Hvilken betydning får kunstig intelligens for os mennesker?

Det spørgmål har teknologieksperter forsøgt at svare på siden sprogmodellen ChatGPT, der bygger på kunstig intelligens (også kaldet AI), blev tilgængelig i november.

Det er blandt andet blevet diskuteret, hvorvidt mennesket bliver mere dovent, når vi kan få ChatGPT til at udføre en masse opgaver for os uden at tænke selv.

Et nyt studie fra University of Minnesota i USA, der fik studerende til at gennemføre en eksamen med og uden ChatGPT, bekræfter ifølge forskerne bag netop denne tese.

Studiet diskuteres i det nyeste afsnit af DR’s nye podcast om kunstig intelligens, Prompt.

Dygtige studerende bliver dovne

Studiet bygger på 48 amerikanske jurastuderendes eksamensresultater i to fag.

Først skulle de studerende gennemføre eksamen uden hjælp fra kunstig intelligens. Dernæst fik de lov til bruge GPT-4, som er den nyeste udgave af ChatGPT, som hjælpemiddel til en ny eksamen i samme fag.

Eksamensresultaterne viser, at de fagligt svageste elever klarede sig bedre, når de havde adgang til kunstig intelligens. Deres eksamensresultat blev forbedret med 45 procentpoint.

Omvendt klarede de fagligt stærkeste elever sig dårligere, når de havde AI til rådighed. De oplevede, at deres eksamensresultatet blev 20 procentpoint dårligere.

Forskerne mener, at det kan være et resultat af, at de dygtigste studerende bliver mere dovne af at have ChatGPT til rådighed.

Samlet set forbedrede de 48 studerendes resultater sig med 29 procentpoint.

Overlad ikke for meget til AI

Tech-analytiker Marcel Mirzaei-Fard og Henrik Moltke, DR's teknologikorrespondent, der står bag podcasten Prompt, har i denne uge besøg af den mangeårige tech-analytiker Christiane Vejlø.

Det overrasker hende ikke, at de fagligt svageste elever klarer sig bedre med kunstig intelligens ved hånden til en juraeksamen.

- Jura er ikke det fag med størst spillerum for kreativitet. Derfor tror jeg, at AI er god i den sammenhæng.

- Det ville være noget andet, hvis forsøget var blevet udført i et mere kreativt fag, siger hun.

Forskernes konklusion om, at de dygtigste studerende bliver mere dovne, når de må bruge AI, kommer heller ikke bag på hende.

For netop faremomenterne ved at hvile på laurbærrene og overlade for mange opgaver til kunstig intelligens er blandt meget andet det, som Christiane Vejløs nye bog, Argumenter for mennesker, handler om.

- I begejstringen for, hvad teknologien kan overtage og gøre, kan vi risikere at slippe noget, som gør, at vi ikke får trænet nogle ”vigtige muskler”. Det kan blive en udfordring for os mennesker.

- Vi kan for eksempel ikke finde vej længere, fordi det har vi overladt til Google Maps, siger hun.

Du kan lytte til DR’s nye podcast om kunstig intelligens, der udkommer hver torsdag, ved at klikke på nedenstående link.