Ole Ryborg: Det danske trekløver i EU-dramaet

EU-topposter skal fordeles i det, der ville blive kaldt en studehandel, hvis ikke det handlede om mennesker.

Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager er alle navne, der er blevet nævnt i forbindelse med uddelingen af de vigtige topposter i EU. (Foto: KELD NAVNTOFT)

For at starte med det mest ædruelige først:

Sandsynligheden er ikke voldsom stor for, at EU's stats- og regeringschefer i aften eller nat kommer ud fra deres topmøde i Bruxelles og fortæller, at enten Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen har fået et europæisk topjob.

Den af de tre danskere, som har de absolut største muligheder for et topjob, EU-kommissær Margrethe Vestager, er løbet ind i modstand. Ikke på grund af hende selv, men fordi andre ønskede, at hun ikke skulle have jobbet, når nu ikke det tyske medlem af Europa-Parlamentet Manfred Weber kunne få jobbet som kommissionsformand.

Hollandske Frans Timmermans håber på at blive den nye formand for EU-Kommissionen. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Da EU's stats- og regeringschefer for otte dage siden gjorde deres første forsøg på at finde ud af, hvem der skal lede EU-samarbejdet de kommende fem år, så var Vestager den af de tre navne, som lå på bordet, som der var mindst modstand imod.

Sådan er det formentlig også i dag. Og havde det ikke været på grund af europæisk partipolitik, så havde Vestagers chancer for at lande en europæisk toppost været store.

Men der er gået partipolitik i udnævnelserne, og der er Vestagers tilhørsforhold til den Liberale gruppe i parlamentet en ulempe. For som vindene blæser lige nu, så står slagsmålet om de vigtigste EU-poster lige nu mellem kandidaterne i den kristdemokratiske og den socialdemokratiske gruppe.

Den hollandske favorit

Det er også derfor, at det navn, som lige nu står som favorit til at blive den næste formand for Europa-Kommissionen, er den hollandske EU-kommissær og tidligere udenrigsminister, Franz Timmermans.

Den største hurdle, han ser ud til at skulle overvinde, er, at en række central- og østeuropæiske lande ikke bryder sig om ham. Det er nemlig ham, som har kørt sager mod både Polen og Ungarn, når EU-kommissionen har kritiseret de demokratiske tilstande og retstilstanden i de lande.

Og derfor kan det sagtens ende med, at EU-lederne søndag aften og nat ikke vil kunne enes om at gøre Timmermans til formand for EU-Kommissionen.

Hvem ved, om det kan betyde, at Margrethe Vestagers kandidatur endnu engang vækkes fra de døde. En ting er i hvert tilfælde sikkert. Får hun spørgsmålet, så siger hun ja. Og den danske regering og statsminister Mette Frederiksen som deltager i sit første EU-topmøde nogensinde, bakker op.

Men mislykkes det for både Timmermans og Vestager, så skal der findes andre navne til posten som formand for Kommissionen. En klassiker, som har været nævnt flere gange, er EU's brexitforhandler franskmanden Michel Barnier.

En anden, som kunne tænkes at stille sig til rådighed, er den nuværende formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Men da den polske regering hader ham, så vil det nok støde på betydelige vanskeligheder.

Ekstra kompliceret bliver hele kabalen af, at der også skal besættes andre topposter:

Der skal blandt andet findes en ny formand for Det Europæiske Råd. Det er den person som blandt andet leder møderne, når EU´s stats- og regeringschefer mødes.

Mange ville ønske, at den tyske kansler, Angela Merkel, ville sige ja til jobbet. Og Financial Times lederskribenter har ligefrem præsenteret Merkel og Vestager som deres dreamteam.

Den tyske kansler, Angela Merkel, virker ikke synderligt interesseret i at være kandidat til den vigtige formandspost for EU-Kommissionen. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Scanpix)

Men intet tyder på, at Merkel ønsker at flytte fra Kanzleramt i Berlin til Bruxelles. Og derfor er der udkig efter andre navne.

Svensk opbakning til Helle Thorning-Schmidt

Hvis partipolitikken tilskriver, at posten som formand for Europa-Kommissionen går til kristdemokraterne (det er klart den post, de er mest interesserede i), ja, så er det forventningen, at posten som formand for Det Europæiske Råd går til enten en socialdemokrat eller en liberal.

Og står det til den svenske statsminister, Stefan Löfven, så han gerne have den post besat med en kvindelig socialdemokrat. Nemlig tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Den svenske statsminister presser på for et politisk comeback til Helle Thorning-Schmidt.

Og hvis navnet dukker op, så vil det nok være svært for Mette Frederiksen ikke også at støtte op. Og det samme gælder nok for den finske statsminister som også er socialdemokrat.

Så selv om det lyder som danske medier, der gerne vil bringe danske navne i spil, så er det altså sådan, at Helle Thorning-Schmidts navn er blandt dem, som cirkulerer i Bruxelles.

Og her er det ikke at foragte, at Helle Thorning-Schmidt er en af de personer, som Merkel godt kunne lide.

Hendes ulempe er, at hun har været borte fra europæisk politik så længe, at det kun er de færreste blandt stats- og regeringscheferne, der kender hende personligt.

De kender til gengæld alle Lars Løkke Rasmussen.

Og han kunne potentielt være kandidat til posten som formand for Det Europæiske Råd, hvis den skulle gå til en liberal. Men problemet for ham er, at der er andre interesserede liberale, og de er til stede ved mødet. Det gælder især den belgiske premierminister, Charles Michel. Og formentlig også den hollandske premierminister Mark Rutte.

Den belgiske premierminister, Charles Michel, ses her sammen med Lars Løkke Rasmussen og Angela Merkel. (Foto: pool © Scanpix)

Kigger man udover det politiske landskab, så er der en del navne som kunne komme i spil. Costa fra Portugal. Pelegrini fra Slovakiet med flere.

Og for at gøre det hele ekstra kompliceret, så skal EU-lederne også finde en ny udenrigschef for EU, ligesom Europa-Parlamentet onsdag skal finde en ny formand.

Også her cirkulerer der navne og spekulationer. I sidste ende er det hele en kabale, hvor EU-lederne ideelt gerne vil balancere mange forskellige forhold. Politisk tilhørsforhold, geografisk tilhørsforhold, sådan at alle dele af EU er repræsenterede. Der må også gerne tages hensyn til køn.

Kriterier er der nok af. Men når der i sidste ende skal findes et kompromis, så kan kriterierne hurtigt ryge på gulvet med et brag, og så bliver principperne ofret i den studehandel, som begynder i aften klokken 18.30, når EU-lederne mødes til ekstraordinært topmøde i Bruxelles.

Der er som nævnt tre danske navne, som kan komme i spil.

Men ser man på odds og muligheder, så er det nok mest sandsynligt, at det ender som så mange gange før:

Nemlig med andre end danskere på de europæiske topposter.

Facebook
Twitter