Nyhedsbaggrund: Derfor vandt Obama

Barack Obamas kvindetække og popularitet blandt de latinamerikanske vælgere var hovedårsagen til, at han genvandt præsidentposten, vurderer eksperter.

Barack Obamas kvindetække og popularitet blandt de latinamerikanske vælgere var hovedårsagen til, at han genvandt præsidentposten, vurderer eksperter. (Foto: Scanpix © Scanpix)

Viva Obama! Sådan skrev den store internetavis The Huffington Post med store røde bogstaver på sin hjemmeside, kort efter at Barack Obamas præsidentsejr stod klar tidligt i morges dansk tid.

Overskriften betyder længe leve Obama på spansk, og ifølge lektor ved center for amerikanske studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, er det ikke tilfældigt, at internetavisen har valgt at give Obama en lykønskning på spansk.

- De latinamerikanske vælgere i USA er nok den største grund til, at Barack Obama har vundet over Mitt Romney, siger han.

Latinamerikanerne er den størst voksende gruppe i USA og udgjorde ved dette valg 10 procent af vælgermassen. Det er dog langt fra dem alle, der stemmer, men exitpolls viser, at hver femte vælger var andet end hvid. Det er det højeste tal nogensinde.

Romney begik stor fejl

Derudover viser exit polls ifølge Fox News, at 72 procent af de lationamerikanske vælgere stemte på demokraterne, mens kun 23 procent stemte republikansk. At tallet ikke giver 100 procent, skyldes, at der også findes andre partier - såkaldte tredjeparter, som de amerikanske vælgere også kan stemme på.

Niels Bjerre-Poulsen forklarer latinamerikanernes lussing til republikanerne med, at Mitt Romney begik en gigantisk brøler under primærvalget i foråret, hvor han kæmpede for at blive republikanernes præsidentkandidat.

- For at vinde over sine konkurrenter udtalte han tidligt, at han ville nedlægge veto mod en immigrationsreform, der skal sikre illegale indvandrere legal status i USA.

På den måde tækkede han teapartygrenen af partiet, men de latinamerikanske vælgere vendte ham ryggen på den bekostning, og siden er det ikke lykkes Romney at trække dem til sig igen.

Romney var udmærket klar over, at han havde brug for en stor del af de latinamerikanske stemmer for at vinde. Han udtalte under valgkampen, at republikanerne havde brug for mellem 25 og 30 procent af latinamerikanernes stemmer for at vinde.

Obamas kvindetække

De latinamerikanske vælgere var nu ikke helt alene om at give Barack Obama fire år mere i Det Hvide Hus. Også kvinderne og de unge vælgere har ligesom sidste valg givet flere stemmer til den siddende præsident end til hans udfordrer.

Ekstern lektor i amerikansk politik ved Københavns Universitet, Mette Nøhr Claushøj, fortæller, hvorfor Obama har langt bedre fat i de kvindelige amerikanske vælgere end Romney.

- Det har haft stor betydning, at Obama har en familie, som amerikanerne godt kan lide. Det betyder meget for kvinderne. De elsker, når Michelle Obama udtaler, at hun ikke gider at gå med nylonstrømper, når det er varmt, selvom hun er førstedame. Og det giver point hos de fleste, når Obama fastslår, at hans døtre skal have ligeså gode muligheder som amerikanernes sønner, siger Mette Nørh Claushøj.

Hun forklarer, at Romney har haft det sværere på det punkt, fordi han har fem voksne sønner og en kone, der altid har været hjemmegående, og fordi demokraterne med fordel har kørt på republikanernes patriarkalske kvindesyn.

Derudover har det vundet mange kvinders gunst, at Obama har gjort det lettere for kvinder at lægge sag an i sager om ulige løn, og at han valgte Hilary Clinton som sin udenrigsminister.

- Kvinderne er vilde med hende og giver Obama pluspoint for, at han trak hende til sig frem for at skubbe hende fra sig efter deres duel under primærvalget i 2008, siger Mette Nøhr Claushøj.

Stærkt hold bag Obama

I forhold til valget i 2008 har Barack Obama mistet noget af sin stjernestatus, men han er fortsat eminent til at få folk til at arbejde frivilligt for sig, og det har også en del af skulle have sagt, når man skal begrunde hans sejr.

I den vigtige svingstat Ohio havde Obama for eksempel 135 valgkontorer, mens Romney kun havde 40, og det lader til, at det lønnede sig. I hvert fald vandt præsidenten den vigtige svingstat.

- Folk har arbejdet for Obama døgnet rundt. Det er vigtigt i USA, hvor stemmeprocenten er lav, at man har mange kampagnefolk til at overbevise folk om, at de skal stemme, siger Mette Nøhr Claushøj.

Endnu ved man ikke, hvor høj stemmeprocenten har været ved det netop overståede valg, men i 2008 var stemmeprocenten 56,8 procent. Tallet var lavt set med danske øjne, men i USA havde stemmeprocenten ikke være højere siden 1968, og det siger noget om, at rigtig mange amerikanere virkelig skal overbevises om, at de ikke skal give deres stemme fra sofaen.

Vælgere giver Bush skylden for dårlig økonomi

Et af Barack Obamas største problemer under valgkampen har været USA's dårlige økonomi, og man skal mange årtier tilbage, før en præsident er blevet genvalgt på trods af en arbejdsløshedsprocent på 7,9.

I debatterne op til valget mellem de to præsidentkandidater har Mitt Romney ofte været stærkest på de økonomiske spørgsmål - alligevel har Obama klaret skærene.

Mette Nøhr Claushøj forklarer, at det hænger sammen med, at mange amerikanere har indset, at Barack Obama langt fra bærer skylden for den dårlige økonomi alene. De har åbnet øjnene og set, at økonomien også skrænter mange andre steder i verden, og derudover ser de tilbage i tiden.

- En interessant exitpoll viser, at omkring halvdelen af amerikanerne beskylder George Bush for den dårlige økonomi, og det gør selvfølgelig, at økonomien ligger Obama mindre til last, siger Mette Nøhr Claushøj.

Træmanden og det store smil

Præsidentkandidaternes personlighed har også haft stor betydning for valgets udfald. Mette Nøhr Claushøj forklarer, at Mitt Romney har kæmpet mod et image som enten træmand eller kynisk forretningsmand, der ville de rige det bedst, mens Obama har haft det lettere.

- Han har det der store smil, og han er meget vellidt blandt amerikanerne og også blandt republikanerne, selvom de ikke stemmer på ham. Flertallet af befolkningen - og især den store middelklasse - har tillid til, at Obama vil dem det bedste, siger hun.

Niels Bjerre-Poulsen giver Mette Nøhr Claushøj ret i, at Romney ikke formåede at brænde ordentligt igennem.

- Han gav ikke vælgerne et ordentligt indtryk af, hvem han var som person, og hvad han stod for. Han formåede ikke ordentligt at definere et klart nok alternativ til det, Barack Obama har gjort de sidste fire år, siger han.

Fire uden store skandaler

Derudover kan Barack Obama nyde godt af, at han i sine fire år som præsident ikke har kæmpet med skandaler, som tidligere præsidenter i langt højere grad har gjort. Bush kæmpede med blackwater-sagen, mens Monica Lewinsky-affæren blev ved med at trække skygger over Bill Clinton.

Mens Obama er gået fri af de store skandaler, kan de danske USA-eksperter peger på flere fadæser under republikanernes valgkamp, som også kan have haft en stor betydning på valgets udvalg.

Under valgkampen udtalte republikaneren og abortmodstanderen Todd Akin i et tv-interview, at kvinder ikke bør kunne abotere, selvom de er blevet voldtaget, og udsagnet blev bakket op af republikaneren Richard Mourdock.

Mens republikanerne ved de seneste valg har trukket mange stemmer hjem på værdipolitiske spørgsmål om religion, hjemmegående kvinder og modstand mod aborter og homoægteskaber, så har de mange steder tabt på de ekstreme synspunker under dette valg.

- Der er sket en værdipolitiske udvikling i USA. De nærmer sig mere og mere vesteuropæiske holdninger og er blevet langt mere åbne over for ligestilling og homoseksuelle, siger Mette Nøhr Claushøj.

Republikanerne skal forvandle sig

Hvis republikanerne skal vinde præsidentposten næste gang, skal de gennemgå en forvandling, hvor de skal styrke sig på mange af de ovenstående områder, hvor de har klaret sig skidt.

Niels Bjerre-Poulsen har en klar vurdering af, hvad der er den vigtigste brik i den plan, der skal bane vejen til Washington for republikanerne.

- De bliver nødt til at slå sig op på, at de ikke kun er den hvide mands parti, men også et parti for latinamerikanere og og afroamerikanere.

Derudover kan de håbe på, at demokraterne ved næste valg har en mindre stærk kandidat. Et er i hvert fald sikkert: det bliver ikke Barack Obama.

Facebook
Twitter