Nyt jordskælv rammer Italien: Flere bygninger styrtet sammen

Jordskælvet har ramt med en styrke på 6,6.

Et jordskælv med en styrke på 6,6 har ramt det centrale Italien.

Det skriver Reuters.

Jordskælvets epicenter var 68 kilometer fra byen Perugia i Umbrien.

Det vides endnu ikke, om der er er sårede eller døde, men Reuters citerer myndighederne for, at flere bygninger er styrtet sammen, hvilket billeder på Twitter også viser.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har jordskælvet dog ramt byer, der er delvist tomme på grund af tidligere jordskælv.

https://twitter.com/casinclair/status/792628602567139328

Avisen Corriere della Sera beskriver ifølge Ritzau jordskælvet som voldsomt og fortæller, at det kunne mærkes i Italiens hovedstad Rom.

- Klokken 07.41 oplevedes der et meget kraftigt jordskælv, der kunne mærkes også i Rom. Jorden skælvede i flere sekunder, skriver Corriere della Sera.

https://twitter.com/FerdiGiugliano/status/792619835238776833

I sommer blev Italien ramt af et stort jordskælv, der kostede mere end 300 mennesker livet.

Skælvet ramte omkring 75 kilometer sydøst for Perugia, hovedbyen i regionen Umbrien. De hårdest ramte byer var Accumoli, Amatrice, Posta og Arquata del Tronto.

Det blev først oplyst, at jordskælvet havde en styrke på 7,1, men USA's Geologiske Overvågning (USGS) har siden nedskrevet skælvet til 6,6.

Facebook
Twitter