Når russerne i næste måned går til valg for at udpege de kommende medlemmer af det russiske parlament, Dumaen, så vil der ikke være nogen uafhængige valgobservatører fra OSCE at finde ved valgstederne.

Det oplyser organisationens kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder, ODIHR, i en pressemeddelelse. Beslutningen kommer efter, at Rusland har begrænset antallet af tilladte observatører. Officielt som følge af corona-restriktioner.

- Vi er meget kede af, at vores observation ved det kommende valg i Rusland ikke vil være mulig. Men evnen til selvstændigt at fastsætte det nødvendige antal af observatører, der skal til for at observere effektivt og troværdigt, er helt essentiel for al international observation, lyder det i en pressemeddelelse fra ODIHR’s direktør, Matteo Mecacci, som fortsætter:

- De russiske myndigheders insisteren på at begrænse det antal af observatører, som vi må sende, uden nogen klare pandemi-relaterede restriktioner, har desværre gjort dagens beslutning uundgåelig.

Udfordret på legitimiteten

Rusland har været med i OSCE siden 1993, og det bliver dermed første gang i 30 år med russiske valg, at ét løber af stablen uden internationale observatører til stede.

Beslutningen er endnu flanke, hvor Rusland trækker sig fra multinationalt samarbejde og tidligere fælles principper, siger DR's korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

Og de internationale observatører kommer til at glimre ved deres fravær ved et valg, der allerede er stærkt udfordret på legitimiteten.

- Der er heller ikke så mange lokale valgobservatører, som der plejer at være, man får ikke lov til at videovervåge, som man plejer at gøre. Samtidig er valghandlingen spredt ud over tre dage, i stedet for én dag, hvilket også gør det gevaldigt svært at holde styr på, hvad der sker på de enkelte valgsteder, forklarer hun.

Et styre, der vil beskytte sig selv

Både OSCE og OSCE’s Parlamentariske Forsamling var inviteret af Ruslands Centrale Valgkommission til at observere valget, som finder sted fra den 17. til den 19. september.

Begge fik dog efterfølgende at vide, at antallet af observatører var begrænset til henholdsvis 50 og 10 observatører - altså 60 i alt.

Ifølge de russiske myndigheder skyldes grænsen de nuværende corona-smittetal i landet, som har været stigende siden midten af juni. I OSCE mener man dog ikke, at der er noget i de nuværende restriktioner, der er til hinder for, at organisationen møder op med fuldt observatørhold.

Hvis man spørger de stemmer i Rusland, der er kritiske overfor Putins styre, så har begrænsningen formentlig også meget mere at gøre med det politiske klima, end den har med corona-pandemien, fortæller Matilde Kimer.

- Hvis man kigger på de regeringskritiske medier og analytikere, der er i Rusland, så mener man, at det her bare er endnu et eksempel på, at det bliver tæt ved umuligt at kontrollere det her valg, hvor man jo også har set, at både partier og kandidater bliver afvist. Man ser det som styrets forsøg på at passe på sig selv og at passe på et valgresultat.

Det kræver flere hundrede

Det tilladte antal observatører er da også langt mindre, end det antal, som OSCE har vurderet som nødvendigt for at foretage en troværdig vurdering af den russiske valghandling.

En delegation vurderede tidligere på sommeren, at observationen ville kræve 80 observatører på lang sigt og 420 observatører på kortere sigt.

Organisationen kan ikke udføre deres arbejde på en troværdig måde, hvis blot 60 observatører skal dække blot en brøkdel af Ruslands omkring 200.000 valgsteder - og derfor har man nu kastet håndklædet i ringen.

- OSCE blev begrænset til kun at sende en lille brøkdel af de observatører, som vi havde tiltænkt, og det gør os simpelthen ikke i stand til at udføre vores arbejde på en effektiv og grundig måde, lyder det fra lederen af OSCE's Parlamentariske Forsamling, Margareta Cederfeld.