OVERBLIK De britiske partiers valgløfter

Partierne i Storbritannien har præsenteret deres valgprogrammer. Se hvad de lover vælgerne her.

Konservative valgplakater i Storbritannien viser, at Labours leder Ed Miliband er i lommen på det skotske nationalparti SNP. (Foto: OLI SCARFF © Scanpix)

Britiske valg har traditionelt stået mellem de to hovedmodstandere, det socialdemokratiske Labour og De konservative. Enten fik den ene flertal og dannede regering, eller også fik den anden.

Det system er under afvikling. De konservative vandt det seneste valg - i 2011 - men opnåede ikke et flertal i Underhuset. For første gang siden 1945 fik Storbritannien en koalitionsregering, da det lille centrum-parti Liberaldemokraterne fik i regering med David Camerons konservative parti.

Intet flertal

Tendensen er endnu stærkere i år. Alle målinger forudser, at hverken Labour eller Konservative vinder et flertal, og kan danne regering alene. Andre partier har vokset sig så stærke, at de tager stemmer fra de to store partier.

Der har altid været andre partier, men de har kun i marginalt omfang kunne bryde valgsystemets favorisering af de store og vinde mandater ude i enkeltmandskredsene, hvor kun vinderen tæller.

Nu er der nærmest garanti for at briterne skal have endnu en koalitionsregering, og derfor vækker partiernes valgprogrammer større opmærksomhed end tidligere. For nu handler det ikke længere om enten Labour eller Konservative.

Her følger et overblik over partiernes programmer:

Liberaldemokraterne: Hjerne eller hjerte

Liberaldemokraternes leder Nick Clegg med partiets valgprogram. (Foto: WILL OLIVER © Scanpix)

Liberaldemokraterne leder, vicepremierminister Nick Clegg, gav det meget præcist udtryk, da han ved præsentationen af partiets valgprogram sagde, at Liberaldemokraterne i en koalition kan bidrage med hjerte til en konservativ regering, og med hjerne til en Labour-regering.

Med den bemærkning spiller Clegg åbenlyst på de mest udbredte forbehold, der hersker mod henholdsvis Labour og konservative: at Labour er økonomisk uansvarlige og derfor skal holdes i stram snor - og at de konservative er en hjerteløs overklasse, uden forståelse for den jævne borgers situation.

Konservative: Social ansvarlighed

Liberaldemokraternes leder Nick Clegg med partiets valgprogram. (Foto: PETER MACDIARMID © Scanpix)

Lige nøjagtig de forbehold forsøger de to store partier at imødegå med deres valgprogrammer. De konservative lægger stor vægt på at fremstå socialt ansvarlig.

Partiet lover at:

  • Hæve mindstelønnen.

  • Afskaffe indkomstskat for personer, der arbejder op til 30 timer om ugen på mindsteløn.

  • Øge bevillingerne til det nationale sundhedsvæsen, så de når 8 milliarder pund i 2020; garantier for tilgængelighed og ventetidsgrænser i sundhedssystemet.

  • Give flere lejere i boligselskaber adgang til at købe deres bolig. Opførelsen af 200.000 ejerboliger for personer under 40 år, der sælges 20 procent under markedspris.

  • Garanti for 30 timers ugentlige pasning af børn på tre og fire år, hvis forældre arbejder Men partiet lover også at fortsætte de offentlige besparelser: 12 milliarder pund på velfærdsydelserne om året de næste to år.

  • Reglerne for at iværksætte overenskomstmæssige strejker skal skærpes.

Labour: Økonomisk ansvarlighed

Liberaldemokraternes leder Nick Clegg med partiets valgprogram. (Foto: OLI SCARFF © Scanpix)

For Labour gælder det om at afværge anklagerne om at partiet ikke er økonomisk ansvarligt.

Arbejderpartiet lover at:

  • Nedbringe det offentlige underskud, år for år.

  • Barbere den britiske gæld.

  • Skabe overskud på det offentliges regnskab, senest i 2020.

  • Øge topbeskatning.

  • Indføre ny ejendomsskat.

  • Forhøje mindsteløn.

  • Øge indsats for beskæftigelse af unge arbejdsløse.

  • Fastfryse husholdningernes energi-regninger til 2017.

  • Øge ansættelser i sundhedssektoren makant, maksimum for ventetider og hurtigere svar på cancer-undersøgelser.

  • Øge gratis børnepasning fra 15 til 25 timer ugentlig for arbejdende forældre.

UKIP: Stop indvandring

Liberaldemokraternes leder Nick Clegg med partiets valgprogram. (Foto: ADRIAN DENNIS © Scanpix)

Begge partiers valgprogrammer rummer naturligvis mange flere elementer, men opgøret mellem dem udspilles i høj grad omkring økonomien og den sociale virkelighed.

De andre partiers voksende betydning garanterer til gengæld, at også andre emner spiler ind.

UKIP - Uafhængighedspartiet, der vandt blev det største britiske parti ved valget til Europaparlamentet i 2014 - er garant for at forholdet til EU får plads i valgkampen. Partiet vil have Storbritannien ud af EU, blandt andet med det argument at det er forudsætningen for at kunne stoppe indvandringen.

SNP: EU er nøgletema

Liberaldemokraternes leder Nick Clegg med partiets valgprogram. (Foto: Andy Buchanan © Scanpix)

Til gengæld er fortsat medlemskab af EU et nøgletema for SNP - det skotske nationalparti, der står til at vinde næsten samtlige skotske kredse, hvilket vil gøre SNP til det tredjestørste parti i parlamentet i London. Det går ud over Labour. Konservative og liberaldemokrater kan i forvejen ikke vinde mere end et par mandater i Skotland.

SNP er på mange områder placeret samme sted som Labours venstrefløj, og en Labour-regering, der samarbejder med - eller har parlamentarisk støtte fra SNP - er en af de mulige udgange på valget.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk