Ole Ryborg: Her er Vestagers største udfordringer, før EU-toppost er i hus

Der er mange ubekendte faktorer, der skal falde på plads, hvis Margrethe Vestager skal få en toppost i EU.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) kindkysser her med sin chef, kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Nu har hun sat sig selv i spil til at overtage hans post. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Den radikale Margrethe Vestager har valgt at sætte sig selv i spil til en række af de mest magtfulde poster i EU-systemet, herunder posten som formand for Europa-Kommissionen.

Det sker formelt set senere i dag, når den liberale partifamilie i Europa, Alde, præsenterer sit såkaldte ”Team Europe” til europaparlamentsvalget.

Holdet består af syv fremtrædende politikere, herunder den nuværende danske konkurrencekommissær, og de skal sammen tegne Aldes politiske profil frem mod det kommende valg i maj.

Men ifølge DR's EU-korrespondent Ole Ryborg er der mange ubekendte faktorer, der skal falde på plads, hvis Margrethe Vestager skal gøre sig forhåbninger om at blive ny kommissionsformand.

- Margrethe Vestager bringer sig selv i spil til nogle af de topposter, der skal fordeles til sommer. Men det er umuligt at sige, om dette baner vejen for, om hun kan blive formand for Europa-Kommissionen, siger Ole Ryborg.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har bragt sig selv i spil til en af EU-topposterne, der skal fordeles senere på året. (Foto: JOHN THYS © Scanpix)

Ingen klare spilleregler

Margrethe Vestager har nemlig meldt sig ind i et magtspil, som der ikke er klare regler for, og som deler vandene i EU.

Omdrejningspunktet er posten som ny kommissionsformand, som skal udpeges senere på året, når den nuværende formand, Jean-Claude Juncker, træder tilbage sammen med resten af kommissionen - herunder Margrethe Vestager selv.

Formelt set er det EU's stats- og regeringschefer, der skal indstille en kandidat til posten. Dernæst skal Europa-Parlamentet så godkende eller forkaste kandidaten.

Der står dog i EU-traktaten, at lederne skal indstille deres kandidat ”under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet”. Og det er denne ”hensyntagen”, der i den grad har været til fortolkning.

Ifølge en række af de europæiske partier og europaparlamentarikere skal det forstås sådan, at kommissionsformanden skal være en af deres kandidater. Stats- og regeringscheferne må altså ikke bare trække en kandidat ind fra kulissen i en sen nattetime, som Europa-Parlamentet så efterfølgende skal blåstemple.

Derfor besluttede de inden det seneste valg at indføre en ny spidskandidat-proces. Hver europæisk partifamilie skulle kort og godt stille med en spidskandidat til kommissionsformandsposten, og stats- og regeringscheferne skulle så vælge den kandidat, hvis gruppe var blevet størst ved valget.

Vestager er imod processen

Det var sådan, at Jean-Claude Juncker, der var den konservative spidskandidat, blev valgt.

Nu prøver en række af de europæiske partier så at gentage denne spidskandidat-proces. Den konservative partifamilie, EPP, har eksempelvis valgt tyske Manfred Weber, mens socialdemokraterne i S&D har valgt Frans Timmermans fra Holland.

Alde-partiet, som både De Radikale og Venstre er en del af, er dog imod denne proces.

Margrethe Vestager har selv været ude og kritisere den ved flere lejligheder, og det samme har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

- En af grundene til, at jeg ikke bryder mig så frygtelig meget om den her ’Spitzenkandidat’-procedure, er, at den jo i virkeligheden ekskluderer for eksempel en masse fungerende regeringsledere, sagde han sidste år til Altinget.

Fremfor at stille med én spidskandidat har Alde som noget nyt valgt at stille med et syvpersoners stort hold, som hver især kan bringes i spil, når topposterne skal fordeles senere på året.

Men om det så bliver Margrethe Vestager, der i givet fald kan komme i spil, er endnu uvist, forklarer Ole Ryborg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Margrethe Vestager, hvis partier begge er medlem af det europæiske Alde-parti, er begge imod spidskandidatprocessen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Alt er oppe i luften

Det er dog ikke kun Lars Løkke Rasmussen, der er imod spidskandidatprocessen, og derfor er det heller ikke sikkert, at den overhovedet overlever efter valget.

Det er nemlig "store skifte-år" i EU i år, og ud over kommissionsformandsposten skal der også findes en ny EU-præsident, en ny udenrigschef og en ny formand for Den Europæiske Centralbank. Og når den magt-kabale skal gå op, vil de europæiske ledere gerne have friere kort på hånden og altså ikke være bundet af nogle spidskandidater.

- Selvom de gjorde det sidst med Jean-Claude Juncker, er der ingen garanti for, at de gør det igen, siger Ole Ryborg.

Ser man på de seneste meningsmålinger, er der intet, der tyder på, at den liberale partigruppe samlet set bliver størst ved valget – og derved har førsteret til kommissionsformandsposten.

Ifølge Ole Ryborg er det dog ikke utænkeligt, at der efter valget opstår en koalition af partigrupper, som kan slutte sig sammen og bakke op om en kommissionsformand, der kommer fra Alde.

- Men vi ved endnu ikke, om det kommer til at ske, eller om den kandidat i givet fald bliver Margrethe Vestager. Det ved vi først efter valget, siger Ole Ryborg.

Sidst men ikke mindst er det den danske regering, der skal udnævne hende, hvis hun skal have en plads på det kommende kommissionshold. Lars Løkke Rasmussen har sået tvivl om, hvorvidt han kunne finde på at genudnævne hende, hvis det skulle komme så langt.

Hvis Mette Frederiksen (S) vinder det kommende folketingsvalg, er det hende, der skal sige endelig god for den nye danske EU-kommissær. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Og det er fortsat uvist, om Mette Frederiksen (S) kunne finde på det, hvis Socialdemokratiet og resten af rød blok vinder det kommende folketingsvalg.

Her kan du møde alle de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget den 26. maj: