbritannien og alle øvrige EU-lande som måtte ønske det, skulle få mulighed for at indføre en såkaldt indeksering af børnechecks, sådan at størrelsen af beløbet på dansk børnepenge, som udbetales til børn, som bor udenfor Danmarks grænser, skulle være linket til velfærdsniveauet i det land, hvor barnet bor.

Det ville med andre ord føre til en mindre børnecheck til børn bosiddende i Rumænien end en check, som sendes til børn som bor i Sverige.

Men efter det britiske nej til forsat EU-medlemskab, så dropper Europa-Kommissionen forslaget om indeksering af børnechecks.

Udover Danmark og Storbritannien var stort set ikke nogen andre EU-lande interesserede i forslaget. Begrundelsen er, at en indeksering ville være dyr at administrere, og at der kun ville være få penge at spare på en indeksering.

Regeringen kan påvirke reglerne

Spørgsmålet om EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser som dagpenge, SU og børnepenge har været genstand for megen politisk debat i Danmark.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har f.eks. kritiseret, at EU-borgere skulle have adgang til velfærdsydelser fra første dag, de satte træskoen i en dansk jordbærmark, og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har tidligere advaret mod, hvordan østarbejdere som græshopper kunne suge al næring ud af det danske velfærdssystem.

Når Europa-Kommissionen præsenterer et forslag til en revision af EU-reglerne for velfærdsydelser, så får statsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Brian Mikkelsen og de øvrige medlemmer af den danske regering muligheden for at arbejde for ændringer af reglerne.

Med Europa-Kommissionens forslag indledes forhandlinger – både i EU´s ministerråd og i Europa-Parlamentet – og selv om Europa-Kommissionen ikke selv foreslår, at f.eks. reglerne for udbetaling af børnepenge skal ændres, så er det frit frem for den danske regering selv at kaste sig ud i et forsøg på at overbevise et flertal af medlemslande og EU-parlamentarikere om, at f.eks. en indeksering af børnechecken er nødvendig.

Spørgsmålet er dog, om det vil være arbejdsindsatsen værd.

Vis vilje til finjustering

Forud for dagens præsentation af Kommissionens forslag til ændring af reglerne for EU-borgeres adgang til velfærdsydelser, har Europa-Kommissionen gennemført en grundig høring. Både af EU´s medlemslande samt af et antal centrale organisationer som f.eks. arbejdsmarkedets parter.

Og høringssvarene viser, at der blandt EU´s medlemslande er en vis vilje til at finjustere EU-reglerne om velfærdsydelser til EU-borgere, som opholder sig i andre EU-lande. Men nogen større grundlæggende reform af reglerne er der ikke appetit på.

Ifølge EU-reglerne er det kun arbejdstagere – altså personer som har fundet et job i et andet EU-land – som har ret til at slå sig ned i et andet EU-land, og som efter at have arbejdet i landet og betalt skat i landet efterfølgende vil have ret til at modtage velfærdsydelser.

Arbejdsløse har i dag ret til at tage dagpenge med til et andet EU-land i tre måneder for at søge arbejde. Den periode ønsker Europa-Kommissionen at hæve til seks måneder. Blandt andet som et forsøg på at hjælpe unge mennesker fra Sydeuropæiske lande med høj arbejdsløshed med bedre mulighed for at finde arbejde i andre EU-lande.

Blandt øvrige ændringer foreslår Europa-Kommissionen også en udvidet udveksling af oplysninger, sådan at det skal blive lettere at opdage forsøg på svindel med velfærdsydelser på tværs af EU-landene.