Nyvalg i Israel: Religion spændte ben for Netanyahus regering

Benjamin Netanyahu vandt valget i Israel i april. Men et skænderi om værnepligt for ultra-ortodokse jøder kostede ham sejren.

Benjamin Netanyahu kan ikke danne flertal for en ny regering i Israel. Koalitionspartierne kan ikke blive enige om, hvorvidt ultra-ortodokse jøder skal i hæren. (Foto: Abir sultan © Scanpix)

- Bibi, Bibi, Bibi, lød sejrsråbene, da Benjamin Netanyahu i april vandt endnu et valg i Israel.

Kong Bibi, som hans støtter af og til kalder ham, havde gjort det igen: Vundet endnu et valg og endda gået frem i mandater trods lunkne meningsmålinger og truende korruptionssager.

Netanyahus højrefløj fik et komfortabelt flertal på 65 ud af 120 pladser i Israels parlament, Knesset. Men så kom et spørgsmål om religion i vejen.

I aftes besluttede et flertal derfor at opløse parlamentet, så israelerne skal til valg igen i september.

Der er mange ting, der på papiret burde gøre det svært for Netanyahu at danne en regering.

Sager om korruption truer

Premierministeren er ramt af hele tre sager om korruption og embedsmisbrug, som han skal forklare sig om i en høring, inden han sandsynligvis bliver sigtet. Hans hustru har netop indgået et forlig om at tilbagebetale 100.000 kroner i offentlige midler som premierministerfrue.

Og endnu en sag, denne gang om bestikkelse i forbindelse med ubådsindkøb, er muligvis på vej mod premierministeren.

Israels parlament, Knesset, besluttede i går at opløse parlamentet. Det er spørgsmålet om værepligt for ultra-ortodokse jøder, der har skabt stor splittelse. (Foto: Abir sultan © Scanpix)

Alligevel var det noget helt andet, der ødelagde Netanyahus regeringsplaner: De ultra-ortodokse jøders forhold til værnepligt og et anstrengt forhold til hans tidligere forsvarsminister, Avigdor Lieberman.

Lieberman leder partiet Yisrael Beitenu (Israel er vores hjem, red.) og har som en af sine mærkesager at mindske de mest konservative, religiøse jøders indflydelse på israelsk politik.

De såkaldte ultra-ortodokse jøder har siden det moderne Israels oprettelse i 1948 været undtaget værnepligt, hvis de i stedet studerer i religiøse skoler.

Men det er Lieberman og mange andre israelere stærkt utilfredse med, da alle andre israelere er tvunget til mindst to års værnepligt.

Skænderi med de ultra-ortodokse

Derfor insisterede Lieberman på, at en lov, der allerede er fremlagt i parlamentet om de ultra-ortodokse jøders værnepligt, skal vedtages, hvis han skal støtte en Netanyahu-regering. Vel at mærke uden, der ændres et komma i loven eller fortolkningen af den, som de ultra-ortodokse partier, der støtter Netanyahu, ellers gerne vil. Loven vil sætte kvoter, som gradvist vil sende flere ultra-ortodokse jøder i den israelske hær.

- De bygger et system, der er parallelt til staten fra vugge til grav - betalt af dem, som tjener i hæren, soldater af reserven og skatteyderne, skrev Lieberman om de ultra-ortodokse i en klumme i avisen Yedioth Ahronoth, mens han i et interview med tv-stationen Channel 13 beskyldte Netanyahu for at forhandle på en "arrogant og ynkelig" måde.

Lederen af et af de to store ultra-ortodokse partier, Yaakov Litzman, kaldte på den anden side Lieberman for en mand, der prøver at "skabe vrede mod det ultra-ortodokse samfund og høste politisk profit på dets bekostning".

Et personligt opgør

Selv siger Lieberman, at hans beslutning om at vælte regeringen, inden den overhovedet blev dannet, er sat i værk, fordi loven om værnepligt for de ultra-ortodokse er et ultimativt krav fra hans side. Men Lieberman er samtidig en mand, der ofte har været på kollisionskurs med Netanyahu - som Lieberman i sine unge dage arbejdede for.

Allerede i 1997 meldte han sig ud af Netanyahus Likud-parti i protest mod forhandlinger med palæstinenserne, og sidste år var han tæt på at vælte Netanyahus regering, da han gik af som forsvarsminister i protest over en våbenhvile indgået med Hamas-bevægelsen i Gaza. Dengang beskyldte han Netanyahu for at "overgive sig til terrorisme".

Det er svært ikke at få den mistanke, at Lieberman måske kunne være gået på kompromis, hvis hans forhold til Netanyahu var lidt bedre. Til gengæld er forholdet helt sikkert elendigt nu.

Netanyahus problemer

Netanyahu var tydeligt vred efter nattens nederlag.

- Lieberman ønskede aldrig at indgå en aftale. Han vil tydeligvis bare skyde denne regering ned, og han gør det, fordi han regner med at opnå lidt ekstra stemmer, sagde Netanyahu til pressen efter beslutningen om at udskrive nyvalg og beskyldte endda den højreorienterede Lieberman for nu at være en del af venstrefløjen.

For Netanyahu er nattens drama ikke bare et problem om at skulle igennem en ny valgkamp, hvor ingen ved, hvordan vælgerne vil reagere på, at han ikke kunne danne en regering. De truende korruptionssager, der ville have væltet de fleste andre politikere, er heller ikke hans eneste problem.

Både mænd og kvinder er værnepligtige i Israel, men de ultra-ortodokse jøder går fri. Det er kernen i den strid, der blokerer for en regeringsdannelse i Israel. (Foto: AMIR COHEN)

Et andet problem, som ikke forsvinder, er, at hans højrefløjskoalition er dybt splittet mellem de dybt konservative og religiøse ultra-ortodokse partier og mere sekulære, nationalistiske partier som Avigdor Liebermans.

Tilsat lidt personligt nag mellem Netanyahu og flere af hans allierede på højrefløjen burde de problemer give Israels premierminister et par søvnløse nætter. For loven om de ultra-ortodokses værnepligt skal gennemføres på grund af en beslutning fra Israels højesteret.

Så efter nyvalget i september kan Netanyahu risikere at stå midt i nøjagtigt samme slagsmål mellem de ultra-ortodokse partier og deres modstandere.

Et slagsmål, Netanyahu i nat tabte.

Facebook
Twitter