Officielt: Militærkup i Egypten

Lederen af forfatningsdomstolen bliver midlertidig præsident i Egypten, oplyser landets militær.

General Abdel Fattah al-Sisi har talt til den egyptiske nation. (© Scanpix)

Mohamed Mursi erstattes midlertidigt af lederen af forfatningsdomstolen, Adly Mansour, indtil en ny præsident er blevet valgt.Samtidig suspenderes Egyptens forfatning midlertidigt. En komité nedsættes for at gennemgå forfatningen. Desuden er militæret sammen med oppositionen blevet enige om en køreplan for Egyptens fremtid.Det oplyser den egyptiske forsvarschef Abdeh Fattah Al-Sisi i en tale til nationen.

- Folket har bedt os om at vise støtte, men ikke om at regere. Militæret forstår det egyptiske folks krav. Vi er forpligtede til leve op til vores ansvar.- Siden november 2012 har vi ønsket en national dialog, hvilket har været imødekommet af alle partier undtagen regeringspartiet, siger han.Militær: En koalitionsregering var ikke nokSamtidig beder han folk om at undgå vold og holde sig til fredelige demonstrationer. Han advarer om, at militæret ikke vil acceptere voldelige demonstrationer.Ifølge The Guardian siger Al-Sisi, at militæret oprindeligt ønskede en koalitionsregering, der fortsat skulle have præsident Muhammed Mursi i spidsen. Men efterhånden følte militæret, at folket krævede hjælp. Han insisterer på, at militæret ikke ønsker at regere, og at der vil blive afholdt valg.Oppositionsleder og tidligere præsidentkandidat Mohamed El-Baradei siger, at Egyptens gader har betalt en høj pris for en håbefuld politisk fremtid og kræver 'social retfærdighed for enhver egypter', ifølge The Guardian.

Lederen af forfatningsdomstolen, Adly Mansour, der skal fungere som Egyptens statschef indtil valget, bliver taget i ed torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.Præsident Mohamed Mursi fik i mandags 48 timer til at føje folket og reagere på dets krav. Den deadline udløb i dag klokken 17.30.Kampvogne i Kairo Millitærets meddelelse kommer efter, at Det Muslimske Broderskab allerede har annonceret, at militærkuppet er en realitet.Kampvogne har indtaget Kairo, ligesom øjenvidner til Reuters fortæller, at militæret med pigtråd har omringet Mohamed Mursi. Han opholder sig angiveligt i en kontorbygning i en forstad til Kairo.

Samtidig oplyser Det Muslimske Broderskab, at personalet i Kairos lufthavn har fået besked på at forbyde politikere at rejse ud af landet.

Facebook
Twitter