På papiret er det kineserne og filippinerne, der lige nu strides om råderetten over en række øer, klipper og rev i Det Sydkinesiske Hav.

Men konflikten kan få store konsekvenser for USA's militær og for landets sikkerhedsalliancer med lande som Filippinerne, Sydkorea og Thailand, og derfor har den amerikanske regering valgt at kaste sig ind i havstriden.

Det fortæller Liselotte Odgaard, der er lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i kinesiske sikkerhedsforhold.

- USA har allieret sig med en række lande i Syd- og Østasien, heriblandet Filippinerne, og amerikanerne har indgået sikkerhedsaftaler med mange af disse lande. Det er spillereglerne for dette alliancesystem, som kineserne nu prøver at underminere. Det er alvorligt for USA, da det også vil påvirke spillereglerne globalt, siger hun.

Striden drejer sig helt konkret om en række småøer, klipper og rev, der ligger i hjertet af Det Sydkinesiske Hav, tæt på Filippinerne og Vietnam.

Kineserne mener, at de af historiske årsager tilhører Kina, hvilket den filippinske regering blankt har afvist.

Den Permanente Voldgiftsdomstol i Haag fastslog i dag, at kineserne ikke har noget historisk krav på øerne.

Men allerede inden domsafsigelsen lød det fra den kinesiske regering, at den ikke ville respektere dommen, da den anser det for at være en bilateral sag mellem Kina og Filippinerne - og altså ikke en sag for en international domstol.

Skubber amerikanerne væk

For Kina handler hele sagen kort og godt om at få et større strategisk råderum i Det Sydkinesiske Hav, siger Liselotte Odgaard, og her spiller øerne og klipperne en vigtig rolle.

Den kinesiske regering har - sammen med en række andre udviklingslande - meddelt, at udenlandske militærfartøjer, som sejler tættere end 200 sømil på Kinas kystlinje, fremover skal meddele deres ankomst til de kinesiske myndigheder.

Det er dog lidt af en juridisk gråzone, om kineserne ifølge folkeretten - det vil sige de regler og principper, der regulerer forholdene mellem verdens stater - overhovedet kan kræve det, siger Liselotte Odgaard.

- Men for kineserne handler det om at skubbe det amerikanske alliancesystem væk fra Kinas grænser, og derfor vil de fortolke folkeretten på den måde. Men det kan amerikanerne ikke leve med, og derfor tolker de folkeretten på deres måde, siger hun og fortsætter:

- Det amerikanske militær har brug for at kunne sejle og flyve lige så frit omkring som hidtil, hvis det skal være fleksibelt, kunne reagere hurtigt, indhente informationer og leve op til de sikkerhedsgarantier, de har over for dets allierede og strategiske partnere. Derfor foretager USA sammen med lande som Australien lige nu præventive gennemsejlinger i området for at understrege, at de har ret til at sejle, hvor de vil, siger hun og understreger, at striden også kan få globale konsekvenser.

Ikke mindst for de europæiske lande.

- Lande som Frankrig og Storbritannien bevæger sig også rundt i hele verden, og derfor har forsvarsministrene for de to lande i juni meddelt, at de planlægger at støtter de amerikanske operationer i Det Sydkinesiske Hav, siger hun.

Ifølge Liselotte Odgaard er der en risiko for, at konflikten ender i en militær konfrontation mellem USA og Kina. Men det er dog ikke særlig sandsynligt, understreger hun.

- Det har hverken USA eller Kina en interesse i. Men der er en risiko for, at det kan føre til konflikter. Eksempelvis at kineserne begynder at tilbageholde amerikanske skibe, og så er vi ude i en alvorlig situation, understreger hun.