Fredag den 1. januar er det slut med at handle frit med Storbritannien.

Efter årsskiftet vil hver eneste handel mellem en virksomhed i et EU-land og en i Storbritannien være ensbetydende med papirarbejde, godkendelser og kontrol - og det bliver dyrt. Især for fødevareindustrien.

Danmark eksporterer for øjeblikket fødevarer for 12 milliarder kroner om året til Storbritannien. Men når briterne forlader EU´s indre marked ved årsskiftet, vil den danske fødevareeksport til briterne gradvist begynde at falde.

Spørgsmålet er ikke om eksporten af falder, men hvor meget.

Kan falde med 90 procent

Mejerigiganten Arla havde for nogle uger siden foretræde for Folketingets Europaudvalg, og her tegnede den et dystert billede af det, som venter for eksporten af danske mejeriprodukter til Storbritannien efter den 1. januar.

Som et minimum forventer Arla, at eksporten af mejeriprodukter vil falde med 20 procent. Men det kræver, at EU og Storbritannien i løbet af de kommende dage kan enes om en frihandelsaftale, som betyder, at der ikke fremover skal betales told, når der handles varer mellem de to parter.

Hvis de ikke bliver enige om en frihandelsaftale, bliver situationen meget mere alvorlig, og Arla vurderer, at det i værste tilfælde vil føre til, at eksporten af mejeriprodukter til briterne vil falde med 90 procent.

For uden en frihandelsaftale vil alle varer som, handles mellem EU og Storbritannien, blive pålagt told. Toldsatsen er forskellig fra produkt til produkt. Men særligt når det gælder fødevarer, er tolden høj.

Mejeriprodukter er et godt eksempel på, hvor meget dyrere eksportvarer kan blive uden en handelsaftale. Hvis Arla efter nytår skal sælge mælk og fløde til briterne, og der ikke er indgået en handelsaftale, vil en liter mælk blive pålagt en told på 44 procent.

Og hvis man vil sælge ost eller en pakke Lurpak-smør, vil de blive pålagt en told på 40 procent. En dansk pakke smør vil altså fra den ene dag til den anden blive 40 procent dyrere, end den er i dag.

Men selv hvis der kommer en frihandelsaftale, bliver handel fremover dyrere og mere besværligt. Det skyldes, at briterne fra årsskiftet forlader EU's indre marked. En beslutning, som får store konsekvenser for al handel med varer mellem EU og Storbritannien.

Der er fire ting, der vil gøre samhandlen dyrere under alle omstændigheder:

1) Eksporterklæringer

Fra 1. januar skal der udfyldes en eksporterklæring for hver eneste vare, som sælges til eller importeres fra Storbritannien. Det gælder, uanset om det er en pakke Lurpak-smør, som Arla vil sende til London, eller en flaske skotsk whisky, der skal sendes fra Skotland til København.

Hvis den nuværende handel mellem EU-landene og briterne skal opretholdes, betyder det, at der fra 1. januar skal udarbejdes flere end 200 millioner eksporterklæringer hvert eneste år. Disse skal udfyldes og toldbehandles, inden varen kan sendes afsted.

En rapport fra London School of Economics vurderer, at omkostningerne ved håndteringen af de mange eksporterklæringer giver virksomhederne en ekstraudgift, som løber op i 33 milliarder kroner om året.

En ekstraudgift, som virksomhederne ikke har i dag, og som enten skal finansieres ved, at virksomhederne tjener færre penge, eller ved at prisen hæves for de varer som sælges.

2) Oprindelseslandsregler

Hvis en vare består af flere dele, skal der efter den 1. januar udarbejdes en oprindelseslandsmærkning for varen. Den mærkning vil afgøre, om varen er en britisk vare, en EU-vare, eller om varen i virkeligheden kommer fra et tredjeland.

Og den vurdering bliver afgørende for, om der skal betales told for en vare. Også selv om EU og Storbritannien skulle indgå en frihandelsaftale, hvor alle varer fritages for told.

Hvis man eksempelvis tog alle dele fra en amerikansk bil og sendte dem til Storbritannien, hvor man så samlede bilen på en fabrik, så ville bilen alligevel gælde som en amerikansk bil. Og hvis man har en bil, hvor dækkene for eksempel kommer fra Frankrig, bilradioen fra Japan, motoren er lavet i Storbritannien, og GPS'en i bilen er fra USA, så skal der udarbejdes et certifikat, der fastslår, om der samlet set er tale om en britisk bil – eller om det i virkeligheden er en bil, hvor det meste af værdien kommer fra lande uden for EU og Storbritannien.

For hvis det er tilfældet, skal der betales told ved eksport til EU. Også selv om bilen er samlet i Storbritannien.

Hver eneste sammensatte vare skal have en godkendt oprindelseslandsmærkning. Og det er ikke givet, at selv meget enkle varer fremover opfylder kravene for at kunne blive solgt til EU-markedet uden told.

Hvis man tager noget af det mest engelske vi kender, the English biscuit - eller den engelske småkage - så består den typisk af mel, smør og sukker. Hvis melet kommer fra Ukraine, smørret fra Danmark og sukkeret fra Brasilien, så vil småkagen ikke blive betragtet som engelsk – selv om den bliver bagt i England.

Hver eneste sammensatte produkt skal fra årsskiftet have en oprindelseslandsmærkning, der er godkendt af myndighederne. Igen et ekstra papirarbejde, som gør en vare dyrere. London School of Economics vurderer, at arbejdet med at opfylde reglerne for oprindelseslandsmærkning vil øge udgifterne for produktionen af en vare med otte procent.

3) Sikkerhedskontrol

Uanset om der er tale om biler, fødevarer, medicin eller kemikalier, vil en meget stor del af de varer, som fremover sælges mellem EU og Storbritannien, også skulle gennemføre en sikkerhedskontrol - og der skal udarbejdes en sikkerhedsgodkendelse.

Biler, som eksporteres fra Storbritannien til EU, skal have en særlig typegodkendelse, der viser, at de overholder alle de sikkerhedsregler, som gælder for biler i EU. Det samme gælder eksempelvis medicin. Så længe Storbritannien er medlem af EU´s indre marked, og et britisk medicinalfirma udvikler en ny medicin, så bliver denne medicin automatisk godkendt til hele EU's indre marked, når den er godkendt i et land.

Men fremover så skal britiske medicinalfirmaer have en ekstra godkendelse for sælge deres nye produkter på EU-markedet. For godkendt i Storbritannien er ikke længere det samme, som at en vare også er godkendt til resten af EU-markedet.

For kemikalier gælder det samme. Hvis en virksomhed i Danmark vil sælge kemikalier til det britiske marked, kræver det en godkendelse af hvert eneste kemikalie. En godkendelse koster som minimum 5.000 britiske pund - næsten 41.500 kroner - pr kemikalie.

Og når det gælder eksport af fødevarer, eksempelvis dansk bacon, så skal der fremover være en særlig veterinærkontrol af det kød, som eksporteres, og der vil være særlig veterinærkontrol, når fødevarer passerer grænsen mellem et EU-land og Storbritannien.

Endnu et område, hvor handel bliver mere besværligt og dyrere, end det er tilfældet i dag.

4) Grænsekontrol

Uanset om det gælder eksporterklæringer, oprindelseslandsmærkning, veterinærkontrol eller kontrollen af sikkerhedscertifikater, så er der tale om kontroller, der skal gennemføres, inden et land kan passere grænsen mellem EU og Storbritannien.

Der er med andre ord tale om kontrol, som skal håndteres ved grænsen af toldere, dyrlæger og andre eksperter.

I dag kan lastbilchauffører bare køre af båden i Dover i Sydengland eller Calais i Frankrig og fortsætte deres videre fart med de varer, de har lastet. Men fremover skal chaufførerne være sikre på, at alle papirer er udfyldt korrekt, og der vil være stikprøvekontrollerer ved grænseovergangene.

Hvis kontrollen af hver eneste lastbil tager bare ét minut, vil det øge lastbilchaufførernes ventetid ved grænsen med næsten halvanden time, viser opgørelsen fra London School of Economics. Det betyder med andre ord, at transportomkostningerne også stiger.

Forhandlere fra EU og Storbritannien forhandler netop nu i et forsøg på at enes om en frihandelsaftale. En frihandelsaftale vil frem for alt fjerne risikoen for, at der fremover skal lægges told på varer, der handels mellem EU og Storbritannien.

Men uanset om forhandlerne når til enighed eller ej, så venter der erhvervslivet et hårdt brexit. Beslutningen om et hårdt brexit med store konsekvenser blev truffet den dag, Storbritannien meddelte, at det forlader EU's indre marked.

Og det farvel kommer fredag den 1. januar.