OVERBLIK Den korte version om konflikten i Catalonien

Her kan du læse 300 ord om, hvorfor den catalanske kamp for uafhængighed igen er relevant.

Dette billede stammer fra oktober 2017, hvor den catalanske regering erklærede sig uafhængig fra resten af Spanien. (Foto: ALBERT GEA © Scanpix)

Den 1. oktober 2017 afholdt den catalanske selvstyreregering en afsteming om uafhængighed i Catalonien.

Forinden havde den spanske forfatningsdomstol erklæret afstemningen for ulovlig. Den spanske regering havde sendt 10.000 betjente til Catalonien for at forhindre valghandlingen.

Hvis du vil læse mere om konflikten i Catalonien, kan du læse artiklen lige herunder - det er den lange version af konflikten i regionen.

90 procent: Ja, til uafhængighed

Demonstranter for et uafhængigt Catalonien i Barcelona i oktober 2017. (Foto: QUIQUE GARCIA)

Afstemningsdagen var præget af uroligheder og sammenstød mellem borgere og spansk politi på stemmestederne. Flere end to millioner mennesker - 43 procent af de stemmeberettigede - afgav deres stemme.

Af dem stemte 9 ud af 10 ja til uafhængighed.

Efterfølgende vedtog det catalanske parlament en uafhængighedserklæring. Det fik så den spanske regering til at suspendere det catalanske selvstyre og udskrive nyvalg til det catalanske parlament.

Ved det efterfølgende valg i december 2017 vandt uafhængighedspartierne et knebent flertal.

Siden blev flere fremtrædende catalanske politikere fængslet, og den daværende selvstyrepræsident, Carles Puigdemont, flygtede fra landet og lever nu på andet år i på flugt i Belgien.

Dagens fængselsstraffe

Tekst: Maya Nissen Grafik: Mie Hvidkjær

I to år har det politiske slagsmål om catalansk uafhængighed ligget nogenlunde stille. Dog har der været større demonstrationer et par gange årligt særligt i Barcelona.

Men den spanske højesteret har i dag afsagt ni fængselsdomme mod 10 fremtrædende catalanske politikere og to politiske ledere om tilskyndelse til oprør i forbindelse med den catalanske uafhængighedsafstemning i 2017.

Tre af dem blev kun fundet skyldige i lydighedsnægtelse, og derfor blev de ikke idømt fængselsstraf.

Men med dommene på mellem 9 og 13 års fængsel har højesteret sat gang i et politisk efterspil med demonstrationer over hele Catalonien.

Derudover er der i Catalonien en udbredt vrede over selve retssagen, der af mange bliver set om en alt for hård reaktion på en politisk kamp.

Spanierne skal til valg 10. november, og også i valgkampen står Catalonien højt på dagsordenen.

Facebook
Twitter