Opgør i Polens Højesteret: EU's mareridt bliver til virkelighed

Allerede før kontroversiel lov træder i kraft i Polen i morgen, er EU klar med modsvar.

Tusinder polakker har demonstraret mod omstridte reformer af landets domstole. Her ved Polens højesteret. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)

En lavere pensionsalder lyder umiddelbart uskyldigt.

Men i Polen kan netop det have omfattende konsekvenser, når regeringens beslutning om at sænke pensionsalderen for dommere i den polske højesteret træder i kraft i morgen.

På grund af den lov risikerer Polen Europa-Kommissionens hårdest tænkelige straf, nemlig at få frataget sin stemmeret, når EU’s ministre mødes. Og bekymringen i EU over, at Polens domstole bliver politiske, har i dag fået Europa Kommissionen til at indlede en juridisk procedure for at beskytte uafhængigheden af den polske højesteret.

Polen har nu en måned til at svare på kommissionens skrivelse, der er et indledende skridt til en retssag ved EU Domstolen.

Hvad indebærer reformerne af de polske domstole?

I morgen træder den del af reformerne i kraft, der tvinger 27 ud af 72 dommere i højesteret på pension – regeringen og parlamentet har nemlig sænket pensionsalderen fra 70 år til 65.

Kritikere frygter, at det national-konservative regeringsparti, Lov og retfærdighed, udpeger loyale partistøtter på de ledige poster.

Med en anden del af reformen kan regeringen vælge sine egne medlemmer til det råd, der udpeger dommere over hele Polen og kandidater til blandt andet højesteretsdommere.

På den måde har regeringen ifølge iagttagere reel mulighed for at påvirke valget af dommere.

Den polske regering har tidligere reformeret forfatningsdomstolen – den udpegede egne dommere til domstolen og ændrede dens arbejdsgange, så domstolen nu ifølge eksperter fungerer mindre effektivt end før.

Forfatningsdomstolen beslutter, om lovforslag vedtaget af parlamentet og senatet er i overensstemmelse med den polske grundlov. Har regeringen kontrol her, har den ifølge kritikere kontrol over, om en lov kan blive til virkelighed.

Hvorfor er reformerne så kritiserede?

Reformen udgør en trussel mod magtens tredeling og dermed domstolenes uafhængighed, lyder det fra Europa-Kommissionen og fra en række polske eksperter og analytikere.

Polens domstole bliver ifølge kommissionen nu styret af regeringen.

Særligt frygter man for konsekvensen af reformen af den polske højesteret: Den kan godkende eller underkende et valgresultat. Kritikere er nervøse for, at regeringspartiet vil bruge højesteret til at underkende et for den ufordelagtigt valgresultat.

EU frygter også for retssikkerheden i resten af Europa. Andre lande vil ikke længere kunne stole på, at afgørelser fra polske domstole er uafhængige, eksempelvis ved sager om kriminalitet på tværs af grænserne.

Hvorfor indfører den polske regering reformerne?

Domstolene i Polen har behov for en modernisering, mener regeringen.

De har nemlig været hindret af bureaukrati og indflydelse fra dommere fra kommunisttiden - dommere, som ifølge regeringen varetager deres egne interesser. Ét af regeringens valgløfter var netop at fjerne folk fra kommunisttiden fra magten.

Hvordan har EU reageret på de polske reformer?

Reformen har fået Europa-Kommissionen til at sætte proceduren for unionens hårdeste strafudmåling i gang.

Den sættes i gang, når et medlemsland forbryder sig mod EU’s love og regler for demokrati. De regler overtræder Polens reformer, lyder det. EU-proceduren kan ende med, at Polen fratages sin stemmeret, når EU-landenes ministre tager beslutninger om alt fra udledning af nitrat til barsel for mænd.

Siden den polske regering trådte til for to og et halvt år siden, har den indført en stribe omstridte reformer og love. Udover at reformere domstolene har den blandt andet taget kontrol med de statslige medier og besluttet at fælde hundredetusinde træer i den polske del af Europas sidste urskov.

Hvad går domstolsreformen ud på?

  • Regeringen og parlamentet har vedtaget at tvinge 27 ud af 72 af dommerne i den polske højesteret på pension. Det er 40 procent af højesteretsdommerne. Loven sænker pensionsalderen for dommere i Polens øverste domstol fra 70 år til 65.

  • Den polske præsident får mulighed for at udpege nye dommere.

  • Den reform er en del af i alt 13 reformer af Polens domstole – fra regionale domstole, over forfatningsdomstolen, til højesteret.