Obama-parret skriver kontrakt med Netflix

Barack og Michelle Obama skal producere indhold til Netflix, oplyser selskabet med 125 millioner abonnenter.

Barack og Michelle Obama skal via selskabet Higher Ground Productions producere serier, dokumentarer og film. (Foto: REUTERS/Maxim Shemetov Scanpix © Jim Bourg)

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og hans kone, Michelle Obama, har indgået en

kontrakt
med Netflix, oplyser film- og serietjenesten i en meddelelse.

Med

kontrakten
får det tidligere præsidentpar en stor medieplatform til store dele af verden.

Barack og Michelle Obama skal via selskabet Higher Ground Productions producere serier, dokumentarer og film, hedder det i en udtalelse fra det amerikanske selskab.

De nærmere betingelser i

kontrakten
fremgår ikke i forbindelse med offentliggørelsen.

Netflix oplyser ikke, hvornår man kan vente det første fra den tidligere præsident i USA.

Tjenesten har 125 millioner abonnenter på verdensplan.

Obama var gæst hos Letterman

Men aftalen vil give det tidligere præsidentpar en platform, der

potentielt
er større, end dem tidligere amerikanske præsidenter ofte har valgt som forfattere eller foredragsholdere.

- En af de store glæder i vores tid i offentlig tjeneste var at komme tæt på så mange fascinerende mennesker fra alle steder af verden og at hjælpe dem med at dele deres oplevelser med et større publikum, siger Barack Obama.

Det er derfor, at ekspræsidenten er så begejstret for at lave

kontrakt
med Netflix.

- Barack og jeg har altid troet på styrken i historiefortællinger som inspiration, der kan få os til at tænke anderledes om den omkringliggende verden og til at åbne vores sind og hjerter mod andre, siger Michelle Obama.

Barack Obama var den første gæst i David Lettermans talkshow på Netflix i januar.

/ritzau/Reuters

Facebook
Twitter