OVERBLIK Derfor er brasilianerne utilfredse med VM

Slumrydninger, korruption, politibrutalitet og dårlige sociale forhold er årsagerne til, at flere millioner brasilianere er utilfredse med afholdelsen af VM.

Kvinde med sin telefon foran et maleri, der symboliserer VM i Rio 2014 (Foto: Pilar Olivares © Scanpix)

Om 36 dage skydes verdens største fodboldfest i gang i Brasilien.

Alligevel er det langt fra alle, der glæder sig. Siden juni sidste år har op mod 23 millioner brasilianere protesteret på tværs af landet mod regeringen og afholdelsen af VM.

Og en ny undersøgelse viser, at hver anden af de 195 millioner brasilianere er imod VM.

Demonstrators shout slogans and hold signs reading "You are not going to have cup" during a protest protest against the upcoming FIFA World Cup Brazil 2014 in Sao Paulo, Brazil on April 29, 2014. (© AFP PHOTO/Nelson ALMEIDA)

Herunder kan du få overblik over de fem største grunde til den voksende utilfredshed.

1. Højere priser på transport

Det var en varsling om prisstigning på offentlig transport på 20 centavos, der kickstartede protesterne i juni sidste år.

Bevægelsen Movimento Passe Livre, der kæmper for gratis offentlig transport, organiserede demonstrationer i Sâo Paulo, som lynhurtigt voksede og spredte sig til resten af Brasilien.

Det endte med voldelige sammenstød med politiet, og der har siden været protester med jævne mellemrum.

2. Prestigeprojekter

Når VM skydes igang 12. juni bliver det verdens dyreste fodboldfest. Udgifterne indtil videre er estimeret til 598 millarder kroner. Og mange brasilianere er utilfredse med, at nogle af de penge ikke bliver investeret i den offentlige sektor, men i stedet går til 'prestigeprojekter'.

Som eksempel kan Brasiliens største stadion 'Maracana' nævnes. Det ligger i Rio og har alene kostet intet mindre end 30 milliarder kroner.

Under protester efterspørger brasilianerne særligt forbedringer af uddannelsessystemet og sundhedsvæsnet i stedet for nye stadioner. Derudover har mange indbyggere i slumkvartererne hverken adgang til vand eller el.

3. Slumrydninger

Nogle af landets fattigste, der bor i slumkvarterer også kaldet favelaer, udsættes for tvangsflytning. I forbindelse med VM-værtskabet bliver regeringen beskyldt for at tvangsfjerne fattige beboere i områder, der enten skal bruges til VM eller gøres mere sikre.

- Menneskerettighederne bliver overtrådt, når beboere i slumområdet bliver tvangsflyttet uden konsultation, varsel, kompensation og alternativ genhusning, siger Sara Haugesen, kampagnemanager hos Amnesty International.

Eksempelvis har moderniseringen af Rios havneområde og oprettelsen af nye buslinjer medført, at beboere i disse områder bliver 'bedt om at flytte'.

- Beboerne får ofte beskeden med en bulldozer ventende ude foran hoveddøren, siger hun.

4. Politibrutalitet

De brasilianske myndigheder har siden 2008 nedsat en række specialenheder, som skal pacificere kriminelle bander i slumkvartererne blandt for at styrke sikkerheden under VM.

Kritikken heraf har været de voldsomme metoder, politiet bruger. For blot et par ugen siden gik det blandt andet ud over en 25-årig danser, der blev dræbt af politiet.

Det er særligt i de fattige områder i Brasilien, at politiet kritiseres for at bruge hårde metoder til at 'rydde op'.

Demonstrators shout slogans and hold signs reading "You are not going to have cup" during a protest protest against the upcoming FIFA World Cup Brazil 2014 in Sao Paulo, Brazil on April 29, 2014. (© AFP PHOTO / CHRISTOPHE SIMON)

Ifølge Human Watch Rights rapport om Brasilien er politibrutalitet et generelt problem i Brasilien. For eksempel dræbte politiet, ifølge officielle tal, 466 personer det første halve år af 2012 - og det var kun i Rio de Janeiro og São Paulo.

5. Korruption:

Den brasilianske kongres prøvede, uden held, sidste år at få gennemført en forfatningsændring, PEC 37, der skulle fjerne det offentlige ministeriums beføjelse til at efterforske forbrydelser og dermed overlade kriminelle efterforskninger alene til politiet.

Demonstrators shout slogans and hold signs reading "You are not going to have cup" during a protest protest against the upcoming FIFA World Cup Brazil 2014 in Sao Paulo, Brazil on April 29, 2014. (Foto: Tasso Marcelo © Scanpix)

Demonstranter blev sure over forslaget, fordi de mente, at det blot var anledning til dække over korruption. Ministeriet har nemlig en afgørende rolle i sager, der involverer offentlige embedsmænd og politikere, som er involveret i korruption, narko og hvidvaskning af penge.

Udover utilfredsheden med forberedelserne til VM og OL i 2016, skyldtes protesterne også en generel utilfredshed mod korruption og dårlige sociale forhold.

Facebook
Twitter