Nyheden om æresdrabet er gået verden rundt

Nyheden om æresdrabet på pakistaneren Ghazala Khan og dommen over hendes familie har spredt sig til nyhedsmedier i store dele af verden. Ghazalas far fik livsvarig fængsel for drabet på datteren.

Nyheden om æresdrabet og den hårde dom er gået verden rundt. (Foto: Carl Redhead © Scanpix)

Nyheden om æresdrabet på pakistaneren Ghazala Khan og dommen over hendes familie har spredt sig til nyhedsmedier i store dele af verden.

Medier i USA, Canada, Storbritannien, Sydafrika, Australien og Pakistan har omtalt sagen.

Hårde domme

Ghazalas far fik livsvarig fængsel for drabet på datteren. Broderen og to onkler fik hver 16 års fængsel af Østre Landsret.

En tante og fætter blev idømt 14 års fængsel for drabet på den 19-årige og drabsforsøg på hendes mand.

Endelig blev tre bekendte og venner af familien straffet med otte og ti års fængsel for deres rolle i æresdrabet.

De ni dømte skal tilsammen betale næsten en million kroner til Ghazalas efterladte mand, Emal Khan.

Alle på nær en ven af Ghazalas bror ankede på stedet deres straffe til Højesteret.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53b2674aa11f9d1284724674

Facebook
Twitter