Orkanen Idai har skabt 'utrolige ødelæggelser' i Mozambique, Zimbabwe og Malawi

FN kalder orkanen for "måske en af de værste vejrkatastrofer på den sydlige halvkugle nogensinde".

En orkan har siden fredag skabt voldsomme ødelæggelser i de sydøstafrikanske lande Mozambique, Zimbabwe og Malawi.

Myndighederne frygter, at mindst 1.000 personer har mistet livet. Her kan du se billederne fra det, som FN kalder "måske den værste vejrkatastrofe på den sydlige halvkugle nogensinde".

  • Orkanen Idai gik i land i havnebyen Beira i Sofala-provinsen i Mozambique i torsdags med en vindstyrke op mod 177 kilometer i timen. (Foto: JOSH ESTEY / CARE / HANDOUT © Scanpix)
    1 / 11
  • Orkanen forårsagede voldsomme ødelæggelser, blandt andet her i Praia Nova, som ligger i udkanten af Beira. Ifølge Reuters er Beira, som huser 500.000 mennesker, 90 procent ødelagt. (Foto: handout © Scanpix)
    2 / 11
  • Sådan så det ud uden for Beira, som ligger i det centrale Mozambique, i går. (Foto: ADRIEN BARBIER © Scanpix)
    3 / 11
  • De voldsomme oversvømmelser, som visse steder var helt op til seks meter, rev broer og veje itu i både Mozambique og Zimbabwe. Her går indbyggere i Chimanimani, Zimbabwe, langs en af områdets mange ødelagte veje. (Foto: AARON UFUMELI © Scanpix)
    4 / 11
  • Chimanimanis indbyggere fortæller, at hele huse blev skyllet væk af vandmasserne. En mand betragter her resterne af en bro, der er blevet skyllet væk, langs Umvumvu-floden i Chimanimani, Zimbabwe. (Foto: Philimon Bulawayo © Scanpix)
    5 / 11
  • I Zimbabwe er 98 personer blevet dræbt, og hundredvis er fortsat savnet. Her går en ældre mand gennem ødelæggelserne Ngangu i Chimanimani. (Foto: ZINYANGE AUNTONY © Scanpix)
    6 / 11
  • Mindst 1,7 millioner mennesker var ifølge FN i orkanens direkte rute i Mozambique, og 920.000 er påvirket i Malawi. (Foto: AARON UFUMELI © Scanpix)
    7 / 11
  • I Zimbabwe er mindst 20.000 hjem blevet delvist ødelagt i byen Chipinge, mens 600 huse er totalt ødelagt. Her hænger en kvinde vasketøj op i ruinerne i Beira i Mozambique. (Foto: Denis Onyodi / IFRC / HANDOUT © Scanpix)
    8 / 11
  • En bil kvast under en shippingcontainer i Beira, Mozambique. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)
    9 / 11
  • Nødhjælpsorganisationer arbejder nu med både redningsoperationer i svært fremkommelige områder og med uddeling af nødhjælp i form af mad og vand. Her står lokale i kø for at modtage nødhjælp i Chimanimani, Zimbawe. (Foto: Jekesai Njikizana © Scanpix)
    10 / 11
  • I Mozambique har man i dag indledt en tre dage lang landesorg til ære for de mange ofre. Landet er samtidig blevet erklæret i undtagelsestilstand. (Foto: JOSH ESTEY / CARE / HANDOUT © Scanpix)
    11 / 11
Facebook
Twitter