Østafrika ramt af bibelsk plage: Alt er dækket af græshopper

Det er 70 år siden, at Kenya og Etiopien sidst har haft så store problemer med græshopper.

Luften er tyk af græshopper, når man bevæger sig rundt i Kenya.

Det er som et levende tæppe. Græshopperne æder alt på deres vej.

Græshoppeplagen i det østlige Afrika bliver ved med at sprede sig.

FN frygter en større sultkatastrofe, mens lokalbefolkningen forsøger at forstå, hvorfor de er blevet invaderet.

Når jeg kigger ned på jorden, bliver jeg nærmest svimmel. Jeg står på et sort tæppe, der bevæger sig. Små bitte græshopper vrimler frem overalt med kurs mod grønne buske og græstotter.

Alt spiseligt forsvinder

Græshopperne er på jagt efter mad i Samburu, et af de hårdest ramte områder i Kenya.

I en lille landsby slår en gruppe mænd desperat ud efter de små bæster, men de kan intet stille op. Millioner af små græshopper vrimler bare videre og efterlader alle små buske helt nøgne og afplukkede.

- Det må være Guds vilje. Kun Gud ved, hvorfor de er kommet hertil, fortæller mændene mig i kor.

De her nyudklækkede græshopper er nogle få dage gamle.

Men om en måned er de lige så store som deres forældre - fem centimeter lange, gule græshopper, der lige nu skaber panik i store dele af Østafrika.

En plage, der for alvor tog fart omkring årsskiftet.

Ørkengræshoppens forvandling

Ørkengræshoppen ændrer adfærd og fysik efter få timer i nærkontakt med artsfæller, fordi stoffet serotonin bliver frigivet i centralnervesystemet.

Her er sværmene i dag:

Baseret på data fra FN’s landbrugsorganisation, FAO. (Foto: Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard)

Efter flere år med ekstrem tørke havde man for første gang gode forhold for både dyr og mennesker her i Samburu, men det tiltrak samtidig græshopperne.

De trives i ørkenlignende områder, når der kommer tilpas med regn og varme, og det var for en gangs skyld tilfældet her.

Græshopperne kom, åd, lagde æg og fløj videre. En enkelt græshoppe lægger omkring 80 æg, og på jorden foran mig kan man nu se resultatet.

Problemet kan vokse sig 500 gange større

FN’s førende ekspert i græshopper, Keith Cressmann, forklarer, at der til juni kan være 500 gange så mange græshopper som i dag.

Derfor forsøger man at bekæmpe dem med gift, mens man håber på, at vejrforholdene ændrer sig på en måde, så græshoppernes ikke trives. Men lige nu ser det sort ud.

FN advarer om, at det her kan føre til massiv fødevaremangel for millioner af mennesker. I et land som Kenya æder græshopperne lige så meget som den samlede befolkning – hver eneste dag.

Nkutuk O Ngiron hedder landsbyen, jeg er i. Kun landsbyens ældste, Lenkunai Lekeremui, har set noget lignende før. Dengang var han bare en lille dreng.

Han fortæller, hvordan den britiske kolonimagt kom ridende på hest og lukkede hullet, hvor græshopperne kom fra. Det er 70 år siden, og der er nok en erindringsforskydelse eller to i historien. Dengang hærgede græshopperne i 13 år, før udbruddet gik i sig selv igen.

Forestillingen om, at de kom fra et hul i jorden, er nok mest et udtryk for, at man her ved meget lidt om græshopper, fordi de heldigvis er sjældne gæster.

Til gengæld forstår man udmærket alvoren. Det tager ikke lang tid for græshopperne at æde sig gennem en busk, før de springer videre til den næste.

Jeg spørger, om de har overvejet at spise græshopperne. De er trods alt en god proteinkilde.

Men det får jeg dem ikke overbevist om. For dem er det her et farligt skadedyr, ikke noget man spiser.

Modtræk har slået fejl

I desperation har nogle af landsbyens indbyggere forsøgt at tænde ild til de små græshopper, men der er alt for mange til, at det giver mening.

Regeringen har sprøjtet med fly en enkelt gang, men heller ikke det har hjulpet.

Græshopperne kom til Afrika fra Yemen omkring årsskiftet. Først indtog de Somalia, så Etiopien, Kenya, Tanzania, Uganda og senest Sydsudan.

Her har sværmene spredt sig til:

Baseret på data fra FN’s landbrugsorganisation, FAO. Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard.

Her i Samburu er det primært føde til befolkningens dyr, det går ud over. Andre steder er det afgrøder som fx majs, græshopperne æder. De seneste meldinger går på, at de også har kastet sig over Kenyas kaffe- og te-marker.

Indsatsen mod græshopperne har været for dårlig og for lille. Primært fordi de ramte lande ikke har ressourcerne. FN har anmodet det internationale samfund om at bidrage med en halv milliard kroner til bekæmpelsesindsatsen.

- Hvis vi ikke gør noget nu, så kommer vi til at betale meget mere, når millioner af mennesker ikke har noget at spise, har det lydt fra FN’s landbrugsorganisation, FAO, som forsøger at skabe et overblik over græshoppeplagen.

Kan føre til nye konflikter

Dagen efter mit besøg i landsbyen kører jeg igennem en af de enorme sværme, og pludselig er det ikke svært for mig at forstå, hvorfor græshoppeplager er beskrevet flere tusind år tilbage i tiden.

Det er så voldsomt, at det er næsten umuligt for mig at forstå, at der i juni måned kan være 500 gange så mange græshopper.

I Samburu er man vant til, at det er naturen, der bestemmer over liv og død.

I flere år var man ramt af en tørke, der var så voldsom, at lokale stammer bekrigede hinanden for at få adgang til de knappe vandressourcer.

Unge krigere driver kvæg og geder derhen, hvor føden er, men denne gang risikerer de at skulle gå så langt, at mange af dyrene vil dø på vejen. Samtidig vil det være grobund for endnu flere konflikter i kampen om de få ressourcer.

Se mere om situationen i 21 Søndag i morgen.

FacebookTwitter