OVERBLIK Den lange version om konflikten i Catalonien

Her kan du på 1.000 ord læse om baggrunden for konflikten i den nordøstlige spanske region, som er aktuel igen.

Dette billede er fra den 1. oktober 2017, hvor flere tusinder cataloniere var på gaden for at fejre, at den siden ulovlige folkeafstemning gjorde regionen selvstændig. (Foto: Susana Vera © Scanpix)

Konflikten om Cataloniens fremtid er langt fra løst, og den vil utvivlsomt blive et tema i det forestående valg til det spanske parlament 10. november.

Det er en politisk varm kartoffel, som fire spanske premierministre i løbet af de seneste fire år har forsøgt at tage hånd om. Uden held.

Catalonierne selv er delt i spørgsmålet om uafhængighed. Men et flertal af den catalanske befolkning ønsker stadig en legal folkeafstemning om uafhængighed.

Denne artikel er den lange version om konflikten i Catalonien. Du kan også læse den korte version ved at klikke på linket nedenfor:

Hvad er Catalonien?

Tekst: Maya Nissen Grafik: Mie Hvidkjær

Catalonien er en af Spaniens 17 regioner. Den ligger i det nordøstlige område af Spanien, men man vil også kunne møde folk i det sydvestlige Frankrig, der betegner sig som catalanere. Catalonien har sit eget sprog og en stor produktion af kultur så som bøger og teaterstykker, der stadig foregår kun på catalansk.

Catalonien er Spaniens rigeste og mest udviklede region, der er meget industri og omtales undertiden som 'Spaniens fabrik'. Regionen har flere store manufakturfabrikker og anden sværindustri, der har hjulpet med at holde regionens økonomi nogenlunde oven vande også under finanskrisen.

Ifølge Eurostat bor 16 procent af Spaniens befolkning i Catalonien. Men regionen tegner sig for 25,6 procent af al spansk eksport og for 19 procent af landets samlede BNP.

Derfor har der længe været en følelse af, at catalonierne skulle betale for resten af Spaniens dårlige, økonomiske formåen.

Den største by i Catalonien er Barcelona, som er en af Europas største turistbyer og hjemby for en af verdens mest succesfulde fodboldklubber, FC Barcelona.

Hvordan startede konflikten?

Et 150 meter højt kors pryder toppen af det gigantiske monument, hvor 30.000 faldne soldater - og Franco - er begravet. (Foto: PAUL HANNA © Scanpix)

Efter diktatoren Francisco Francos død i 1975 og indførelsen af demokratiet i Spanien fik Catalonien den første selvstyreordning (i nyere tid) i 1979. Den blev revideret og udvidet i 2006.

Men Spaniens konservative parti, Partido Popular, mente, at den nye selvstyrestatut gik for vidt. Efter deres opfattelse gav den Catalonien en status, der udfordrede de konservatives syn på den spanske stat, kongedømmet og historien.

Partiet stævnede selvstyre-bestemmelse ved forfatningsdomstolen, og i 2010 underkendte den 14 paragraffer i selvstyre-vedtægten og bestemte fortolkningen i 27 andre.

Under selvstyreordningen styrer det catalanske parlament og regeringen blandt andet undervisningsområdet, sundhedssektoren, kultur, transport, handel, infrastruktur, miljø, det lokale politi og meget mere. Den spanske stat har beføjelserne i udenrigs- og forsvarsanliggender, anti-terrorindsats og grænsekontrol.

Domstolene er styret i et tredje system.

Hvad skete der i 2017?

Konflikten om Cataloniens blussede for alvor op i efteråret 2017, da Cataloniens selvstyreregering gennemførte en folkeafstemning om løsrivelse, som på forhånd var dømt ulovlig af den spanske forfatningsdomstol i Madrid.

Voldsomme billeder fra Cataloniens største by, Barcelona, gik verden rundt: Spansk politi smadrede ruderne til et valgsted, og der udbrød kampe mellem politi og vælgere. Adskillige blev såret under sammenstød på valgdagen.

Resultatet af afstemningen var, at 90 procent af catalonierne sagde ja til at løsrive sig fra resten af Spanien, men kun 43 procent valgte dog at stemme.

Trods forfatningsdomstolens kendelse, erklærede Catalonien sig alligevel uafhængigt 26 dage senere, men altså uden anerkendelse fra den spanske stat eller det internationale samfund.

Som reaktion på en af de værste politiske kriser i nyere spansk historie skred den spanske regering i Madrid ind og overtog kontrollen med Catalonien fra regionalpolitikerne. Flere af disse politikere er siden blev tiltalt og i dag også dømt for deres roller i Cataloniens erklæring af uafhængighed.

Hvem bestemmer i Catalonien?

Den catalanske selvstyrepræsident hedder Quim Torra. Han blev indsat i maj måned i år. (Foto: lluis Gene © Scanpix)

Catalonien har selvstyre med eget parlament, regering og præsident. Men ikke uafhængighed. Den spanske stat bestemmer blandt andet over Catalonien i udenrigs- og forsvarsanliggender, anti-terrorindsats og grænsekontrol.

Det var blandt andet dette, som den daværende catalanske selvstyre præsident Carles Puigdemont ville hjemtage i 2017, da han sammen med regeringen udskrev valget om uafhængighed.

Efter afstemningen flygtede Puigdement sidst i oktober 2017 ud af Spanien og bor i dag i Belgien.

Den spanske anklagemyndighed har flere gange forsøgt at få ham udleveret til Spanien, men efter en tysk domstol afviste at udlevere Puigdemont til Spanien til retsforfølgelse for oprør, trak Spanien arrestordren tilbage.

I dag har den spanske domstol så igen udstedt en international arrestordre på Puigdemont.

Quim Torra, som den nye leder hedder, blev i maj måned i år valgt af det catalanske parlament som præsident. Forinden havde Carles Puigdemont anbefalet netop Quim Torra som leder af den næste regering i regionen.

Torra er kendt som en brændende nationalist, og han har flere gange gentaget sit ønske om catalansk uafhængighed.

Hvad har separatisterne af muligheder?

Et af partiet VOX's mærkesager er, at de vil suspendere selvstyret i Catalonien. I 2017 gik hundredtusinder på gaden i Catalonien. Her er det et billede fra Barcelona, da demonstrationerne var på sit højeste. (Foto: ALBERT GEA © Scanpix)

Den ret til selvbestemmelse, som FN's Menneskerettighedserklæring har gjort til international ret, gælder territorier, der har været koloniseret eller besat, og undertrykte folkeslag.

Catalonien er hverken koloniseret, besat eller undertrykt. Catalonien er en del af en stat, hvor en forfatning klart anviser, hvordan det kan (og skal) gribes an, hvis man vil forsøge noget så vidtgående som løsrivelse.

Tilhængerne af løsrivelse mener, at de ved at påberåbe sig Menneskerettighedserklæringens ret til selvbestemmelse kan sætte sig ud over Spaniens forfatning.

Det mener separatisterne, fordi Catalonien ifølge dem er en nation, der før har været selvstændig, men som har været underlagt Spanien siden 1714. Under spansk styre er catalanerne og deres sprog i vekslende grad blevet undertrykt - meget voldsomt under Franco-diktaturet, der herskede fra den spanske borgerkrigs afslutning i 1939 frem til 1975.

Et par af de politiske partier i Spanien mener, at en afstemning ikke er udelukket, men at det kun kan ske på betingelser, som er godkendt af parlamentet i Madrid - og af domstolene. De mener, at dialog er mulig og forlanger nu, at den catalanske regering dropper konfrontationskursen.

Hvad skete der i dag?

Demonstranterne tyede til civil ulydighed i Catalonien, efter at ni separatistledere mandag blev idømt i alt 100 års fængsel for løsrivelseskampagne i regionen. Det skriver Ritzau, mandag den 14. oktober 2019. (Foto: PAU BARRENA © Scanpix)

I dag afsagde den spanske højesteret ni fængselsdomme mod 10 fremtrædende catalanske politikere og to politiske ledere om tilskyndelse til oprør i forbindelse med den catalanske uafhængighedsafstemning i 2017.

Tre af dem blev kun fundet skyldige i lydighedsnægtelse, og derfor blev de ikke idømt fængselsstraf.

Blandt de dømte var den tidligere catalanske vicepræsident, Oriol Junqueras, der er blevet idømt 13 års fængsel. Den tidligere selvstyrepræsident Carles Puigdemont blev ikke dømt i dag, da han lever i eksil i Belgien. Domstolen udstedte imidlertid endnu en international arrestordre imod ham.

Samtlige 12 tiltalte havde nægtet sig skyldig i anklagerne om anstiftelse til oprør, grov ulydighed og misbrug af offentlige midler i forbindelse med folkeafstemningen.

De dømte vil næppe acceptere den høje strafudmåling, og de vil formodentligt appellere dommen højere oppe ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

KILDER: I denne artikel er der brugt elementer fra tidligere artikler, som DR Nyheder har produceret omkring konflikten over cataloniernes kamp for uafhængighed fra Spanien. Blandt andet denne artikel. Der er også brugt elementer fra denne BBC-artikel.