Oprørsleder i Yemen: Våbenhvile er tæt på

En højtstående leder i houthi-militsen siger, at konflikten i Yemen snart er forbi. En politisk aftale er tæt på at være i hus.

Houthi-oprørere står på gelled mens de løfter deres geværer. Snart kan de måske lægge våbnene fra sig, da en våbenhvile nærmer sig. (Foto: MOHAMMED HUWAIS © Scanpix)

En måned med Saudi-Arabisk-ledede bombetogter slutter tirsdag aften ved midnatstid.Nu udtaler en ledende figur fra de houthi-ledede oprørere, at konflikten snart er slut. En politisk aftale er næsten på plads. Det skriver Reuters.

Abdel Malek al-Ijri fra houthiernes politbureau udtrykte overraskelse over, at den Saudisk-ledede koalitions vil afslutte deres angreb på oprørsgruppen i Yemen.Forventer en våbenhvile snartDen Saudi-Arabiske udmelding stemmer dog overens med de fremskridt der er gjort mod en aftale, fortsætter han.- Vi forventede en aftale om våbenhvile efter underskrivningen af den politisk aftale, som der næsten er enighed om, sagde han til Reuters via en telefon fra Yemen.

Iran glade for bombestopTirsdag aften udtrykte Irans udenrigsministerium stor tilfredshed med, at bombetogterne blev indstillet.- Vi har tidligere sagt, at krisen i Yemen ikke kan løses militært. Et stop for drabene på uskyldige og forsvarsløse mennesker er bestemt et skridt fremad, sagde talsmanden Marzieh Afkham, til det iranske nyhedsbureau ISNA. Bombetogter i en månedSaudi-Arabien har ledet en massiv bombekampagne mod oprørerne i Yemen de sidste fire uger.Angrebene har været målrettet tungt skyts, som houthierne havde erobret. Saudi-Arabien er dog blevet kritiseret for at ramme civilie mål.Iran er blevet beskyldt for at støtte de shiamuslimske houthier, mens Saudi-Arabien støtter den sunni-muslimske regering i Yemen.Houthierne har de seneste måneder indtaget store dele af Yemen og blandt andet fordrevet Yemenspræsident Abd-Rabbu Mansour Hadi, som var en af Saudi-Arabiens allierede.

Facebook
Twitter