Øjenvidner hørte eksplosion og så røvere

Flere øjenvidner så til, da en helikopter med mindst fire røvere hejste sække fra en værdicentral i Stockholm op i en helikopter og fløj væk. Se videoklip af helikoptere og kort over, hvor den blev fundet.

Det kunne lyde som et snedigt kup fra Olsenbanden - men det er sket i den virkelige verden.

Flere øjenvidner så tidligt i morgen en helikopter med røvere, som landende på taget af værditransportcentralen G45 Cash Services i Stockholm.

Mindst to personer gik ind i bygningen og pengesække blev hejst op i helikopteren.

En hvid helikopter

- Jeg har hørt eksplosioner fra huset. Det så ud til at de forsøgte at sænke en stige eller noget lignende ned. Lige nu er der masser af politi og en hvid helikopter over huset. Men det er ikke en politihelikopter, sagde en beboer i området til svenske Aftonbladet tidligere på morgenen.

Omkring kvart over fem her til morgen skullet helikopteren have kredset ved bygningen, og alarmopkaldet kom få minutter efter. Ifølge politiet var mindst fire personer med til røveriet, som det betegner som meget snedigt udført.

Automatvåben og udrykning

Røveriet betyder en kæmpe politiindsats i området.

- Der står politibetjente med automatvåben på hvert eneste gadehjørne, og der kommer politibiler med udrykning fra politistationen hele tiden, siger en fotograf fra svenske Expressen.

Svensk politi har nu fundet den helikopter, der blev brugt til kuppet cirka 30 kilometer fra værdidepotet, men der er altså fortsat intet spor af røverne.

Facebook
Twitter