Det går alt for langsomt med at få ukrainere til at få et russisk statsborgerskab.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har derfor underskrevet et dekret, som nu skal sætte gang i processen.

- Dekretet siger, at folk, som ikke har russisk pas, regnes for udlændinge, forklarer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier.

Og fra 1. juli 2024 vil Putin begynde at deportere indbyggerne i de russiskbesatte områder i Ukraine, hvis ikke de optager russisk statsborgerskab.

Konkret henvises der til de fire ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja, som Putin og Rusland i oktober besluttede at annektere.

Russerne har vel at mærke ikke fuld kontrol over de fire regioner.

- Men Putin vil gerne signalere, at det her er russisk territorium, tilføjer Splidsboel.

Det nye dekret giver også mulighed for at deportere og udvise personer, som vurderes at udgøre en trussel mod "den nationale sikkerhed i Rusland".

Ukrainsk viceforsvarsminister raser

I Ukraine har nyheden vakt opsigt, og myndighederne har ifølge nyhedsbureauet Reuters endnu engang tydeliggjort, at de fire regioner vil blive generobret.

Dekretet bliver anset som endnu et skridt i retningen af det, den ukrainske viceforsvarsminister, Hanna Maljar, i sidste uge beskrev som et forsøg på "at ændre den etniske sammensætning" i befolkningen i de besatte områder i Ukraine.

Ifølge Maljar sker det i særlig grad i Luhansk-regionen.

- Til dette formål har regeringen i Rusland indledt en storstilet genbosættelse af et betydeligt antal mennesker af forskellige nationaliteter, hovedsageligt fra de fattige og fjerntliggende regioner i Rusland, skriver hun på det sociale medie Telegram.

Samtidig fortsætter de russiske myndigheder med at deportere lokale ukrainere til Rusland under forskellige påskud, så befolkningen løbende bliver udskiftet, lyder anklagen.

- På denne måde forsøger fjenden at ødelægge den ukrainske stat og samfundets nationale selvidentitet i de midlertidigt besatte ukrainske områder, siger Flemming Splidsboel.

Han tvivler dog på, at det er en del Putins plan at "ændre på den etniske sammensætning".

- Hvis der er folk, som ikke vil tage et russisk pas, vil de simpelthen blive skubbet hen over grænsen ind til Ukraine, siger han og tilføjer:

- Det er mere sådan et forsøg på at normalisere og tvinge dem til at tage et pas.

Forbrydelse mod menneskeheden

Den ukrainske menneskerettighedskommissær, Dmytro Lubinets, har fundet det tunge skyts frem og anklager Putin for at bryde Romstatutten, som er det juridiske fundament for den Internationale Straffedomstol.

Konkret henviser han til artikel syv, der blandt andet omfatter udvisning og beskriver deportation eller tvangsforflyttelse af en befolkning som en forbrydelse mod menneskeheden.

Den Internationale Straffedomstol har allerede udstedt en arrestordre på Vladimir Putin, som følge af krigen i Ukraine.

På Telegram råder Dmytro Lubinets de berørte ukrainere til at få et russisk pas - eller at forlade de besatte områder.

Og Splidsboel mener også, at den ukrainske befolkning står over for et meget vanskeligt valg.

- Russerne er frustrerede over hvor få ukrainere, der faktisk vil tage imod det russiske pas, på trods af det pres som allerede er, forklarer han.

For eksempel kan man kun få sociale ydelser i de besatte områder, hvis man har et russisk pas.

Det samme gør sig gældende på uddannelsesinstitutioner.

- Så russerne har igennem noget tid forsøgt at tvinge befolkningen over, men det er ikke lykkedes, siger Splidsboel, der tilføjer, at det er under ti procent af ukrainerne i Zaporizjzja og Kherson, som tager imod et russisk pas.

- Der er en betydelig modvilje i lokalbefolkningen, og det er derfor russerne nu forsøger at stramme skruen, siger han.

Kyiv ved, at lokalbefolkning er under pres

Skulle de vælge at tage imod det russiske pas, er det ikke, fordi de vender deres land ryggen.

- Der er en forståelse i Kyiv for, at der er et betydeligt pres på lokalbefolkningen ude i de besatte områder.

Og skulle det lykkes ukrainerne at genvinde regionerne, vil den del af befolkningen, som har takket ja til et russisk statsborgerskab, have mulighed for at komme tilbage, vurderer han.

Der findes ikke en præcis opgørelse over antallet af ukrainere, der er blevet deporteret fra de besatte områder i Ukraine til Rusland.

Men ifølge en opgørelse fra FN fra sidste år er mindst 2,5 millioner ukrainere blevet deporteret fra besatte områder.

- Jeg forestiller mig også, at Ukraine selvfølgelig vil kræve, at de russere, som har bosat sig i regionerne, igen skal forlade området, siger Splidsboel og tilføjer:

- På samme måde som man kan forestille sig det med Krim-halvøen, der blev annekteret i 2014, og hvor der er sket en betydelig indvandring fra andre dele af Rusland.