Der bliver travlt hos statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen i den kommende tid. De to kan se frem til flere henvendelser af den slags, som de helst havde været foruden.

Dels vil der komme et EU-forslag om, at Danmark skal være med til at låne penge.

I går foreslog Tysklands forbundskansler, Angela Merkel og den franske præsident, Emmanuel Macron, nemlig, at Danmark og de øvrige EU-lande i fællesskab skal låne 3.700 milliarder kroner.

Penge, som skal bruges til en særlig fond, der skal hjælpe med at genoprette den europæiske økonomi i kølvandet på Covid-19.

Tanken er, at EU-Kommissionen skal låne pengene på vegne af de 27 EU-lande. Så der er ikke tale om penge, som skal findes i den danske statskasse. Men hvis forslaget skal gennemføres, så vil Danmark alligevel – sammen med de øvrige EU-lande – blive bedt om at hæfte for lånet.

Og så ventes også et EU-forslag om, at Danmark fremover skal betale mere ind til EU-kassen.

For udover et forslag om en europæisk genopretningsfond, så ventes EU-Kommissionen også i næste uge at fremlægge et nyt forslag til, hvordan EU´s budget skal se ud de kommende syv år.

Heller ikke det udspil ventes at fremkalde nogen videre glæde i statsministeriet og hos finansministeren.

Udsigt til flere penge op af lommen

Forventningen er et udspil, som både vil lægge op til, at Danmark fremover skal betale mere til EU's budget, end Danmark gør i dag. Samtidig med, at der vil komme færre penge fra EU-kassen i Bruxelles tilbage til Danmark.

EU-Kommissionen har sågar endda tidligere foreslået en gradvis udfasning af den særlige rabatordning, som Danmark har i dag, og som betyder, at Danmarks bidrag til EU-kassen årligt sænkes med en milliard kroner.

Der venter med andre ord et EU-budgetforslag, som kan indeholde større danske bidrag til EU-kassen, mindre EU-støtte til projekter i Danmark og mindre rabat.

Og som om det ikke var nok, så kan forhandlinger om de to forslag til nyt EU-budget og genopretningsfond hurtigt ende med, at der også dukker forslag op om en eller flere EU-skatter, som skal være med til at finansiere det hele.

Det kan være en EU-skat på plastik, på CO2-udslip eller på for eksempel finansielle transaktioner. For selv om EU-samarbejdet i første omgang kan finansiere en stor del af den økonomiske krisehjælp ved at låne, så skal lån betales tilbage på et tidspunkt.

Og hvis ikke pengene til tilbagebetaling skal komme fra statskasserne, så skal de komme et andet sted fra. Og her foretrækker en del EU-lande, at der fremover indføres en eller anden EU-skat.

EU-budget fordobles

Tanken med etableringen af en europæisk genopretningsfond a la det, som Merkel og Macron foreslog mandag, er, at EU-landene i fællesskab låner 500 milliarder euro.

Pengene skal bruges i de regioner og på de erhvervssektorer, som f.eks. flyselskaber og turisme som er hårdest ramt af coronakrisen.

Hvis pengene fra genopretningsfonden skal bruges over en periode på tre år – fra 2021 til udgangen af 2023 – så vil det betyde, at der årligt vil kunne bruges omkring 160 milliarder euro. Pengene fra genopretningsfonden vil komme oveni EU's eget budget, som også ligger i størrelsesordenen 160 milliarder euro om året.

Der vil med andre ord være tale om en fordobling af EU´s budget i de kommende tre år. Og selv om pengene til genopretningsfonden ikke skal komme direkte fra de danske skatteborgere, men gennem fælles EU-lån, så der ikke ligefrem tale om en idé som er født i Statsministeriet.

Statsminister Mette Frederiksen har tidligere gjort det meget klart, hvad hun mener om et større EU-budget. Det skete blandt andet, da hun i februar ankom til et særligt EU-topmøde om EU´s kommende budget.

Danmark var parat til at blokere for, at EU's budget skulle vokse. For som statsministeren forklarede, så havde hun brug for pengene hjemme i Danmark.

- Der er ikke nogen, der kan overbevise mig om, at svaret på Europas udfordringer, det er at bruge flere af danskernes penge, sagde statsministeren den 20. februar i Bruxelles.

I dag – tre måneder og en pandemi senere – står statsminister Mette Frederiksen nu overfor en situation, hvor hun meget snart vil være tvunget til at sige ja til, at EU's budget fordobles i de kommende år.

Kan ikke sige nej

Hverken statsminister Mette Frederiksen eller finansminister Nicolai Wammen havde tirsdag lyst til at tale med den danske presse om det fransk-tyske udspil.

I en kommentar til Ritzau sagde Nicolai Wammen:

- For så vidt angår fælles gældsstiftelse med overførsler mellem lande, er der en velkendt position fra Danmark, og den er ikke forandret af det tysk-franske forslag.

Finansministerens udtalelse kunne umiddelbart give indtryk af, at Danmark skulle være imod det fransk-tyske forslag om en genopretningsfond på 500 milliarder euro – finansieret ved EU-lån.

Men en ting er ikke at bryde sig om et forslag. Noget helt andet er at aktivt stoppe det. Og det er ualmindeligt svært at se, hvordan den danske regering i sidste ende skulle kunne gå imod et forslag, der har opbakning fra EU´s største medlemslande – Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

Og for de lande er forslaget om genopretningsfonden et spørgsmål om liv eller død. Både præsident Macron og kansler Merkel gjorde det klart, at for dem er det helt afgørende for Europas fremtid, at der etableres en genopretningsfond som kan bidrage til at få sat skub i den europæiske økonomi.

I et interview med BBC-programmet Hard Talk gjorde den franske finansminister, Bruno Le Maire, det lysende klart, at han ville se ethvert forsøg på at blokere for det fransk-tyske forslag som en ”egoistisk”, handling.

Advarslen fra den franske finansminister er forståelig. For hvis genopretningsfonden skal oprettes på den måde Frankrig og Tyskland forestiller sig – med en tæt forbindelse mellem fonden og EU's budget – så kan det kræve en ændring af de mange regler som omgiver EU's budget.

Og nogle af de regelændringer er så omfattende, at det sågar kan kræve ratifikation i de nationale parlamenter. Der er med andre ord en situation, hvor Danmark alene – eller for den sag skyld et flertal i Folketinget udenom regeringen – vil kunne stoppe hele den genopretningsfond, som Frankrig og Tyskland ønsker.

Så statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen har med andre ord magten til at stoppe forslaget. Men spørgsmålet er om de – og flertallet i Folketinget har modet?

Og svaret på det spørgsmål er med stor sandsynlighed nej.

Der er gæld - og så er der gæld

Regeringstavsheden om det fransk-tyske udspil kan fortsætte frem til Europa-Kommissionen formelt fremsætter forslag til et nyt EU-budget og en genopretningsfond. Forventningen er, at de forslag præsenteres i Bruxelles onsdag i næste uge.

Når forslagene formelt er fremlagt, så vil de blive oversendt til Folketinget, og så skal den socialdemokratiske regering i gang med samtaler med Folketingets partier om, hvordan Danmark skal forholde sig til forslagene.

Allerede nu kan man se flere veje frem for regeringen og Folketingets partier, når de nuværende skeptiske udmeldinger i den kommende tid skal justeres.

Når det gælder finansieringen af genopretningsfonden, så er Danmark med finansministeren imod "fælles gældsstiftelse". Det kunne lyde som om, Danmark var imod, at EU-landene optager lån i fællesskab og låner pengene videre. Men sagen er, at det har EU faktisk gjort før – og med dansk opbakning.

For eksempel da EU gav såkaldte betalingsbalance lån til Ungarn, Letland og Rumænien.

Et af de spørgsmål, EU-landene skal afklare, når de etablerer en genopretningsfond, er, hvem der hæfter for gælden og hvordan.

Tanken er, at Europa-Kommissionen optager lån ved at udstede obligationer. Når det sker, så kan EU-landene vælge flere forskellige modeller. De kan vælge en model med fælles hæftelse, sådan at hvert eneste EU-land i princippet hæfter for hele lånet på 500 milliarder euro. Den model er Danmark helt klart imod.

Men det vil også være muligt at lave en anden model, hvor man for eksempel bruger fordelingsnøglen fra EU's budget og internt mellem EU-landene enes om, at hvert land hæfter for en del af gælden.

Danmarks andel af EU's budget er omkring 2,3 procent, og det ville i så fald betyde, at Danmark alene skulle hæfte for 85 milliarder kroner og ikke for et samlede beløb på 3.700 milliarder.

Det er en oplagt udvej for finansminister Nicolai Wammen, når han skal forklare, at EU optager lån for 500 milliarder euro – uden at der er tale om "fælles gældsstiftelse", som Danmark er imod.

Gaver og lån

Et andet område, som den danske regering er modstander af, er det, som finansminister Nicolai Wammen kalder for "overførsler". Altså at der sendes penge fra ét land til et andet.

Den danske position har været klar fra starten. Danmark vil gerne være med til at hjælpe.

Men det skal ske ved at yde lån, som skal betales tilbage. Gaver eller tilskud til lande, regioner eller virksomheder, er Danmark modstander af. Og her er Danmark ikke alene. Det er en holdning som deles af Holland, Sverige og Østrig.

De fire lande er i EU kendt som sparebanden eller gnier-gruppen, som nogen kalder dem. Statsminister Mette Frederiksen har efterhånden etableret et tæt samarbejde med sine kolleger fra Sverige, Østrig og Holland, når det gælder EU's budget og deres fælles ønske om at begrænse brugen af penge i EU.

Landene har talt sammen så sent som i går, lyder det fra den østrigske kansler, Sebastian Kurz:

De fire lande ønsker alle, at EU-hjælp skal komme i form af lån. Og gerne med klare betingelser som skal opfyldes af dem, som modtager lånet.

Sydeuropæiske lande med Italien i spidsen har længe argumenteret for, at hjælp i form af lån ikke er tilstrækkeligt. Et land som Italien har allerede en statsgæld, som er tæt på 135 procent af landets bruttonationalprodukt – et tal som ventes hurtigt at vokse til op imod 160 procent i den kommende tid på grund af den italienske stats egne hjælpepakker.

Og mandag gjorde både Macron og Merkel det klart, at genopretningsfonden også skal bruges til at give direkte tilskud til regioner og virksomheder, som er hårdt pressede. Med andre ord tilskud som ikke skal betales tilbage af dem, som modtager dem.

Den idé er ikke populær hos Danmark, men også her er der veje rundt om, som kan gøre det mere spiseligt for den danske regering og Folketinget. Antallet af tilskud kan begrænses, de kan øremærkes og gives med særlige betingelser, som gør det lettere at forklare.

Så præcis som når det gælder hæftelse for gælden, så er der områder, hvor kommende forhandlinger vil blive brugt af den danske regering til at gøre det uspiselige spiseligt.

Danske interesser

Endelig er der et overset område af det fransk-tyske forslag, som også i sidste ende vil gøre det meget lettere for regeringen og Folketinget at acceptere det fransk-tyske forslag om en genopretningsfond.

Merkel og Macron peger i deres udspil på tre områder, som der bør være særligt fokus på, når EU-landene i fællesskab går i gang med at få genoprettet den europæiske økonomi.

Det ene punkt er grøn omstilling. Det er et område, der har stor betydning for Danmark, og hvis en betydelig del af pengene fra genopretningsfonden øremærkes til investeringer i grøn omstilling, så vil det være penge som danske virksomheder må forventes at kunne få stor gavn af.

Uanset om det er vindmøllefabrikanter eller virksomheder, som arbejder med energibesparelser. Det er alt sammen danske kernekompetencer og et område, hvor en økonomisk EU-satsning vil kunne have positiv effekt i Danmark.

Udover den grønne omstilling peger Merkel og Macron på, at genopbygningen af den europæiske økonomi også bør have fokus på den øgede digitalisering. Det gælder alt fra udbygning af 5G netværk til brugen af kunstig intelligens. Også det er en udvikling, som har stor dansk interesse.

Det sidste fokuspunkt, som Merkel og Macron lægger vægt på, er sundhedsområdet. At EU-landene som et led i den europæiske genopbygning skal satse mere på europæisk sundhed. Også her er der tale om et område, hvor Danmark og for eksempel den danske medicinalindustri og dansk forskning vil kunne spille en rolle.

Svært at sige nej

Så samlet set, så har genopretningsplanen fra Frankrig og Tyskland et fokus, som det vil være meget svært for den danske regering ikke at støtte.

Og hvis planen ovenikøbet kan finansieres gennem lån, der i første omgang kan optages med negativ rente og en begrænset hæftelse for Danmark, så vil det kræve et ualmindeligt stort politisk mod fra statsminister Mette Frederiksen at blokere for en europæisk genopretningsfond – alene baseret på den principielle modstand, som finansminister Nicolai Wammen fik præsenteret i dag i sin ultra korte og svært gennemskuelige udmelding.

Efter det fransk-tyske udspil valgte regeringsmedlemmerne stort set at være tavse. Og når de engang finder mælet igen, skal man nok forvente, at det ikke vil være for at meddele, at forslaget er uspiseligt.

Til at starte med vil der være en præsentation af danske krav, og inden sommeren er omme, så har statsminister Mette Frederiksen med stor sandsynlighed accepteret etableringen af en europæisk genopretningsfond, hvor Danmark er med til at hæfte for en del af den fælles europæisk gæld.

Alternativt vil Mette Frederiksen være at finde på alle Europas avisforsider som statsministeren, der stopper den europæiske genopbygning, fordi hun forhindrer EU-landene i at optage et lån med negativ rente.

Det er næppe en rolle, den danske statsminister ønsker at se sig selv spille.