Det er yderst problematisk, at en politiker i dag kan gå direkte fra at have været medlem af Europa-Parlamentet til at arbejde som lobbyist for eksempelvis private virksomheder eller interesseorganisationer, der ønsker at påvirke beslutningerne i EU.

Det mener den europæiske ombudsmand, Emily O’Reilly, som efterlyser en såkaldt afkølingsperiode for forhenværende europaparlamentarikere, før de kan få lov til at arbejde som EU-lobbyister.

Ellers er der ifølge ombudsmanden, som blandt andet arbejder for mere gennemsigtighed og ansvarlighed i EU, en risiko for interessekonflikter, som kan skade europæernes tillid til Europa-Parlamentet.

- Forhenværende parlamentarikere bliver jo ikke hyret som lobbyister, fordi de nødvendigvis er softwarespecialister eller eksperter i finansielle services. De bliver derimod hyret, fordi de kommer direkte fra Europa-Parlamentet og de udvalg, der træffer beslutningerne, siger Emily O’Reilly og fortsætter:

- De ved, hvordan systemet fungerer, og de kender de magtfulde personer, der sidder derinde. Og de er i en position, hvor de hurtigt kan tjene penge på den viden, siger hun.

Frygter manipulation

Meldingen kommer, efter at Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har luftet ideen om at indføre en op til to år lang afkølingsperiode for tidligere parlamentarikere.

Det sker som reaktion på den korruptionsskandale, den såkaldte Qatargate, der i de seneste måneder har rystet hele EU.

Her er en række folk i og omkring Europa-Parlamentet, heriblandt den tidligere parlamentariker og lobbyist Pier Antonio Panzeri, under mistanke for at have modtaget hundredtusindvis af euro i bestikkelse fra Qatar og Marokko for så til gengæld at fremme deres synspunkter i parlamentet.

Ifølge parlamentsformanden er der brug for en række tiltag, heriblandt at lukke denne ”svingdør” til lobby-verdenen, hvis Europa-Parlamentets troværdighed skal genopbygges. Og det er den europæiske ombudsmand, som helt grundlæggende efterlyser skrappere etiske regler og retningslinjer for EU-politikerne, helt enig i.

- Ellers går man fra den ene dag at have arbejdet i den offentlige tjeneste som lovgiver, til den næste dag at vise den private sektor, hvordan de kan manipulere lovgiverne. Det er præcis det, der sker. Og der er også en bekymring for, at folk i stigende grad går ind i politik, netop for efterfølgende at kunne tjene penge på deres insiderviden, siger Emily O’Reilly.

Bendtsen afviser

Ifølge organisationen Transparency International EU, hvis mål er at bekæmpe korruption, er der i dag mindst 48.000 personer, der arbejder som lobbyister i EU-systemet. Det er uvist, hvor stor en del af dem er tidligere parlamentarikere, for der er nemlig ikke noget krav om, at de skal informere om det.

Men Transparency International EU lavede for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at 51 ud af de 485 parlamentarikere, som forlod parlamentet ved valget i 2014, efterfølgende fik job for organisationer, der er på EU’s nuværende lobbyregister. Organisationen mener også, at der er behov for sådan en afkølingsperiode for at forhindre interessekonflikter.

Men spørger man den forhenværende konservative europaparlamentariker Bendt Bendtsen, vil det være som "at skyde gråspurve med kanoner", hvis en sådan afkølingsperiode bliver indført.

Siden han for snart fire siden forlod Europa-Parlamentet, har han været bestyrelsesformand for interesseorganisationen Synergi, som laver lobbyarbejde for Danfoss, Velux, Rockwool og Grundfos. Han mener ikke, at alle politikere nu skal straffes for korruptionsskandalen.

For sagen handler netop om korruption og ikke lobbyisme, understreger Bendt Bendtsen.

- Bare fordi der er nogle sydeuropæiske politikere, der har taget imod bestikkelse, vil man nu lave et regelsæt, der både i forhold til bureaukrati og penge kommer til at ramme en hel masse mennesker. Jeg er gammel betjent, og du kan ikke lovgive dig ud af, at der altid vil være nogen, som kører over for rødt, selvom det allerede er ulovligt, siger Bendt Bendtsen, der også har været Danmarks vicestatsminister samt økonomi- og erhvervsminister.

Tilliden skal genopbygges

Bendt Bendtsen ser i modsætning til Emily O’Reilly intet problematisk i, at forhenværende parlamentarikere udnytter deres viden og netværk til efterfølgende at skabe sig en ny, ofte lukrativ karriere. Og han afviser, at der skulle være tale om at manipulere lovgiverne.

Han mener tværtimod, at der er tale om særviden, som regeringer, virksomheder og andre kan drage nytte af, når de skal navigere igennem EU’s ofte kringlede beslutningsgange.

- Som politiker går man inde i en osteklokke, og man bliver kun klogere ved at lytte til andre mennesker. Jeg har selv talt med tusindvis af lobbyister, og da jeg var ordfører for bygningsdirektivet (den EU-lovgivning, der blandt andet sætter rammerne for energieffektiviteten i bygninger, red.), havde jeg 354 lobbyister igennem mit kontor. Og selvfølgelig vidste jeg godt, hvilket ærinde de kom i, siger Bendt Bendtsen og tilføjer, at de alle blev registreret.

- Så længe man bare er registreret, kan jeg ikke se, at der skulle være noget problem i det. Og hvis Europa-Parlamentet vil blokere folk fra at arbejde, efter de har forladt parlamentet, så bliver de også nødt til at betale løn i den periode, understreger Bendt Bendtsen.

Britta Thomsen, der sad i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet fra 2004 til 2014, mener derimod, at det vil give god mening med sådan en afkølingsperiode.

Hun overvejede selv at blive lobbyist i Bruxelles, efter at hun havde forladt parlamentet, men valgte i sidste ende en anden karrierevej. Men Britta Thomsen havde på et tidspunkt en britisk kollega, som brugte det sidste halve år inden europaparlamentsvalget på at forberede sig på en fremtid som EU-lobbyist.

Kollegaen havde nemlig indset, at hun nok ikke ville blive genvalgt, og derfor kunne hun lige så godt bruge de sidste måneder på at køre sig selv i stilling til et lobbyistjob.

- En afkølingsperiode vil først og fremmest have en symbolværdi, for jeg tror ikke, det vil kunne forhindre korruption som den, vi har set i denne sag. Der er nemlig en korruptionskultur i visse medlemslande, som man skal gøre op med på en anden måde, og det bliver en meget svær og kompleks opgave, siger Britta Thomsen og tilføjer:

- Men som sagerne er i dag – og hvis man skal genopbygge tilliden til Europa-Parlamentet inden parlamentsvalget næste år – så bliver man nødt til at tage alle midler i brug.