Øjenvidner: Missil skød passagerfly ned

To ukrainske minearbejdere er overbevist om, at det malaysiske passagerfly blev skudt ned.

Flyet styrtede ned i et område, der er kontrollret af pro-russsiske separatister (Foto: Maxim Zmeyev © Scanpix)

Vragdele fra det nedstyrtede malaysiske fly er spredt ud over et område på flere kilometer i det østlige Ukraine. Det fortæller journalister, der befinder sig i området.Journalisterne har talt med øjenvidner til flystyrtet.

En ukrainsk minearbejder siger, at han så et hvidt spor rejse sig fra jorden op i himlen og derefter hørte en eksplosion. 20 sekunder senere så han en stor røgsky i det fjerne.Andrey Tarasenko siger, at han og hans venner var på vej hjem fra arbejde, da det skete.- Du ved, når du ser et hvidt spor fra et fly - det var det samme her, men det var et missil, som blev afskudt fra jorden, siger Tarasenko til den amerikanske tv-station NBC.Tarasenko vurderer, at han var omkring fem kilometer fra nedstyrtnings-stedet. Han så aldrig flyet, men hans ven tog en video af røgskyen efter flystyrtet og lagde det op på YouTube.

Flygtede efter eksplosionTo kvinder i området hørte også et enormt brag.- Jeg var lige ved at på i seng, da jeg hørte en stor eksplosion. Det var som et jordskælv, siger 64-årige Katya til nyhedsbureauet AFP.Hendes datter Natalya siger, at hun havde søgt ly, efter at der kom en tordnende eksplosion fra oven.- Jeg tog min baby og flygtede ned i kælderen, siger hun.Flyet styrtede ned i et område i det østlige Ukraine, som er kontrolleret af prorussiske separatister.295 passagerer og besætningsmedlemmer var om bord på flyet. Ingen overlevende er fundet.

Facebook
Twitter