Østersøen topper i forurenet havbund

Et liglagen spreder sig på bunden af Østersøen og andre af klodens kystnære havområder. Det skyldes kvælstof og fosfor fra landbrug, transport og kraftværker, viser ny undersøgelse.

80.000 kvadratkilometer havbund er nu dødt i Østersøen. (© DR)

Over 400 kystnære havområder i verden er nu så fattige på ilt, at dyr og fisk tager alvorlig skade af det. Værst ramt er Østersøen, hvor 80.000 kvadratkilometer havbund er død.

Det svarer til næsten en tredjedel af det samlede areal med død havbund på kloden, viser forskning ved Göteborgs Universitet.

Landbrug forurener

Den døende havbund skyldes de store udledninger af kvælstof og fosfor fra især landbruget, som vaskes ud i åer og floder. Hertil kommer kvælstofforbindelser fra fossile brændsler i biler og kraftværker, som også ender i havene.

Antallet af døde havbundsområder er omtrent fordoblet hvert årti siden 1960'erne, viser undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Efter Østersøen står det også slemt til to andre steder - en region i Den Mexicanske Golf ved Mississippi-flodens udmunding og området ved Yangtse-flodens udløb i Det Østkinesiske Hav.

Iltmangel værste trussel

Rutger Rosenberg mener, at iltmanglen er den alvorligste trussel mod havenes sundhed. Den betyder blandt andet, at bundlevende fisk mister enorme mængder føde.

- Ingen anden variabel har så stor økologisk betydning for de kystnære marine økosystemer og er blevet forandret så drastisk på kort tid som den mindre mængde af ilt i havet, siger en af de to mænd bag rapporten, professor i marineøkologi Rutger Rosenberg, til nyhedsbureauet TT.

Fiskene er de væsner, som bedst kan slippe bort fra iltsvindet, fordi de kan svømme væk. Også krabber, hummere og rejer har en fair chance for at flytte sig, mens langsommere dyr på havbunden ofte dør, herunder orme, muslinger og små skaldyr, der udgør den vigtigste føde for fisk.

Hvis vi vil have den livgivende ilt tilbage til Østersøens bund, er der ingen vej uden om at mindske udstrømningen af kvælstof og fosfor fra landbruget og trafikken, tilføjer professor Rosenberg.

Sverige og de øvrige Østersølande har gennem de seneste 20 år fremlagt en række redningsplaner, men der er hidtil ikke sket meget.

Facebook
Twitter