Offensiv mod Mosul: Det store slag om kalifatets hjerte

Islamisk Stat vil med sikkerhed tabe Iraks næststørste by. Spørgsmålet er, hvor stor prisen bliver, skriver Puk Damsgård.

Oliventræerne i haven foran Aishas hus plejede at producere oliven til "heeeeeeeeeeeeele gaden".

- Men nu vander han dem ikke. Ham den franske kriger vander dem simpelthen ikke, siger hun med forundring i stemmen.

I et år levede Aisha og hendes mand i Mellemøstens største IS-fængsel.

Da Iraks næststørste by, Mosul, blev indtaget af IS i juni 2014 troede de, det kun ville vare et øjeblik: At regeringen, at militæret, at NOGEN ville sørge for at befri de mange hundredtusinde irakiske borgere fra et liv under terrororganisationens kontrol. Men det irakiske militær var allerede flygtet - og derfor var IS’ overtagelse af Mosul ganske gnidningsfri.

Et år indendøre

Fra den ene dag til den næste mistede Aisha og hendes mand deres job i centraladministrationen og på universitetet, der lukkede.

De opholdt sig mest derhjemme, hvor de trak gardinerne for, mens de smugkiggede mod naboen og hans gæster, der var fra IS. Når de gik ud, var det kun for at hente varer i supermarkedet rundt om hjørnet. Aisha krydsede ikke ind i andre kvarterer for at undgå IS-tjekposter.

- Jeg var blevet en fremmed i min egen by, konkluderer hun.

Efter et år indendøre og under IS-kontrol lykkedes det parret at flygte. En omstændig, bureaukratisk, korrupt og dødsensfarlig proces gik forud for flugten, der blandt andet betød, at de måtte overhænde skødet på huset til IS.

En fransk kriger flyttede ind uden at vande Aishas oliventræer - i hvert fald ifølge de seneste informationer, hun har fået fra sin hjemby,

Hundredtusinder af Mosul-borgere, heriblandt Aishas familie, er stadig ufrivilligt fanget i millionbyen, der nærmest ligger på en anden planet.

Sådan føles det i hvert fald, når Aisha sidder i Erbil en times kørsel fra sit Mosul-hjem, som hun på nuværende tidspunkt under ingen omstændigheder ville kunne opsøge uden stor risiko for at blive slået ihjel.

Der findes cirka 1,4 millioner internt fordrevne mennesker i Irak. (Foto: AKO RASHEED © Scanpix)

Vendepunktet

Hendes hjemby fik en helt særlig symbolsk betydning for IS, hvis erobring af Mosul udgjorde et vendepunkt - for både IS selv og for resten af verden.

Det var her, i den store moske på den vestlige side af Tigris-floden, at IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi viste sig for offentligheden første gang.

Det var her, at han fra talerstolen udråbte sig selv som kaliffen i det selvudnævnte kalifat, Islamisk Stat. Og det var på dette tidspunkt, at IS - på trods af at organisationen var en gammel kending, pludselig blev et tilbagevendende tema i Europas parlamenter og ved middagsbordet i Danmark og resten af verden.

Efter at IS havde indtaget Mosul tordnede de gennem ørkenvidder og erobrede nye territorier, og i løbet af ganske kort tid besad de en tredjedel af Irak og Syrien.

I august 2014 sendte USA de første bomber ind over IS i Irak og lagde grundstenen til den internationale koalition, der nu deltager i den store offensiv mod Mosul med luftstøtte, specialstyrker og rådgivning på jorden til irakiske og kurdiske styrker, der skal fravriste byen fra IS.

Når IS taber Mosul

Når det sker - for det vil det inden for en overskuelig fremtid - vil det markere et nyt vendepunkt i krigen mod IS. Når IS taber Mosul, vil organisationen besidde meget få og små lommer af territorier i Irak - med Mosul forsvinder IS stort set territorium-mæssigt fra det irakiske landkort.

Det betyder dog ikke at IS er forsvundet i Irak - IS behøver ingen fysiske territorier for at eksistere.

Den igangværende offensiv er ganske unik. For hvornår har et stort slag i en millionby mod en terrororganisation sidst været påkrævet?

De præcise konsekvenser af offensiven, udover en fordrivelse af IS fra byen, kender ingen - til gengæld er der ingen tvivl om, at de kan blive enorme.

FN og nødhjælpsorganisationer har forsøgt at forberede sig på den nye flygtningestrøm at potentielt en million civile - offensiven kan medføre en humanitær katestrofe.

Blodig bykrig

Dernæst er der selve krigen i og omkring Mosul. Hvis IS vælger at tage kampen op i centrum, kan det blive en blodig bykrig i de snævre og tæt beboede gader.

Det er også en mulighed, at IS, som mange irakiske hærofficerer påstår, allerede er krakeleret og hellere vil flygte, som vi har set i de seneste offensiver i mindre byer, hvor IS har lignet en noget forkølet udgave af sig selv i forhold til tidligere.

Det er ligeledes en mulighed, at de mange irakiske IS-krigere hellere satser på et fremtidigt liv i Mosul, og derfor ikke vil kæmpe og lægge byen i ruiner - men snarere gå i et med tapetet, skifte tøj og gå til barberen.

Krigere fra den shiamuslimske Shabak-milits træner før offensiven mod Mosul. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Skrøbeligt tomrum

På de seneste rejser rundt i Iraks nyligt generobrede territorier fra IS - de områder der går under betegnelsen "befriede" - er jeg ofte kørt igennem, hvad jeg vil betegne som brændte landskaber: Ruin efter ruin, som det vil tage lang tid at gøre til et sted, hvor mennesker kan leve.

Uanset om Mosul bliver efterladt som en ruin eller ej, venter der højest sandsynligt et skrøbeligt efterspil med magtkampe, hvor snart den ene aktør og snart den anden vil forsøge at udfylde det tomrum fjernelsen af IS vil medføre. På mange måder er situationen mere simpel nu med én stærk aktør, IS, ved roret, end den vil være efterfølgende.

Der er mange interesser på spil i storbyen, der nok er sunni-domineret, men hvor blandt andet kurdere, kristne og turkmenere også plejede at bo.

Interessenterne i Mosul er udover den irakiske regeringshær, shiamilitser, sunni-stammer og kurdere også Tyrkiet, der lidt uden for Mosul til stor irritation for Bagdad insisterer på at beholde omkring 2.000 tropper på en base, hvor de træner irakiske kurdere i pershmergastyrkerne og sunni-stammer.

Der eksisterer derfor en yderst delikat balance, der næppe kan undgå at tippe og dermed antænde etniske stridigheder i Iraks næststørste by.

Desuden forventer mange iagttagere personlige hævntogter blandt Mosuls indbyggere, så snart de bliver sat fri for de mere end to års IS-kontrol.

Med IS som nabo

Hjemme hos Aisha og hendes mand i Erbil, er de også bekymrede for, hvordan livet skal gå videre i Mosul efter offensiven. Kan de for eksempel leve ved siden af deres nabo igen - ham, som valgte at tilslutte sig IS?

- Jeg føler, han bør blive straffet, siger Aisha.

Omvendt har de selv levet gennem tiden efter invasionen i 2003 og afsættelsen af Saddam Hussein, hvor afbaathificeringen af Irak også ramte deres familie.

Tusindvis af irakere, der var medlemmer af Baath-partiet, blev fyret og deres livsgrundlag fjernet, også selvom de bare havde passet deres arbejde på universitetet uden at have haft indflydelse på Saddam Husseins regime.

Aisha retter sig selv.

- Hvis de har slået nogen ihjel, bør de blive straffet. Men ellers er det måske bedst, vi forsøger at leve videre. Vi kendte jo naboen før IS tog magten. Så kan vi vel også kende ham efter.

Sandsynligheden for at alle i Mosul tænker sådan, tør jeg godt vurdere som værende lig nul.

Aisha er et opdigtet navn, da hun stadig har familie i Mosul og frygter for deres liv.

Facebook
Twitter