Økonomer: Nødvendigt at lade grækere slippe for gæld

Flere førende danske økonomer mener, at der er snusfornuft i at lade grækerne slippe for en del af deres svimlende store gæld.

Det er en god ide at imødekomme Grækenlands præsident Alexis Tsipras' ønske om at eftergive en del af landets enorme gæld. Det mener flere danske økonomer. (Foto: Louisa Gouliamaki © Scanpix)

Danske økonomer mener, at det er en økonomisk nødvendighed at skrue ned for sparekravene til Grækenland og samtidig nedskrive noget af landets massive gæld, der er på mere end 300 milliarder euro.

- Dels ser vi jo, hvor dårligt EU kører økonomisk, og dels ser vi, hvordan politisk ekstremisme tager fat i folk, siger professor i økonomi Christen Sørensen, der er tidligere overvismand.

Professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen er enig.

- Hvis græsk økonomi skal genstartes, og væksten skal fornyes, er det en forudsætning, at grækerne får nedskrevet noget af gælden. For gælden dræner økonomien sådan, at det er nærmest er umuligt at komme i gang igen. Og vil man ikke hjælpe grækerne, kan det tvinge dem til at forlade euroen.

En farlig vej

Det er dog ikke alle økonomer, der er enige i den betragtning.

Chefstrateg i investeringsbanken Carnegie Henrik Drusebjerg kalder det en farlig vej, hvis man eftergiver Grækenland halvdelen af deres svimlende store gæld, sådan som landets nye regering ønsker.

- Grækenland er ikke det eneste land, der har fået hjælp i Eurozonen, og der vil være mange andre lande, der med rimelighed vil have meget svært ved at forstå, hvorfor grækerne kan blive ved med at få eftergivet deres gæld. De har allerede fået eftergivet gæld én gang, siger han.

Men professor Christen Sørensen mener, at historien viser, hvor katastrofal udviklingen i Eurozonen lige nu er.

Ekstremismen vokser ligesom i 1920'erne

Han henviser til, hvordan sparepolitikken i slutningen af 1920'erne gav nazisterne fremgang i Tyskland.

- Arbejdsløsheden steg til over 30 procent, og tilsvarende steg tilslutningen til nazisterne til over 30 procent, for de var de eneste, der rigtig gik imod den der vanvittige sparepolitik.

- Sparepolitikken har ikke virket. Ligesom i 1920'erne, hvor der også blev ført en hård sparepolitik, og ledigheden bare steg, ser vi nu igen, hvordan den politiske ekstremisme vokser, og derfor tror jeg, at Grækenland har en chance for at komme igennem med nogle af sine ønsker, siger han.

Henrik Drusebjerg er enig i, at det er en bekymrende udvikling, at de yderste politiske fløje i Europa vinder frem.

- Men det ændrer bare ikke ved det faktum, at vi i Europa konsekvent siden Anden Verdenskrig har brugt flere penge, end vi tjener, og vi risikerer at gøre problemet endnu større for os selv længere nede ad vejen, hvis vi ikke sørger for at gennemføre reformer og gøre noget ved problemet nu, siger chefstrategen.

Facebook
Twitter