I Tyrkiet taler man om et "frit, men ikke fair valg".
Et helt specifikt eksempel på, hvad det betyder, kan man tilsyneladende se, hvis man tænder for fjernsynet i Tyrkiet.
For ifølge en uafhængig opgørelse har en af landets førende tv-stationer, TRT, givet landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, over 32 timers skærm- og taletid på en måned.
Oppositionskandidaten Kemal Kilicdaroglu har i samme periode fået 32 minutter.
Det kan få afgørende betydning i morgen, hvor tyrkerne skal til valg - igen.
Under den første valgrunde den 14. maj formåede ingen af præsidentkandiaterne nemlig at få over 50 procent af stemmerne på grund af en tredje kandidat, der løb med lidt over fem procent.
Nu er der kun to at vælge imellem: den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, og oppositionslederen, Kemal Kilicdaroglu.
Allerede under første runde klagede Kilicdaroglu over, at det, ifølge ham, havde været svært at føre valgkamp, blandt andet på grund af manglende taletid i medierne samt begrænsninger på sociale medier.
Nu kalder han det decideret umuligt at føre valgkamp.
For i de 14 dage, der er gået siden første runde, har Erdogan, ifølge oppositionslederen, gjort alt i sin magt for at forhindre Kilicdaroglu i at føre en fair valgkamp.
- Det er en komplet mørklægning, siger Kilicdaroglu i en video, som blev lagt på Twitter fredag aften.
En forbudt besked
Fredag den 26. maj indførte Tyrkiets myndighed for Information og Kommunikationsteknologi (BTK) et forbud for politikere mod at føre valgkamp ved at sende sms’er til den tyrkiske befolkning.
Det skete, efter at Kilicdaroglu sendte en sms til tyrkerne omkring valget. I beskeden skrev han blandt andet, at hvis han vinder valget, vil statskassen overtage borgernes kreditkortgæld.
- Derved vil hundredtusinder af vores borgere blive reddet fra at blive knust under denne byrde. Husk, at valget den 28. maj er en folkeafstemning for at slippe af med tunge gældsbyrder eller forblive fanget i gæld i landet!, lød beskeden.
Det fik så BTK til at advare mobiloperatørerne i Tyrkiet om, at det kunne medføre en blokering og sanktioner, hvis de fortsatte med at tillade det.
Kort efter udsendte Tyrkiets transportminister, Adil Karaismaoglu, en besked til de tyrkiske borgere med en opfordring til at stemme på Erdogan. Den besked blev der ikke klaget over.
Og dét fik så oppositionsledere til at lave en video, hvor han anklager præsident Erdogan for at begrænse hans muligheder for at føre valgkamp.
- Konstante bagvaskelser, løgne, konspirationsteorier, mærkeligheder ved valgurnerne, bestræbelser på at forbyde valgobservatører, løgnkampagner, manipulerede videoer samt forbud på vores mobilskærme. Nu kan jeg ikke engang sende sms’er, sagde han.
Kilicdaroglu har især haft fokus på en video, som Erdogan viste på en storskærm til et af sine vælgermøder. Her ser man klip fra Kilicdaroglus valgkampagne, hvorefter man ser medlemmer af terrorbevægelsen, PKK, klappe af ham og støtte ham. Videoen er manipuleret, og det har præsidenten efter flere uger nu også indrømmet.
- Hvordan kan man have så lidt ære og respekt, sagde Kilidcaroglu om den manipulerede video, som blev vist flere gange fra Erdogans side.
‘Den anden kandidat’
Når man i internationale medier og blandt oppositionen i Tyrkiet taler om et "frit, men ikke fair valg", så handler det ikke om selve valghandlingen, men perioden op til valget.
Det forklarer Kim Aaes, der er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og dansk valgobservatør i Tyrkiet – både under første og anden runde.
- Hele optakten til valget og processen har jo været præget af en unfair behandling af oppositionen. Det er meget anderledes, end det vi er vant til i Danmark, siger Kim Aaes.
Og det er især i de tyrkiske medier, at man mærker den "unfair" del af valget, mener han.
Endnu et eksempel på de tyrkiske mediers dækning af valget er et indslag fra mediet A Haber i sidste uge.
Her skulle tv-værten forklare, hvordan man stemmer under valget den 28. maj. Derfor satte de en kopi af stemmesedlen på deres storskærm. Til venstre så man et billede af præsident Erdogan, samt hans navn, men til højre på stemmesedlen havde de fjernet Kilicdaroglus billede og erstattet hans navn med "den anden kandidat".
Det, og meget mere, er, hvad Kilicdaroglu peger på, når han siger, at Erdogan “har gjort valget umuligt”.
- Jeg spørger dig, Erdogan, skal jeg bare helt lade være med at deltage i valget? Er det det, du ønsker? siger han i gårsdagens video, som han lagde ud med teksten: “Jeg er under total mørklægning”.
Ifølge Kilidcaroglu har telekommunikationsselskaberne ikke kun blokeret ham fra at sende sms’er til vælgerne, men også fra at sende beskeder til journalister.
- Valget bliver umuligt. Hvad vil du have fra dette land? Du er en kujon af en mand, siger oppositionslederen i videoen, hvor han taler direkte til præsident Erdogan.
Fredag blev der også indført et forbud i byen Bursa, der havde planer om et storskærmsevent, hvor man ville vise et interview med Kilicdaroglu på et populært YouTube-program. Det skete efter en klage fra regeringspartiet AKP.
I dag, lørdag, er sidste dag, hvor de to kandidater må føre valgkamp. Søndag åbner valgstederne klokken 08 lokal tid og lukker igen klokken 17. De første resultater forventes at komme ind omkring en time senere.