Ole Ryborg: Der er to britiske spøgelser i korridorerne, når EU-lederne udskyder brexit

EU-lederne frygter, at en lang udskydelse af brexit vil føre til, at Storbritannien skaber problemer, når EU-landene skal træffe beslutninger.

EU-lederne frygter, at Storbritannien vil skabe problemer for EU, når der skal træffes beslutninger, hvis det ender med at udskydelsen af brexit, bliver for langtrukken. (Foto: Martin Bureau © Scanpix)

Hvis der er én ting, de kan enes om på begge sider af kanalen, så er det, at Storbritannien ikke – som planlagt – skal forlade EU på fredag.

Vi befinder os nu i april, og det er stadig ikke lykkedes for den britiske premierminister, Theresa May, at finde et flertal i det britiske underhus, for den skilsmisseaftale hun selv indgik med EU-landene tilbage i november sidste år.

Tre gange har medlemmerne af House of Commons stemt om aftalen.

Tre gange har et flertal i parlamentet sagt nej til skilsmisseaftalen.

Men de tre afslag afskrækker ikke Theresa May. Hun forsøger stadig at få aftalen godkendt i det britiske parlament. Og alternativet – en britisk exit fra EU uden en aftale – ønsker ingen.

Hverken det britiske parlament eller de 27 EU-lande, som bliver i EU.

Så uden aftale – intet brexit. Det ser ud til at være linjen, som alle kan enes om, når der i aften igen er EU-topmøde i Bruxelles med brexit på dagsordenen.

Men uden udsigt til et forestående politisk brexit-gennembrud i britisk politik, hvad gør man så?

Skal brexit udskydes til sidst på året?

Står det til EU-formand Donald Tusk, så bør aftenens EU-topmøde beslutte at udskyde Brexit i lang tid. Måske endda helt op til et år.

I et brev til EU's ledere, sendt forud for topmødet, nævner Donald Tusk muligheden for, at brexit udskydes frem til årets udgang eller måske endda helt frem til den 31. marts 2020. Argumentet er, at det vil give de britiske politikere mulighed for at tænke grundigt over, hvilken type af brexit, de egentlig ønsker.

En eventuel udskydelse af brexit kommer dog ikke uden betingelser:

Dels vil EU-landene kræve, at Storbritannien afholder valg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj. Hvis ikke briterne afholder EP-valg, så vil det britiske parlament automatisk have valgt, at Storbritannien forlader EU den 1. juni.

Theresa May har accepteret den betingelse, og det britiske parlament forbereder nu, at der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet i Storbritannien den 23. maj.

Anti-brexit-demonstranter protesterede i går udenfor parlamentet i London. I EU frygter man, at det vil skabe problemer, hvis brexit trækker ud. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

En anden betingelse, som de 27 EU-lande ventes at opstille for at acceptere Theresa Mays anmodning om at udskyde Brexit, er, at Storbritannien ikke kræver, at der ændres i den skilsmisseaftale, som May selv har indgået med EU.

Det har taget to år at forhandle aftalen på plads. Egentlig er aftalen en meget begrænset aftale, som primært omhandler spørgsmål om rettighederne, for de EU-borgere, som bor i UK, og de briter, som bor i for eksempel Danmark.

Derudover er det en aftale om, hvordan man håndterer de økonomiske forpligtelser, som Storbritannien har været med til at indgå på vegne af EU, og endelig indeholder aftalen en plan for, hvordan man undgår kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland, hvis EU og UK ikke formår at få lavet en ambitiøs frihandelsaftale inden 2021.

Alle øvrige spørgsmål om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien har man stort set ikke begyndt forhandlingerne om endnu.

Spøgelser i korridorerne

Den politiske fordel ved at udskyde brexit i længere tid er, at EU-lederne slipper for konstant at have nye brexit-deadlines hængende over hovedet, og de slipper for en konstant strøm af brexit-krisetopmøder, som fylder både i medierne og i forhold til alle de øvrige politiske emner, som betyder noget for EU-landenes ledere.

Ser man på en udskydelse af brexit med erhvervslivets øjne, så er det, virksomhederne frem for alt ønsker sig, en afklaring. Men uden en sådan i udsigt, så er det næstbedste, at en hård brexit uden en aftale ikke konstant lurer lige om hjørnet.

Men der er også ulemper ved en lang udskydelse af brexit. Det handler frem for alt om frygten for, hvordan Storbritannien vil optræde i EU i det kommende år.

Frem til i dag har Storbritannien optrådt som et aktivt EU-medlem og blandet sig EU-debatter og beslutninger. Det er stort set sket på den måde, som man kender Storbritannien i EU. Besværlig og markant – men traditionelt britisk.

Spørgsmålet er, om Storbritannien vil ændre stil og blive meget mere brutalt og besværligt internt i EU, når brexit forlænges et år.

Usikkerheden hos EU-lederne går på, hvad der sker i britisk EU-politik, hvis Theresa May forlader Downing Street 10 og i stedet erstattes af enten Boris Johnson, eller der afholdes valg, eller Labour-lederen Jeremy Corbyn overtager magten. (Foto: Simon Dawson © Scanpix)

Hvem skal erstatte Theresa May?

Så længe Theresa May er premierminister, så er der blandt EU-lederne en vis tillid til, at Storbritannien som fortsat EU-medlem vil optræde ”normalt”.

Den store usikkerhed hos EU-lederne er, hvad der vil ske med britisk EU-politik, hvis Theresa May forlader Downing Street 10 til sommer og i stedet erstattes af for eksempel Boris Johnson, eller der afholdes valg, og Labour-lederen, Jeremy Corbyn, overtager magten i Storbritannien.

Både Boris Johnson og Jeremy Corbyn har for eksempel på det udenrigspolitiske område holdninger, som er markant anderledes end den udenrigspolitik, som Storbritannien har ført frem til nu.

Johnson er tættere på Donald Trumps udenrigspolitik. Corbyn er tættere på Putins. Sagt forenklet.

Storbritannien vil også kunne skabe problemer i EU, når der til sommer skal udpeges nye personer til europæiske top-jobs, som posten som formand for Europa-Kommissionen og en efterfølger for Donald Tusk i Det Europæiske Råd.

Og EU-landene er i gang med at forhandle om et nyt EU-budget, som skal gælde de kommende syv år efter brexit. Skal Storbritannien være med til at fastlægge det budget?

Endnu en strategisk overvejelse blandt EU-landene gælder EU´s handelsforhandlinger. EU står for eksempel overfor at skulle indlede handelsforhandlinger med Australien.

UK vil også gerne lave en frihandelsaftale med Australien, når briterne er udenfor EU. Som medlem af EU, så vil Storbritannien være med til at formulere de krav og ønsker, som EU skal stille i en forhandling med Australien. Og Storbritannien vil få kendskab til EU´s forhandlingsstrategi. Noget, som briterne så kan udnytte senere.

Indbyggede exitklausuler

For EU-lederne vil aftenens store spørgsmål være, om man er villig til at acceptere risikoen for et Storbritannien, som det kommende år kan vise sig at være meget mere besværligt, når der på et tidspunkt skiftes ud i Downing Street.

Eller om EU-landene skal indbygge små klausuler i aftalen om en forlængelse af brexit, som i princippet giver EU-landene mulighed for at stoppe det britiske EU-medlemskab tidligere.

Problemet er, at hvis man gør det, så er man tilbage i den nuværende situation, hvor der igen og igen vil være nye brexit-deadlines.

Og håbet er, at udsigten til en lang udskydelse af brexit vil presse de britiske politikere til at få skilsmisseaftale med EU godkendt i underhuset.

Og som Donald Tusk skriver i sit brev til EU-lederne, så er det vigtigt, at EU-landene ikke skaber en situation, som ender med at virke ydmygende overfor Storbritannien. Og det vil være ydmygende, hvis en britiske premierminister igen og igen og igen skal tilbage til Bruxelles og bede om, at få brexit udskudt endnu engang.

Nytter en gentleman-agreement?

Så længe Storbritannien er fuldt medlem af EU, så har Storbritannien naturligvis også alle rettigheder og kan i princippet agere, som landet ønsker det, når der er møder i EU.

Der er ikke noget EU-landene formelt kan gøre. UK har stemmeret og taleret – på lige fod med alle andre lande.

Så eneste vej frem er, at lave en gentleman-agreement med UK om, hvordan briterne vil agere, fra i dag og frem til landet forlader EU.

Spørgsmålet er, hvor meget det hjælper at lave en gentleman-agreement med Theresa May, hvis det viser sig, at det er Boris Johnsson, som kommer ind gennem døren, når der afholdes EU-topmøder til efteråret.

Så selv om det er Theresa May, som møder op ved dagens EU-topmøde, så vil Boris Johnsons og Jeremy Corbyns spøgelser hærge i korridorerne, når EU-lederne i aften udskyder brexit endnu engang.

Facebook
Twitter