(Foto: © ALEXANDRE MENEGHINI, Ritzau Scanpix)

Orkanen Ian hærgede i Cuba. Det kan blive endnu værre for Florida i aften

Cirka klokken 20 dansk tid går orkanen Ian til lands i Tampa Bay-området i Florida.

To døde og en million uden strøm. Sådan er situationen efter orkanen Ian raserede Cuba tirsdag aften dansk tid. Onsdag aften rammer den Tampa Bay-området i den amerikanske stat Florida.

Siden Ian forlod Cuba, er den blevet opgraderet fra en kategori-3 orkan til en kategori-4 orkan, som betyder, at vindhastigheden på 50,0-57,9 meter i sekundet er steget til 58,0-68,9 meter i sekundet.

Der er stor frygt for, hvor voldsomme ødelæggelserne kan blive, og derfor bliver det dækket tæt i de amerikanske medier, fortæller DR's korrespondent i USA Lillian Gjerulf Kretz.

- Det seneste døgn er tusindvis af mennesker blevet beordret til at evakuere, og til det sidste har man forsøgt at barrikadere bygninger og forstærke diger i Tampa Bay regionen, siger hun.

Orkanen Ian bliver en af de kraftigste, der har ramt området omkring Tampa Bay.

Orkaner af kategori-3 eller derover på en skala fra 1 til 5 betegnes kæmpeorkaner. Den seneste gang en kæmpeorkan ramte tæt på Tampa var i 1921.

Se billederne fra orkanens hærgen i Cuba, og hvordan amerikanerne forbereder sig.

  • Satellitfoto af orkanen Ian fra da den bevægede sig hen over Cuba tirsdag aften, sidenhen er den blevet opgraderet til en kategori-4. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    1 / 10
  • På grund af orkanen er Cubas elnet tirsdag aften lokal tid kollapset, og hele landet er uden strøm. (Foto: © YAMIL LAGE, Ritzau Scanpix)
    2 / 10
  • En orkan af kategori-3 har kraften til at ødelægge huse. Her ses en tobaksmedarbejder, der står tilbage i ruinerne af hendes hus. (Foto: © ADALBERTO ROQUE, Ritzau Scanpix)
    3 / 10
  • En gruppe cubanske mænd er i gang med at reparere taget på deres hus efter orkanen. (Foto: © ADALBERTO ROQUE, Ritzau Scanpix)
    4 / 10
  • Bølgerne er begyndt at tage til ud for Florida. Det kan lokke tilskuer til, selvom de formentlig ikke står fremme, når orkanen rammer senere i dag. (Foto: © GWEN FILOSA, Ritzau Scanpix)
    5 / 10
  • Ud for hospitalet i Tampa Bay i Florida er arbejdere i gang med at beskytte hospitalet med barriere mod oversvømmelser. (Foto: © CRISTOBAL HERRERA-ULASHKEVICH, Ritzau Scanpix)
    6 / 10
  • Barrikaderne strækker rundt langs hele hospitalet. (Foto: © CRISTOBAL HERRERA-ULASHKEVICH, Ritzau Scanpix)
    7 / 10
  • Også mindre butiksejere er begyndt at barrikadere sig. Her ses en mindre dyrehandel, som har en klar besked til orkanen Ian. (Foto: © Joe Raedle, Ritzau Scanpix)
    8 / 10
  • Beboere ud for Gulfport Beach, er også i gang med at barrikadere deres hjem. (Foto: © CRISTOBAL HERRERA-ULASHKEVICH, Ritzau Scanpix)
    9 / 10
  • Det er dog ikke alle, som frygter orkanen Ians hærgen. Her ses Steven Dame, som nægter at evakuere fra sit hjem. Han sidder derimod og nyder en drink fra sin havestol. (Foto: © BRYAN R. SMITH, Ritzau Scanpix)
    10 / 10