Obamas stabschef træder tilbage

Som ventet er USA's præsidents, Barack Obamas, stabschef, Rahm Emanuel, trådt tilbage. Han vil i stedet forsøge at blive borgmester i Chicago.

USA's præsidents Barack Obamas stabschef, Rahm Emanuel, vil være borgmester i Chocago. (Foto: Michal Reynolds © Scanpix)

USA's præsidents, Barack Obamas, højprofilerede stabschef, Rahm Emanuel, er som ventet trådt tilbage.

Emanuel var med til at presse Obama-administrationens store sundhedsreform og omfattende finansielle reformer igennem.

Emanuel vil nu forsøge at blive valgt til borgmester i Chicago.

Ved en afskedsceremoni i Det Hvide Hus roste Obama sin afgående højrehånd.

- Vi ville ikke have nået, hvad vi har gjort, uden Rahms lederskab, sagde Obama.

Emanuel bliver midlertidigt afløst af Pete Rouse, der er en af Obamas mangeårige rådgivere. Han er desuden en af arkitekterne bag Obamas valgkampagne, der sikrede ham præsidentposten.

Facebook
Twitter