Overblik: Derfor er det svært at straffe amerikanske betjente

Stærke fagforeninger og tandløse vagthunde er med til at gøre det svært at straffe USA's politifolk.

Politiets adfærd er for alvor kommet under lup i USA i den seneste tid. (Foto: Justin lane © Scanpix)

Da George Floyd mandag den 25. maj blev dræbt under en anholdelse i Minneapolis, var det med en betjents knæ på halsen.

Betjenten er siden blevet fyret og sigtet for manddrab.

Forud for episoden havde betjenten gennem sine 19 år i tjeneste haft mindst 17 klager over tjenesteforseelse.

Betjenten har blandt andet skudt en mand to gange under et slagsmål i forbindelse med en anholdelse og er blevet navngivet i en retssag om politibrutalitet.

Gennem årene har klagerne mod ham kun udløst to skriftlige- og en enkelt mundtlig

påtale
, beretter New York Times.

En af de andre betjente, der deltog i anholdelsen, har ligeledes været anklaget for at have banket en afroamerikansk mand, der havde håndjern på. Sagen endte ifølge CNN i 2017 med et forlig, hvor byen betalte 25.000 dollars til ofret.

Ifølge New York Times er det ikke enestående - hverken i amerikansk sammenhæng eller i Minneapolis - at betjente er kommet i gennem alvorlige

klagesager
med jobbet i behold.

Det er nemlig ganske udbredt, at amerikanske politifolk kan blive i tjenesten trods klager.

Her får du nogle af årsagerne.

Politiet kontrollerer ofte sig selv

Langt de fleste klager mod politiet undersøges internt. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

Den første årsag til, at amerikanske betjente kan være svære at straffe er, at politiet ofte selv står for at kontrollere sig selv, påpeger New York Times' retskorrespondent Shaila Dewan.

De fleste steder er det nemlig politifolk i afdelingen for interne anliggender, der skal

håndtere
klager mod betjentene.

De har en

tendens
til at være milde over for politiet, vurderer Shaila Dewan, der blandt andet henviser til en sag fra Minneapolis fra 2010, der på flere punkter ligner sagen omkring George Floyd.

Her døde afroamerikaneren David Cornelius Smith under en anholdelse, efter betjente havde ligget oven på ham i flere minutter.

Efter en uge i koma afgik den 28-årige psykisk syge mand ved døden. Sagen blev efterforsket af afdelingen for interne anliggender, men de to betjente blev ikke straffet.

Byens daværende politichef, Tim Dolan, forsvarede betjentene i forbindelse med episoden og udtalte, at tragedier kan se, selv når betjente handler korrekt, beretter den lokale avis Startribune.

Stærke fagforeninger

Politiets stærke fagforeninger kan gøre det svært at reformere politikredse, hvor der er konstateret problemer. (Foto: JASON SZENES © Scanpix)

En anden vigtig forklaring er ifølge New York Times det amerikanske politis stærke

fagforeninger
. De repræsenterer de menige betjente, og deres job er at beskytte dem mod blandt andet fyring.

Ifølge avisen kommer politiets fagforeningsledere ofte i vejen for politichefer, der ønsker at reformere deres politikreds. Minneapolis er et perfekt eksempel på dette, lyder det fra New York Times.

Avisen peger blandt andet på, at lederen af byens

fagforening
, Bob Kroll, som betjent modtog mindst 29 klager. Han blev ligeledes nævnt i et søgsmål om racediskriminering fra 2007.

Bob Kroll er udtalt Trump-tilhænger og holdt sidste år tale for præsident Trump under et stort vælgermøde i Minneapolis. Her takkede han præsidenten for at lade politiet gøre deres arbejde og langede ud efter præsident Obama, som han beskyldte for at lægge

ordensmagten
i håndjern.

Fagforeningsbossen har fået voldsom kritik i den seneste tid for at forsvare de fire fyrede betjente i Minneapolis og

omtale
demonstranter som terrorister. Han har også tidligere fået heftig kritik for at
omtale
et kongresmedlem, der ville reformere politiet, som terrorist, påpeger The Guardian.

Rødderne til

fagforeningens
magt kan ifølge New York Times spores tilbage til 1970'erne, hvor den tidligere formand for det lokale politiforbund, Charles Stenvig, overtog borgmesterposten med løfter om lov og orden.

En af dem, der stod bag racismesøgsmålet i 2007, var Medaria Arradondo, som i dag er politichef i Minneapolis. Trods ønsker om

reformer
har Arradondo haft problemer med at få ryddet op, beretter den amerikanske avis.

Ifølge New York Times er kun omkring en procent af klagerne, der er blevet rejst mod politibetjente i Minneapolis siden 2012, endt med straf til betjentene.

Tidligere sager og beskyttelse af tjenestemænd

En såret betjent evakueres under voldsomme uroligheder i New York 30. maj. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

En tredje faktor, der gør sig gældende, er et særligt system for

tjenestemænd
. Ved fyringer eller andre straffe har
tjenestemænd
ret til at anke deres sag til en uafhængig myndighed.

Det fører i mange tilfælde til, at betjentene får en mildere straf. Sidste år viste en undersøgelse foretaget af det lokale medie St. Paul Pioneer Press, at 46 procent af de fyrede betjente i staten Minnesota, hvor Minneapolis ligger, fik deres job tilbage efter en ankesag.

Det samme gjorde sig i øvrigt gældende i 43 procent af sagerne om de øvrige

tjenestemænd
.

En af årsagerne til, at betjente er blevet frifundet, er ifølge New York Times, at man har henvist til tidligere sager, hvor betjente er blevet frifundet.

Fokus på præcedens betyder, at det er svært for kræfter, der ønsker at reformere politiet, fordi de ofte er bundet af fortidens praksis, hvor betjente er blevet frifundet.

Tandløse vagthunde

Særlige udvalg har ret til for eksempel at gennemgå materialet fra de implicerede betjentes kropskameraer. (Foto: handout © Scanpix)

Der eksisterer såkaldte

civile
udvalg, der har mulighed for at kontrollere politiet. De har blandt andet ret til at gennemgå politiets kropskameraer og give vurderinger af, hvorvidt politiet lever op til reglerne.

Generelt har de kun en

begrænset
funktion, hvor de får lov til at gennemgå allerede udførte interne undersøgelser fra politiet, som de så kan kommentere på. Derfor munder deres undersøgelser oftest kun ud i anbefalinger, som politiet kan vælge at se bort fra.

I Minneapolis har man afskaffet det gamle

civile
udvalg og erstattet det med et nyt udvalg, der består af både
civile
og politifolk, som er udpeget af borgmesteren, byrådet og politiet.

Frygt-spørgsmålet

Spørgsmålet om rimelig frygt er centralt, hvis en politibetjent kommer for retten. (Foto: JEENAH MOON © Scanpix)

Den sidste årsag til, at det kan være svært at straffe amerikanske betjente, hænger sammen med et koncept, der omhandler frygt.

Hvis man kommer så langt som at få en betjent

retsforfulgt
, så er der nemlig et særligt forsvar, som betjente kan gøre brug af.

Termen hedder 'reasonable fear' og betyder kort sagt, at en politibetjent har ret til at skyde for at dræbe, hvis han har en rimelig frygt for overhængende fare i form af alvorlig skade eller livsfare for sig selv eller andre.

Konceptet er en anerkendelse af, at betjente har et meget udfordrende og farligt job, der kræver store beslutninger, som skal træffes på et splitsekund.

Frygt-spørgsmålet var en central del af forsvaret i sagen om drabet på 18-årige Michael Brown i byen Ferguson i 2014.

Betjenten blev frikendt i sagen, hvilket udløste store optøjer i Ferguson-området, hvor

Nationalgarden
blev kaldt ind.

Facebook
Twitter