Orkanen Rita rammer med fuld styrke

Orkanen Rita har ramt land nær grænsen mellem Texas og Louisiana med en vindstyrke på 200 km/t. Visse steder i New Orleans står vandet atter en meter oppe i gaderne.

Et dige brød sammen under presset fra orkanen Rita. Dele af New Orleans står under en meter vand igen. (Foto: Robyn Beck © Scanpix)

Orkanen Rita har ramt USAs fastland med fuld styrke. Ifølge National Hurricans Service er orkanen gået i land nær grænsen mellem Texas og Louisiana.

Vinden raser med 55 meter i sekundet, hvilket svarer til 195 kilometer i timen.

Metereologerne vurdere, at orkane vil bringe over en halv meter regn med sig, og en bred lavtliggende område i Texas er truet at massive oversvømmelser.

Nye oversvømmelser i New Orleans

I går eftermiddag, dansk tid, brød et dige sammen i New Orleans. Ifølge BBC News står visse steder under cirka en meter vand, og vandet fosser stadig ind i byen.

I det sydlige Louisiana er der udstedt flere tornadovarsler. Meterologerne forventer ikke tornadoer som sådan, men ødelæggelserne i de berørte områder vil have samme omfang, som var det en tornado.

Orkanen har taget en lidt nordligere rute end forventet, og derfor slipper det på forhånd mest oversvømmelsestruede område nok billigere end frygtet.

Kategori 3-storm

- Det ser ud til at området omkring Houston og Galveston slipper billigt, siger National Hurricane Centers leder, Max Mayfield.

I Galveston er der dog udbrudt brand i flere bygninger. CNN siger, at brandene er gået ud over mindst to historiske bygninger.

Rita er nedgraderet til en Kategori 3 storm. Det er samme styrke, som den, der ramte New Orleans og flere af sydstaterne for tre uger siden.

Facebook
Twitter