Opgør med politisk islam er en mærkesag for partiet, der formentlig har vundet Istanbul

Tyrkiets største byer får nyt ledende parti, der står i stærk kontrast til årtiers religiøst funderet styre.

Det kom bag på vælgere fra begge fløje, da valgresultaterne sagde nederlag til Erdogan, der har vundet storbyerne gennem flere år. (Foto: Ümit Bektas © Scanpix)

Resultatet af søndagens lokalvalg i Tyrkiet markerer et historisk magtskifte i landets storbyer.

Præsident Recep Tayyip Erdogan må nemlig se sig slået flere steder af oppositionspartiet CHP, der også er kendt som Det Republikanske Folkeparti.

Blandt andet i Ankara og Istanbul - hvor hans parti, AKP, eller dets allierede har siddet på magten i op til 25 år.

I hvert fald hvis man skal tro de stemmeoptællinger, der indtil videre er offentliggjort, som AKP kræver omgjort.

Flere tyrkere er overraskede og ligefrem vantro over resultat, lyder det fra DR's Mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund, der har fulgt valget og de efterfølgende reaktioner tæt.

- Der var ikke mange, der regnede med, at Istanbul ville gå til oppositionen, siger han.

- Erdogan og hans støtter har siddet på magten i byen lige så længe, som mange kan huske.

CHP repræsenterer de sekulære tyrkere

Men det er ikke kun udsigten til et brud på en lang politisk æra, der er opsigtsvækkende.

CHP, der efter alt at dømme får magten i Ankara og Istanbul - to byer, hvis indbyggere til sammen udgør hver tredje tyrker - står nemlig på mange måder for modsætningen til alt det, som Erdogan har repræsenteret gennem hans regeringstid i Tyrkiet.

Det fortæller Tyrkiet-ekspert og foredragsholder, Deniz Serinci.

- Den vigtigste pointe omkring CHP er, at de repræsenterer de sekulære tyrkere. De, der vil adskille politik og religion, siger han.

CHP's leder Kemal Kilicdaroglu har ofte udtalt sig skarpt mod idéen om at blande religion og politik. (Foto: OSMAN ORSAL © Scanpix)

Listen over religiøse stramninger, der er blevet foreslået eller indført under Erdogans styre, er lang, og det bliver jævnligt diskuteret, hvor stor en rolle islam bør have i politik og det offentlige rum.

CHP har protesteret kraftigt, når Erdogan ud fra religiøse betragtninger har begrænset offentlig indtag af alkohol, når han har forsøgt at blande sig i stewardessers påklædning, eller når han har investeret millioner i landets islam-gymnasier, de såkaldte Imam-Hatip-skoler.

På den anden side er en stor del af CHP's vælgerbase troende muslimer, lige såvel som de borgmesterkandidater, partiet har opstillet i Ankara og Istanbul, er det, forklarer Deniz Serinci.

Selvom CHP ofte udtaler sig i skarpe vendinger om AKP's tendens til at blande religion og politik, er det endnu svært at få øje på reel politik fra partiet, der skal styrke sekulariseringen.

Det siger tidligere lektor i Tyrkiske studier på Københavns Universitet, Mathias Findalen.

- Men de forsøger da at nedtone Tyrkiets religiøse identitet i den politiske debat. På den måde kan man sige, at der arbejder for øget sekularisering.

Interessant at følge udviklingen

Han vurderer ikke, at valget har handlet om sekularisme, men mener alligevel, det vil være spændende at se, hvilken betydning islam fremadrettet vil få i tyrkisk politik.

- Lad os vente et halvt år og se, om de får rykket noget på den front. CHP er jo et parti, der historisk har arbejdet for at adskille religion og politik, siger han.

Deniz Serinci vil heller ikke konkludere noget endnu.

- Men det bliver alligevel interessant at følge udviklingen. Det er cirka hver tredje tyrker, der nu stemmer på CHP og dermed indirekte går ind for et mere sekulært samfund, siger han.

Ligesom Mathias Findalen understreger han, at det ikke har været diskussionen om adskillelse af politik og religion, der har domineret debatten omkring valget.

Under valgperioden har Erdogan langet ud efter store dele af den vestlige verden, som han mener er imod islam. (Foto: TURKISH PRESIDENT OFFICE HANDOUT © Scanpix)

Derimod har det i høj grad handlet om den økonomiske krise, landet står i, og som Erdogan ikke har formået at håndtere, siger Deniz Serinci.

- Den tyrkiske lira har mistet 30 procent af sin værdi, og arbejdsløsheden er vokset. Inflationen er på 20 procent. Oppositionen har haft rigeligt ammunition til at svække Erdogan.

Samtidig har tyrkerne været trætte af præsidentens tone, der er blevet mere hård og polariserende i de senere år, og som flere mener har ødelagt forholdet til Vesten, forklarer Deniz Serinci.

Der ventes nu en omtælling af stemmerne i byerne Ankara og Istanbul, efter AKP har gjort indsigelser mod valgresultaterne.

Facebook
Twitter