Omar overlevede torturfængsler: Det er farligt at hjemsende syrere

Flygtningenævnet mener dog, at syrere kan vende sikkert tilbage til den syriske hovedstad.

Omar Alshogre blev tortureret i syriske fængsler. (Foto: Marie Klareskov Andersen)

Selvom Omar Alshogre tager brillerne af, er det umuligt at genkende ham på billedet fra da han kom ud efter tre års fængsel i Syrien.

- Det kunne min mor heller ikke, siger han.

Den i dag 25-årige svensktalende Omar Alshogre overlevede det, hans fætre og brødre og tusindvis af andre syrere ikke gjorde. Et ophold i et syrisk regimefængsel.

Syv gange blev Alshogre arresteret på vej til skole eller til bageren for at købe brød. Første gang som 15-årig. Hans forbrydelse var deltagelse i den første demonstration midt i regimets kerneområder langs kysten i 2011. I virkeligheden handlede det om hans familienavn.

- Hvad folk ikke forstår er, at regimet afstraffer i generationer. Hvis din farfar blev arresteret engang, kan du blive arresteret i dag. Min onkel blev arresteret i 1982, hvilket gjorde det farligere for mig i 2011, siger Omar Alshogre.

(Foto: Marie Klareskov Andersen)

På sin lange vej gennem detentionscentre og fængsler sad han i nogle af de værste inklusive det notoriske Sednaya fængsel uden for Damaskus. Her blev han tæsket, brændt, tvunget til at slå andre fanger inklusive sin egen fætter, blev sultet og var i celler så overfyldte, at fangerne skiftedes til at sidde ned.

Et amerikansk satellit-foto af Sednaya-fængslet udenfor den syriske hovedstad Damaskus.

- Der døde fanger omkring mig hver eneste dag. Jeg blev sat til at nummerere dem i panden. På et tidspunkt sad jeg fængslet med en 12-årig. Han blev tortureret akkurat som mig. De skelner ikke mellem voksen og barn, siger Omar Alshogre.

Sultet, gennemtævet og med udstukkede øjne

Ifølge ham er den systematiske tortur og vilkårlige arrestationer en del af regimets dna.

-At have fanger er et vigtigt kort på hånden for regimet. Fanger er ikke bare fanger. Fanger er en økonomi. Da min mor fik mig ud, betalte hun 20.000 amerikanske dollar (hvad der svarer til over 133.000 kroner).

Det syriske regimes brutalitet i fængslerne er veldokumenteret. Afhopperen under dæknavnet Cæsar smuglede over 25.000 billeder af døde, torturede fanger ud af regimets varetægt. Billeder han selv havde taget af udsultede, gennemtævede mænd. En del med øjnene stukket ud og med nummereringerne i panden. Ifølge FN er over 100.000 syrere savnet, og FN tilskriver de fleste af dem forsvindinger i regimets sorte fængselshuller.

Syriske Sedra al-Yousef læser medicin på Københavns Universitet.

Hos sine forældre i Aabenraa holder Sedra al-Yousef ferie fra medicinstudiet på Københavns Universitet. I en database bladrer hun i Cæsars billeder, og hun har fundet to personer og familiemedlemmer, som hun kender fra sin barndom i Syrien. Den ene er torturoffer nummer 262706.

- Jeg kan kende ham. Selvom jeg ikke kan se hans øjne. Han havde sådan nogle flotte grønne øjne, siger hun.

Vilkårlige anholdelser skræmmer

Det var arrestationer og tortur af en flok børn i den sydlige by Deraa, der igangsatte revolutionen i Syrien. Siden udviklede den sig til en borgerkrig, hvor over 500.000 mennesker er dræbt.

Derudover er tusindvis blevet slået ihjel i regimets fængsler, og derfor mener Sedra al-Yousef, det er uforsvarligt at begynde at sende syrere tilbage til Damaskus.

- Det, folk er mest bange for, er at vende tilbage til er de vilkårlige arrestationer, fordi man ved, hvad der foregår inde i fængslerne. Og man ved, at så snart man er der, forsvinder man. Det var netop de arrestationer folk flygtede fra, siger hun.

Det er uforsvarligt at sende syrere tilbage til Damaskus, mener Sedra al-Yousef. (Foto: Marie Klareskov Andersen)

En række undersøgelser og rapporter fra FN og EU konkluderer samstemmende, at regimet stadig benytter samme taktik, som da krigen var på sit højeste.

EU: Damaskus er værst

I en EU rapport fra marts fremgår det, at blot i første halvår af 2019 forekom 520 vilkårlige arrestationer i Damaskus-provinsen, som er det område, Flygtningenævnet vurderer er så sikkert at vende tilbage til, at der ikke længere er behov for beskyttelse.

Årsagerne til arrestationerne er mange. En finsk undersøgelse i Damaskus og Beirut i april 2018 fandt, at syrere bliver forfulgt af myndighederne af mange forskellige årsager og endda nogle gange uden nogen tydelig grund.

Desertører, aktivister, mediefolk, oppositionsfolk samt ikke mindst deres familiemedlemmer er blandt dem, der bliver intimideret. FN's Menneskerettighedsråd fastslår, at civile som har kontakt med familie i udlandet har ledt til anholdelse.

EU rapporten peger endvidere på, at Damaskus-området er det værste, hvad angår vilkårlige anholdelser, fordi det er Syriens hovedstad og afgørende for regimet samt ikke mindst på grund af, at udkanten af Damaskus i det østlige Ghouta tidligere var på oppositionshænder.

- Ikke sikkert

Dette billede bekræfter Omar Alshogre, som i dag hjælper indsatte gennem Syrian Emergency Task Force.

Efter han forlod fængslet sidste gang, flygtede han med sin 10-årige bror op gennem Europa. Vejen gik kort forbi Danmark, inden han fik hjælp og slog sig ned i Sverige, hvor han har lært flydende svensk og engelsk.

- Jeg selv blev arresteret i regimets kerneområde ved kysten, hvor mange loyalister bor. Det, man i dag kalder sikre zoner som Damaskus, er slet ikke sikkert. For intet tyder på, at regimet er ophørt med sin strategi, siger han.

  • Dagligdagen er vendt tilbage flere steder i Syriens hovedstad, Damaskus. For eksempel her i den gamle souk. (Foto: Youssef Badawi)
  • Alligevel er byen mærket af mange års krig. som det for eksempel ses her i udkanten af Damaskus. (Foto: Sana © KHER BK)
1 / 2

Blandt andre Irish Times og Foreign Policy har dokumenteret, at tilbagevendte syrere fra Europa er forsvundet. Omar Alshogre mener, at det er farligt at hjemsende syrere til regimeområdet.

- Der er ingen garantier. Man risikerer folks liv. Når regimet lover amnesti… jeg var også lovet amnesti, da jeg var i fængsel, men i stedet blev jeg tortureret i timevis. Vi kan ikke stole på regimet.

Bedre forhold

Krigshandlingerne i Damaskus er ophørt. Der er altså ikke længere risiko for at blive dræbt i angreb. Men FN har svært ved at monitorere situationen for hjemvendte syrere, da FN mangler adgang til de relevante områder og har derfor ikke mulighed for at følge op på, hvad der sker.

Alligevel vurderer Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, at "der generelt er en forbedring af forholdene i de regeringskontrollerede områder i Syrien, herunder særlige Damaskus-provinsen."

- Man skal vurdere sagerne individuelt. Det ville være forkert at sende alle, der havde asyl i Danmark til Syrien. Det ville være farligt for nogle. Derfor har vi to instanser, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, hvor en dommer sikrer, at alt går ordentligt for sig. Det er ikke en opgave for politikere at blande sig i det, mener Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund.

Men hvorfor ikke vente, til der er bred international enighed om, at det er forsvarligt at sende folk til Damaskus?

- Næsten 900 syrere rejste sidste år frivilligt ud af Danmark. Når vi har en interesse i at få vurderet de her sager, er det, fordi asyl i Danmark er midlertidigt. Når konflikten i ens hjemland er slut, skal man rejse hjem igen, siger Rasmus Stoklund.

Forræder

Sedra al-Yousef er ikke selv en af dem, hvis sag skal behandles. Men hun frygter for, hvad der kan ske, hvis syrere vender hjem fra Danmark.

- For regimet er det en forbrydelse i sig selv, at man har søgt om asyl i Europa. Fordi styret forventer, at man bliver der og kæmper med regeringen. Det har man ikke gjort, og så er man forræder, nu hvor man har valgt alternativet, siger hun.

Omar Alshogre er enig i den betragtning:

- Du er en forræder, fordi du ikke blev og stod med det syriske flag og råbte Gud, Bashar og Syrien.

Facebook
Twitter