USA sender tunge våben afsted til Ukraine før ventet russisk offensiv

Joe Biden har besluttet at sende ekstra våben og udstyr for 5,5 milliarder kroner afsted til Ukraine.

Joe Biden talte i telefon med Volodymyr Zelenskyj i går og meldte kort efter ud, at nye våben er på vej til Ukraine. (Foto: Mandel NGAN © AFP or licensors)

Der er endnu flere amerikanske våben og en masse udstyr på vej til Ukraine.

For efter et telefonmøde mellem USA's præsident, Joe Biden, og Ukraines Volodymyr Zelenskyj i går præsenterede Biden i går aftes, at USA er klar til at sende udstyr til en værdi af 800 millioner dollar - eller cirka 5,5 milliarder kroner - afsted.

Det er blandt andet kamphelikoptere, armerede køretøjer og artillerisystemer, der skal ruste ukrainerne mod den russiske offensiv i det østlige ukraine, som man forventer er på vej.

- Vi kan ikke hvile nu. Som jeg forsikrede præsident Zelenskyj om, så vil det amerikanske folk fortsætte med at stå sammen med den modige ukrainske befolkning i deres kamp for frihed, sagde Biden.

Lagt sammen med alt det, USA allerede har eller er i gang med at levere, er der sendt våben og udstyr afsted for mere end 2,5 milliarder dollar - omkring 17 milliarder kroner.

I USA regner man med, at våbnene ret hurtigt kan finde vej til de ukrainske tropper.

- De bliver sendt afsted så hurtigt som muligt. Som I tidligere har set, kan der fra præsidentens godkendelse til første levering i regionen gå så lidt som fire-fem dage, sagde John Kirby, der er talsmand for det amerikanske forsvarsministerium.

Flot liste over grej

Og der er noget at komme efter i den store bunke af våben, der nu skal sendes afsted. Det vurderer Anders Puck Nielsen, der er militær forsker på Forsvarsakademiet.

- Det er helt klart noget, der batter. Det er rigtig tungt materiel, siger han.

Det nye udstyr er nemlig langt tungere end det, man tidligere i krigen sendte afsted som for eksempel skulderbårne missiler og håndvåben.

Han hæfter sig især ved de artillerivåben af typen M777, en haubitser, som USA nu sender afsted.

- Det er meget markant. Det er generelt en rigtig flot liste over grej, men det her artilleri kan virkelig noget.

- Det er langtrækkende artilleri, så man kan stå og skyde på lang afstand - og den er meget slagkraftig. Det er som en kampvogn, den kan bare skyde meget længere, siger han.

USA sender blandt andet artilleri af denne type afsted til Ukraine. Det er en M777 Howitzer, der kan skyde op til 30 kilometer. Her bliver den brugt under en mission i Afghanistan i 2019. (Foto: Sgt. Jordan Trent)

Listen over våben viser også en ændring af, hvilken slags våben man vælger at sende afsted. For tidligere ville man kun sende våben afsted, der kunne bruges til at forsvare sig med.

Men nu sender amerikanerne også angrebsvåben afsted, som ukrainerne kan bruge til at lave modangreb. For eksempel med de kamphelikoptere, amerikanerne nu sender flere af.

- Det er en anden kategori. Det er et tegn på, at man anerkender, at der er brug for en ukrainsk offensiv for at skubbe russerne ud, siger Anders Puck Nielsen.

De mange typer våben og udstyr er udvalgt ud fra en slags ønskeliste, som præsident Zelenskyj har præsenteret for blandt andre amerikanerne. Og meget af det sender de altså nu afsted.

Men en af de helt centrale ting på ønskelisten kommer der stadig ikke noget af, selvom det har været til stor diskussion i ugevis: Kampfly.

Flere østeuropæiske lande, som bruger samme type kampfly som Ukraine, har ellers tidligere tilbudt at stille deres fly til rådighed for USA, som så ville kunne give dem til Ukraine. Men det har amerikanerne afvist. Og de kommer altså heller ikke afsted i denne omgang.

Uofficiel grænse

Det skyldes formentlig, at man har vurderet, at der går en uofficiel grænse netop ved kampfly, som amerikanerne ikke mener, de kan overskride, vurderer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiet.

- Vi ser igen, at amerikanerne og russerne er kommet frem til en uformel spilleregel, der siger, at det er at gå over en imaginær grænse, hvis man sender kampfly. Så det gør USA ikke, siger han.

USA har allerede sendt 5 MI-17-helikoptere til Ukraine og sender nu 11 ekstra. Helikopteren kan både bruges til transport og angreb. Her ses den i Afghanistan i 2018. (Foto: Christine-Felice R'hrs)

Hvorfor grænsen lige går ved kampfly, når kamphelikoptere til gengæld er i orden, er svært at svare på.

- Det giver ikke voldsomt meget mening. Men det er en implicit forhandling, der er foregået mellem USA og Rusland, hvor man prøver at finde regler for, hvordan man undgår, at krigen udvikler sig til noget, som ingen er interesserede i, siger han.

Han forklarer samtidig, at det ikke er forhandlinger i den forstand, at amerikanere og russere har siddet overfor hinanden og er blevet enige om en grænse.

Det er snarere forhandlinger, hvor man sender signaler til hinanden gennem offentlige udtalelser og på den måde sporer sig ind på hinanden.

Handler om nedslidning

Våbnene skal altså gøre ukrainerne klar til at stå imod den russiske offensiv i det østlige Ukraine, som man regner med er på vej.

Her vurderer Anders Puck Nielsen, at ukrainerne umiddelbart er okay rustet til at kæmpe imod angrebene. I hvert fald på den korte bane.

- Men det afgørende i de her kampe kommer til at være, at der vil foregå en nedslidning. Det vigtige bliver, at der hele tiden er nye forsyninger af grej på vej, så man bare kan tage den næste kampvogn, når den første bliver ødelagt, siger han.

- Hvis de skal modstå presset i flere måneder, så er der brug for nyt udstyr, så russerne bliver nedslidt først, lyder det fra Anders Puck Nielsen.